”Det er svært at gennemføre lodtrækningsstudier med vejning af børn. Man kunne lave interviews med danske børn inden de blev vejet hos sundhedsplejersken eller hos den praktiserende læge, men der er også forskellige skalaer og målemetoder i forhold til så at sige måle stigmatisering, og et sådant studie ville kræve lang tid,” siger Jens Meldgaard Bruun.
Steno-professor advarer mod for hurtige konklusioner om vejning af børn
Et aktuelt oversigtsstudie har fået forskerne bag til at advare mod systematisk vejning af børn. Men der er ikke umiddelbart belæg for de konklusioner, mener aarhusiansk professor, der er sidsteforfatter på en tilsvarende forskningsartikel.
Professor, overlæge Jens Meldgaard Bruun fra Steno Diabetes Center har 25 års erfaring som forsker indenfor overvægt, og han var bekendt med studiet fra Københavns Universitet om vejning af børn, allerede inden Medicinsk Tidsskrift bragte sin omtale.
Studiets førsteforfatter udtalte i artiklen blandt andet:
”Grundlæggende finder vi, at rutinemæssig vejning af skolebørn kan medføre negative konsekvenser, når børn bliver rutinemæssigt vejet, som det sker i folkeskolen. Det kan medføre øget vægtfokus, nedsat tilfredshed med vægt og oversensitivering omkring deres vægt, uanset vægtgruppe. Især overvægtige børn oplever ubehag,” sagde førsteforfatter, KBU-læge Julie Dam Jessen i den forbindelse.
Hun har også givet interview til Ugeskriftet for Lægers podcast om samme emne, men det var artiklen i Medicinsk Tidsskrift, der rummede ordet ’stigmatisering’ i sin overskrift, som fik Steno-professoren til at reagere og blandt andet gå på X (tidligere Twitter, red.).
Hans aarhusianske forskergruppe ville også oprindeligt lave et review eller en metaanalyse om vejning af børn, men de fandt materialet for mangelfuldt. I stedet blev deres udlægning af teksten et såkaldt ’scoping review’, en mere kvalitativ overflyvning af den eksisterende forskning på området. Deres studie drager ingen entydige konklusioner lig det københavnske studie, hertil er studierne for få, og deres resultater peger i for mange retninger, mener Jens Meldgaard Bruun.
”Børn får nogen grad af kropsutilfredshed, men ikke flere vægt-relaterede kommentarer fra hverken familie, kammerater eller lærer efter to år, hvilket får forfatterne af det bedste studie fra USA til at konkludere, at der netop ikke kan konkluderes noget, hvad stigmatisering angår, da der ikke er forskel på grupperne. En anden pointe er, at det ikke har nogen betydning for børnenes vægtudvikling efter to år, om børnene bliver vejet eller ej. Vores konklusion er således mere kedelig, men måske også videnskabeligt i tråd med data. Jeg mener derfor ikke, at der er belæg for de konklusioner, som forskerne i det andet studie drager,” siger han.
Der har ifølge professoren været en forestilling eller fortælling om, at der kommer dårligdom i kølvandet på vejning af børn, blandt andet efter at Kolding kommune i 2020 på eget initiativ lod deres sundhedsplejersker droppe vejningen fra 1. klasse og frem. Sundhedsstyrelsen bad i 2021 Koldings kommune om at rette ind og fortsætte med vejningen, blandt andet med henvisning til Sundhedsstyrelsens Nationale Børnedatabase, men tiltaget har alligevel givet fornyet interesse for området, også hos Jens Meldgaard Bruun. Han er også lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt, til daglig ser han blandt andet patienter med svær overvægt og følgetilstande, der kandiderer til fedmeoperation på Aarhus Universitetshospital.
De forhåndenværende studier om vejning af børn er ifølge overvægt-eksperten desværre af for dårlig kvalitet og desuden foretaget i lande, vi ikke normalt sammenligner os med. Der er gjort forsøg på at randomisere i det føromtalte amerikanske studie på området, men i Danmark har vi et mere automatiseret system med rutinepræget vejning i skolerne, der gør det svært at overføre studiernes konklusioner fra USA til Danmark.
”Det er svært at gennemføre lodtrækningsstudier med vejning af børn. Man kunne lave interviews med danske børn inden de blev vejet hos sundhedsplejersken eller hos den praktiserende læge, men der er også forskellige skalaer og målemetoder i forhold til så at sige måle stigmatisering, og et sådant studie ville kræve lang tid,” siger Jens Meldgaard Bruun.
Han slår et slag for, at før man opgiver et tiltag som vejning, skal man have solide data for, at det ikke fungerer og er direkte skadeligt. Når data mangler, skal vi ikke ændre på en praksis, fordi vi måske har en vag fornemmelse eller et ubehag ved at sende lille Amalie eller Storm op på badevægten.
Efterlyser flere data
Rasmus Køster-Rasmussen, som er medforfatter på artiklen, der mener at dokumentere en skadelig effekt, er læge og vægtforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis og også medlem af det tværfaglige netværk Ligevægt, der ønsker en ”tværfaglig gentænkning af den måde, vi traditionelt har forstået og mødt vægt på i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt. Baggrunden er en erkendelse af de alvorlige begrænsninger og risici, der er ved at lade vægt tage en central placering i samfundet og i sundhedssystemet.”
Han er kendt som en forsker, der forholder sig kritisk til tiltag mod overvægt, og han er også faglig konsulent og vejledningsredaktør hos DSAM, hvis formand Bolette Friderichsen typisk også udtrykker sig afventende og kritisk over for medicinsk behandling af overvægt.
Medicinsk Tidsskrift: Har forskerne bag det andet studie haft en dagsorden?
”Den del må stå for din regning. Jeg er ikke så meget til aktivisme, måske en lidt mere kedelig jysk type, som bare insisterer på tilstrækkelige data. Og når data ikke er til stede, skal vi selvfølgelig ikke ændre på praksis,” svarer Jens Meldgaard Bruun. Han tilføjer, at vi også skal huske på, at undervægt også er en parameter, når man rutinemæssigt vejer børn, og som kan have indflydelse på børnenes trivsel og velbefindende.
Man har kunnet læse om, at Wegovy også bliver forsøgt givet som fedmebehandling til børn. Falder du ikke bare i den anden grøft som en forsker og læge, der er ivrig efter at overvåge og diagnosticere, så du kan introducere medicinsk behandling?
”Jeg er ikke tilhænger af idéen om, at svær overvægt er en sygdom, men fortaler for, at vi tager hånd om børn, som lever med svær overvægt. Om de skal tilbydes den ene eller anden form for hjælp, inklusiv medicinsk behandling, må være op til familien, deres praktiserende læge eller en børnelæge med viden omkring overvægt. Men hvis du siger, at vejning af børn er skadeligt og stigmatiserende, som var overskriften i jeres artikel, så er det et budskab med konsekvenser. Men vi ved ikke, om det forholder sig sådan. Jeg siger ikke, at der skal være tusindvis af studier, der dokumenterer noget skadeligt, før vi skal handle på det, men der skal være mere end det nuværende grundlag. Børnene får det måske dårligt i en periode af at blive vejet, men det fremgår eksempelvis også af et af studierne, at vejningen mindsker deres tendens til eksempelvis at springe måltider over eller have en usund tilgang til mad, så det kan også have gavnlige effekter.”
Monitorering af børn og unges højde og vægt sker for at følge den enkeltes vækstudvikling, ifølge Sundhedsstyrelsen. Hvis den enkeltes vækstudvikling afviger fra det forventede, skal sundhedsplejersken henvise til egen læge eller social myndighed for opfølgning, Sundhedsstyrelsen nævner som eksempel, at man skal henvende sig til lægen, hvis man mistænker, at der er tale om en sygdomstilstand.
Også Sundhedsstyrelsen nævner faren for stigmatisering i forbindelse med vejning i et notat om monitorering af højde og vægt gennem skolealderen.
”Sundhedsplejersken bør være opmærksom på, at der er risiko for selvstigmatisering både hos barnet/den unge og eventuelt hos forældrene. Selvstigmatisering kan følge af fordomme og myter i omgivelserne, som man kan komme til at tage på sig, både når det gælder under- og overvægt. Når man tager samfundets negative og stigmatiserende holdninger på sig som værende sande, afføder det som regel negative følelser om en selv,” forlyder det i notatet.
Vidensråd For Forebyggelse kommer med en rapport om stigmatisering hos voksne i løbet af 2024, oplyser Jens Meldgaard Bruun også.
Gritt Overbeck er lektor og metodevejleder på Institut for Folkesundhed, Almen Medicin, Københavns Universitet. Hun er også medforfatter på studiet, der advarer mod systematisk vejning af børn.
Hun skriver som respons på Jens Meldgaard Bruuns kritik:
”Det er generelt en god idé at undersøge, om der er videnskabeligt belæg for de praksisser, vi har i primær sundhedstjeneste, herunder, om fordele opvejer ulemper. Da rutinemæssig vejning af børn er en udbredt praksis, er det mest ansvarlige at undersøge, om denne praksis kan have utilsigtede konsekvenser. Det var det, vi satte os for at gøre. Som Jens Meldgaard Bruun korrekt peger på, er litteraturen sparsom. Og ganske påfaldende rapporterer halvdelen af studierne forældrenes – ikke børnenes – oplevelser med vejning og vægtfeedback."
Hun fortsætter:
"Det systematiske review er gennemført med metodisk stringens og grundige kvalitetsvurderinger efter forskrifterne. Herudover er reviewet fagfællebedømt. For forskere er vægtdata vigtige at have – men det bør ikke forhindre os i at undersøge, om der er negative konsekvenser ved en praksis. Som Jens Meldgaard Bruun fandt vi også en eklatant mangel på viden, og vi vil derfor gerne sammen med Jens Meldgaard Bruun lave et robust, dansk studie om fordele og ulemper ved rutinemæssig vejning af skolebørn.”
Relateret artikel
