Stinus Lindgren fra Radikale og Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti mener, at forslaget om en statslig medicingaranti er en god idé.
Oppositionspartier bakker op om ny statslig medicingaranti til regionerne
Danske Regioner og regeringen forhandler i disse uger om økonomien for 2025. Med sig til forhandlingsbordet har regionerne et ønske om en medicingaranti, som betyder, at staten skal stille økonomisk sikkerhed, hvis udgifterne til tilskudmedicin stiger mere end forventet. Radikale og Det Konservative Folkeparti mener, at forslaget er en god idé.
Fra 2022 til 2023 steg regionernes udgifter til tilskudsmedicin med mere end 20 procent, svarende til knap 1,4 milliarder kroner. Udvikling blev især drevet af en stor stigning i udgifter til lægemidlet Ozempic samt stigende udgifter til blandt andet ADHD-medicin.
De voldsomme stigninger i udgifterne alene til tilskudsmedicin oversteg de ekstra midler, som regionerne i sidste års økonomiaftale fik tilført for at dække alle stigende udgifter i sundhedsvæsenet, herunder til det stigende antal ældre danskere og kronisk syge patienter.
Regionerne ønsker derfor at få indført en medicingaranti, hvor staten påtager sig en del af den økonomiske risiko i forbindelse med udviklingen i udgifterne til tilskudsmedicin. En sådan garanti kan sikre, at hospitalerne ikke bliver tvunget til at gennemføre besparelser for at kompensere for skæve skøn for medicinudgifter.
"Derfor beder vi staten om at tage del i risikoen, så uventede udgifter ikke får lov til at hive gulvtæppet væk under sundhedsvæsenet. Vi er nødt til at undgå, at hospitalerne bliver tvunget til eksempelvis at sløjfe stillinger på et tidspunkt, hvor vi har hårdt brug for vores ansatte," siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner, og som på vegne af regionerne skal forhandle en økonomiaftale med regeringen.
Og forslaget om en statslig medicingaranti er en god idé, lyder det ifølge Altinget fra flere partier i oppositionen.
"Det har konsekvenser for driften og naturligvis for patienterne, så derfor er alle tjent med en sikkerhedsforanstaltning," skriver partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen (Rad.), i en sms til Altinget.
Også Konservative bakker op.
"Regionerne skal jo honorere de voldsomme udgiftsstigninger til medicin, og den eneste måde, de kan gøre det på, er via effektiviseringer. Og det ender ofte med, at man er nødt til at reducere personalet," siger partiets sundhedsordfører Per Larsen til Altinget.
Foreslår flere andre tiltag
For at få bedre kontrol over stigende medicinudgifter foreslår Danske Regioner derudover en række tiltag til at styre regionernes udgifter til tilskudsmedicin.
"Vi har i regionerne meget få redskaber til at styre udgifterne til tilskudsmedicin. Vi har haft held med at begrænse uhensigtsmæssig udskrivningspraksis, men reelt har vi meget få muligheder for at påvirke størrelsen på den regning, som det i sidste ende er regionernes opgave at betale," siger Mads Duedahl.
Danske Regioner foreslår derfor et referenceprissystem, som kan sikre, at regionerne ikke betaler mere for tilskudsmedicin end de lande, vi normalt sammenligner os med. Regionerne ønsker desuden, at der udarbejdes flere vejledninger til lægerne om udskrivning af lægemidler. Og endelig foreslår Danske Regioner, at regionernes indkøbsselskab, Amgros, får lovhjemmel til at købe særligt omkostningstung tilskudsmedicin, hvor der potentielt kan opnås rabat. Amgros indkøber i dag sygehusmedicin med rabat. Det har private apoteker imidlertid ikke mulighed for at opnå, når de indkøber de lægemidler, som sælges videre som receptpligtig medicin med tilskud.