Professor: Dybt bekymrende, at man har tilsidesat den vigtigste behandling på tværs af alle afdelinger
Et rygestop nedsætter komplikationer og risikoen for at blive indlagt. "Der er en kæmpestor gevinst for et presset sundhedsvæsen ved en ganske minimal indsats," siger professor. Alligevel får patienterne alt for dårlig hjælp til rygestop på hospitalerne. Forskere har undersøgt, hvilke barrierer der hindrer de sundhedsfaglige i at bakke op om patienters rygestop.
En del af deltagerne i undersøgelsen mener hverken, at de har nok tid, ressourcer eller indsigt nok til at støtte patienter i et rygestop - patienter, som dele af deltagerne ikke fornemmer, er motiveret til at lægge cigaretterne på hylden.
For på trods af, at de sundhedsmæssige fordele ved et rygestop er veldokumenterede, og selv om det har vist sig, at støtte til rygestop er en omkostningseffektiv intervention, så halter opbakningen til patienternes rygestop i de sekundære sundhedssektor.
Tre hyppige årsager
Hvorfor det forholder sig sådan, har et hold forskere kigget nærmere på ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som det kliniske personale på Sygehus Lillebælt og dele af psykiatrien i Region Syd blev inviteret til at deltage i, så forskerne kunne undersøge årsagerne til den begrænsede støtte til rygestop fra sundhedspersonalet.
Undersøgelsen viste, at de tre mest hyppigt rapporterede årsager var: 1: mangel på tid. 2: mangel på motivation hos patienterne og 3: mangel på ressourcer og færdigheder hos den sundhedsfaglige.
”Overordnet er resultatet desværre som forventet, men mindre godt end håbet. Det er dybt bekymrende, at man næsten fuldstændig har tilsidesat den vigtigste behandling på tværs af alle afdelinger, nemlig rygestoppet,” siger Anders Løkke, lungemediciner, dr.med. og overlæge på medicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle samt professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU.
Fokus begyndte at svinde
Anders Løkke peger på, at i hans optik begyndte miseren, da det blev besluttet at flytte rygestopbehandlingen fra hospitalerne og ud i kommunerne.
”Fra det øjeblik begyndte fokus på netop rygestopbehandling at svinde ude på landets hospitaler, og det er stort set helt forsvundet over tid. Man prioriterede ikke længere behandlingen, da man ikke skulle levere samme indsats som tidligere,” siger professoren og pointerer, at man dog forsøgte at understøtte udflytning af rygestopbehandling med VBA (very brief advice), som er en henvisningsmetode til rygestopbehandling i landets kommuner.
”VBA giver god mening i et møde, hvor tiden er knap - men det kan ikke erstatte samtalen om rygestop,” pointerer Anders Løkke og peger på, at deltagerne i undersøgelsen netop anfører manglende kompetencer til at indgå i støtte omkring et rygestop som en af de tungtvejende årsager til den manglende patientstøtte.
”I besvarelserne ser vi også, at deltagerne ikke mener, der har tid til at støtte op om patienters rygestop. Men med de rette kompetencer vil det ikke være så tidskrævende, for samtaler med og støtte af patienterne behøver ikke tage så lang tid,” siger overlægen, der gerne så, at der skete en opprioritering af rygestop på landets sygehuse.
Findes ikke længere på hospitalerne
Samtidigt peger professor Anders Løkke på, at hele retorikken omkring støtte til rygestop er meget væsentlig at opgradere - for som han siger, er der ikke tale om en livsstilsintervention.
”Der er ikke tale om forebyggelse, når man sidder overfor en syg patient. I sådanne tilfælde er et rygestop reelt en del af behandlingen af den syge på lige fod med andre behandlinger,” siger Anders Løkke og slår fast, at rygestopbehandling ikke bør anbefales som en sidebemærkning under en undersøgelse eller i forbindelse med en gennemgang af, hvordan inhalationsmedicin bør tages.
”Et rygestop er heldigvis ikke en behandling, der står alene, for det er ikke det eneste, patienten skal tilbydes. Men det er en behandling - og sådan bør det italesættes, for at få den opmærksomhed, der er nødvendig,” lyder det fra professoren, der samtidigt pointerer, at en sådan behandling bør kunne tilbydes der, hvor patienterne ellers bliver behandlet:
”Jeg synes, det er sigende, at de to bedste behandlinger, vi har, som er rygestop og rehabilitering, stort set ikke er behandlingstilbud, der er tilgængelige på landets hospitaler. Det, synes jeg, er dybt problematisk,” siger overlægen, som ikke mener, at behandlingerne nødvendigvis behøver finde sted på hospitalerne, men de bør ske i samarbejde med de fagprofessionelle - særligt i de tilfælde hvor patienter er blevet syge af deres rygning, og som derfor fysisk har behov for noget særligt, idet de er hæmmet af deres sygdom.
”I sådanne situationer er det essentielt at få de lægefaglige input med i forbindelse med både rygestop og rehabilitering,” siger Anders Løkke og peger på, at de nuværende tilbud i kommunerne, der er gode men forholdsvis ensartede, ikke alle steder har et særligt fokus på patienter med svær KOL eller lungekræft.
Slå til, når patienten er motiveret
Professoren er ydermere frustreret over, at der ikke bliver smedet, mens jernet er varmt.
I undersøgelsen udtrykkes det sådan, at tiden, hvor en patient modtager en diagnose og behandling af alvorlig sygdom, beskrives som ”læremomenter”. På sådanne tidspunkter kan patienters motivation til at stoppe med at ryge være på sit højeste. Tidligere forskning har beskrevet, at næsten en tredjedel af rygere med lungekræft stopper omkring tidspunktet for diagnosen, og at patienter med førstegangs malignitet har dobbelt så stor sandsynlighed for at stoppe med at ryge.
”Det er absolut på det tidspunkt, man bør støtte patienterne til et rygestop. Og derfor kan rygestop ikke alene finde sted i kommunerne – der bør være et samarbejde omkring rygestoppet, som starter på hospitalet. For en væsentligt del af rygestopbehandlingen er, at man er motiveret til at holde op med at ryge,” siger professor Løkke og pointerer, at langt de fleste patienter i sådanne situationer efterspørger i det moment, hvad de selv kan gøre for at bedre situationen.
”Der er rygestop den mest personlige og målrettede behandling, fordi patienten kan være med til at planlægge det og tage aktiv del i behandlingen. Derfor er det et kæmpe problem, at man ikke formår at understøtte patienterne i rygestop i det øjeblik, hvor de er allermest modtagelige for at gøre noget godt for deres helbred,” siger overlæge Løkke og fremhæver, at effekterne af rygestop er enorme, når de lykkedes.
”Kigger vi på patienter med KOL, er der en cirka 20 procent nedsat risiko for at dø efter et rygestop, mens det tilsvarende i forbindelse med lungekræft er en tredjedel, som har en nedsat risiko for at dø. Desuden nedsætter et rygestop komplikationer og risikoen for at blive indlagt, så der er en kæmpestor gevinst for et presset sundhedsvæsen ved en ganske minimal indsats - for rygestop er en ret billig behandling. Derfor mener jeg, at vi ikke har råd til at lade være med at prioritere behandlingen,” siger professor Anders Løkke.
Se videoen fra debatwebinar:
”Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne”
For at gøre sundhedsvæsenet mere robust er der brug for at flytte flere kronisk syge patienter ud af hospitalerne til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem.
Webinaret fokuserer konstruktivt på aflastning af hospitalerne gennem en række eksempler på hjemmebehandling fra leukæmi, immundefektsygdom, migræne og forebyggelse gennem vaccination. Der præsenteres perspektiver på, hvordan lægemidler kan bidrage til at frigøre kapacitet, og på baggrund af præsentationerne er der politisk debat om, hvordan udflytning af patientgrupper kan indgå i en konkret reform af sundhedsvæsenet.
Blandt oplægsholdere og debattører er blandt andre professor Jens Lundgren, formand for Medicinrådet Jørgen Schøller Kristensen samt tre regionsrådspolitikere.