Sundhedskultur

Med livmoderen fuld af tomhed

BØGER: Roman om brændende at ønske sig et barn, der ikke vil indfinde sig, beskriver ømt og knugende det evigt tilstedeværende fravær. ’Understrøm’ er tragisk og medrivende – og stærkt anbefalelsesværdig.

Læs mere
Kræftlægernes næstformand anbefaler roman om ung pige, der mister sin mor til kræft

KULTUR-TEMPERATUR: En autobiografisk roman om en ung teenager med en kræftsyg mor giver et gribende indblik i en ung pårørendes liv omgivet af sorg og død, mener overlæge Camilla Qvortrup. Hun er næstformand hos DMCG.dk, der er en sammenslutning af 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.

Læs mere
Ny bog om motions virkninger på hjernen er ekstremt motiverende

BØGER: Fysisk aktivitet er den bedste beskyttelse mod neurodegenerative sygdomme som for eksempel Alzheimers sygdom, demens og Parkinsons sygdom. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver i sin nye bog ´Gik Einstein til fitness?´ masser af indsigt i, hvorfor motion gør hjernen sund, stærk, klog og glad, og hvordan man gør.

Læs mere
Søvnforsker deler ud af sine bedste videnskabelige råd til god søvn

BØGER: Er du træt af at være træt, fordi du sover elendigt, så har søvnforsker Birgitte Rahbek Kornums bog ´Sover du?´ en stribe rigtig gode forklaringer på hvorfor – og 132 praktiske og nemt overskuelige råd til bedre søvnvaner og en god nats søvn. Bogen i sig selv er også dejligt søvndyssende at læse, selv om den ikke er spor kedelig. Tværtimod.

Læs mere
Roman giver kræften stemme, mens livet rinder ud

BØGER: Kort over kroppens landskab er en spektakulær, kalejdoskopisk, hærgende og sanselig rejse gennem en kræftsyg kvindes liv og krop.

Læs mere
Helene Probst ville oprindeligt være musiker

KULTUR-TEMPERATUR: Helene Probst har siddet centralt ved bordet i både Danske Regioner, Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsen, men oprindeligt havde samfundsmedicineren, der også er fan af keramik, udset sig en helt anden karrierevej.

Læs mere

Nu skal der forskes i alternativ behandling

I Finansloven 2018 afsatte politikerne en pulje på fire mio. kr. til forskningsprojekter inden for alternativ/komplementær behandling. Nu inviterer Styrelsen for Patientsikkerhed interesserede til at søge.

De forskere fra f.eks. patientforeninger og brancheforeninger for alternative behandlere, som kan få penge, skal have fokus på brobygning mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternativ/komplementær behandling. Og repræsentanter fra både sundhedsvæsenet og alternative behandlere skal derfor repræsenteres i hvert projekt, lyder kravet.

I 1987 angav hver tiende dansker, at han eller hun havde benyttet sig af alternativ behandling, mens det i 2013 var oppe på en ud af fire (27 procent).

Det er primært kvinder, som bruger alternativ behandling.

Blandt kvinder i alderen 25 – 54 år er det omkring 40 procent, der har benyttet alternativ/komplementær behandling inden for det seneste år, mens 65 – 70 procent af kvinderne i denne aldersgruppe angiver at have benyttet alternativ/komplementær behandling på et eller andet tidspunkt. Blandt mænd i denne aldersgruppe er det 45 – 50 procent, der angiver at have benyttet alternativ/komplementær behandling på et eller andet tidspunkt.

Særligt blandt borgere med alvorlige eller kroniske lidelser ses et stort brug af alternativ/komplementær behandling. Således har 80 procent af alle gigtpatienter benyttet naturlægemidler eller kosttilskud som komplementær behandling, ligesom hver tredje kræftpatient i Europa benytter alternativ/komplementær behandling som supplement til behandlingerne i sundhedsvæsenet.

Fagligt drama: Neurologer trækker sig fra kæmpe rapport om hjernerystelse