”Statiner kan minimere risikoen for at få og dø af en blodprop i hjerne eller hjerte hos alle. Ikke kun hos personer i høj risiko, men også hos tilsyneladende hjerte-raske personer," siger hjertelæge Martin Bødtker Mortensen.
Kolesterolsænkende medicin kan minimere risiko for blodprop – også hos raske
Det er en lille pille – billig og stort set uden bivirkninger – men som alligevel har været diskuteret ivrigt i årevis. Og diskussionen synes evigt aktuel. Faktisk mere end nogensinde. Hjertelæger står fast på solid evidens, som viser, at statiner – kolesterolsænkende medicin – også har god effekt på raske. Og de tager gerne ’egen’ medicin forebyggende.
Flere end 600.000 danskere i øget risiko for at få en blodprop tager statiner – og mange flere ville, hvis man henholder sig til forskningen, faktisk have gavn af at tage den lille gennemtestede og billige pille dagligt, da det er halvdelen af alle danskere, som i løbet af livet vil udvikle hjerte-kar-sygdom.
Så også raske mennesker ville faktisk kunne forebygge deres risiko for på sigt at udvikle kalkaflejringer i hjertes kranspulsårer og dø af en blodprop i hjerne eller hjerte ved at tage statiner dagligt. Det er der stærk evidens for i flere studier (WOSCOPS, AFCAPS/TexCAPS, ASCOT-LLA, CARDS, MEGA, JUPITER og HOPE-3), fortæller Martin Bødtker Mortensen, som er kardiolog på Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital og lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
”Statiner kan minimere risikoen for at få og dø af en blodprop i hjerne eller hjerte hos alle. Ikke kun hos personer i høj risiko, men også hos tilsyneladende hjerte-raske personer."
Han tilføjer - og sætter streg under:
Fakta om statiner
Statiner hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol. Statiner kan sænke indholdet af total-kolesterol og LDL-kolesterol (det ”dårlige” kolesterol) med op til halvdelen, og hos nogle patienter kan statiner desuden øge HDL-kolesterol (det ”gode” kolesterol) og sænke triglycerid.
Statiner sælges under navne som Simvastatin, Atorvastatin, Zarator, Rosuvastatin, Pravastatin, Lipistadm Enegy, Fluvistad, Ezetimib, Crestor og Atozet
”Stiller man spørgsmålstegn ved statiners effekt, så er det ganske enkelt noget ’sludder’ – men naturligvis er det ikke ensbetydende med, at alle vil have lige meget gavn af behandlingen. Vi er som kardiologer ikke fortalere for, at man skal tage statiner fra en vis alder. Men er man +50, og er der andre risikofaktorer, eller er der en familiehistorik med forhøjet kolesterol og/eller blodprop, så kan det være ganske fornuftigt at forebygge, mener jeg. Men i sidste ende, så handler det om patientens egne præferencer. Vores opgave er at gøre evidensen tydelig for patienten, så han eller hun kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag.”
Så evidensen for effekt er uomtvistelig – og altså også hos raske mennesker, understreger Martin Bødtker Mortensen, som også er formand for arbejdsgruppen ’Præventiv kardiologi og rehabilitering’ i Dansk Kardiologisk selskab og har specialiseret sig i dyslipidæmi, som er en tilstand, hvor der er en unormal mængde af lipider (fedtstoffer) i blodet.
En debat, der ikke vil dø
”Det betyder dog ikke, at alle skal have behandlingen,” understreger Martin Bødtker Mortensen, som her også taler ind i en årelang debat, som ikke vil dø, om, hvem der skal i behandling med statiner.
Nogle læger forholder sig nemlig fortsat skeptiske og advarer mod overdiagnosticering. Blandt andet har John Brodersen, praktiserende læge og professor ved Syddansk Universitet, i en artikel i Medicinske Tidsskrifters magasin til almen praksis (og bragt på Sundhedspolitisk Tidsskrift), fremført, at statiner kan være et af de områder, hvor der er overhængende risiko for overdiagnosticering og overbehandling: At man risikerer at sygeliggøre raske mennesker, hvis de skal i livslang behandling med statiner for at modgå en lille risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.
Hvis forebyggende medicin er effektiv, billig og uden bivirkninger, er det skidt for alle at dropp...
Martin Bødtker Mortensen anerkender, at den gavn, man har af statiner, naturligvis afhænger af ens risiko:
”Men det er et faktum, at for hvert mmol/L, man kan sænke kolesteroltallet, sænker man risikoen for at få en blodprop i hjerte eller hjerne med 25 procent. Så kan man sænke kolesteroltallet 2 mmol/L, så har man stort set halveret sin risiko. Dertil kommer, at man også reducerer de farlige kalkaflejringer, der opstår hos stort set alle mennesker gennem livet. Så hvis man har en 30-årig mand med en 1,0 procent risiko for hjerte-kar-sygdom over de næste ti år, så giver det måske ikke så meget mening at udskrive statiner, men hvis man derimod har en ældre patient med en højere 10-års risiko, så kan man faktisk reducere vedkommendes risiko med op mod 50 procent.”
Risikoreducerende medicin
Jupiter-studiet viser, at også mennesker med et fint kolesteroltal, men med en inflammationstilstand i kroppen, som tager en statin dagligt, kan halvere deres risiko for at få en blodprop. Martin Bødtker Mortensen kalder derfor også kolesterolmedicinen (statiner) for ’risikominimerende medicin,’ idet den reducerer risikoen for fremtidig hjertesygdom, selv om kolesteroltallet ikke er højt.
”Stort set ingen i Danmark har for alvor gavn af at tage en vitaminpille, fordi vi får de vitaminer og mineraler, som vi skal have, gennem kosten. Men man tager alligevel vitaminpille for at forebygge, at der udvikler sig en mangeltilstand. Vil man gerne forebygge hjerte-kar-sygdom, kan man i stedet vælge at tage en statin dagligt for at forebygge de kalkaflejringer, som vil opstå i løbet af livet og som kan føre til en blodprop.”
Egen medicin
Flere kardiologer, som ikke opfylder kriterierne for behandling, har efter sigende selv statinerne til at stå derhjemme ved siden af glasset med vitaminpiller.
”Det kan give ganske god mening for den enkelte, så længe man er klar over, at den absolutte gevinst inden for de nærmeste år kan være lille," siger Martin Bødtker Mortensen. Han underbygger det med, at store undersøgelser har vist, at statiner også reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom hos personer, hvis risiko er under den, som normalt bruges som kriterie for at igangsætte forebyggende behandling.
”De nuværende grænseværdier/kriterier for behandling er ikke fastsat baseret på, om der er effekt af behandlingen eller ej, men er fastlagt ud fra betragtninger om, hvornår behandlingen i hvert fald har større gavn end potentiel gene. Derudover er de aktuelle kriterier baseret på tiårs risiko, men mange mennesker ser længere frem, når de handler om forebyggelse af hjerte-kar-sygdom,” siger Martin Bødtker Mortensen.
Men det er et personligt valg, som naturligvis ikke bør influere på den evidens, som bliver fremlagt for patienterne, understreger Martin Bødtker Mortensen.
Evidens overfor holdning
I den betragtning er Bo Christensen, som er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, enig.
”Evidens er én ting – egne holdninger er noget andet. Og de to ting skal man som læge forsøge at holde adskilt, når man sidder overfor patienten.”
Men det er ikke det samme som, at Bo Christensen ikke forstår, hvorfor kardiologerne tager den lille pille på linje med dagens andre vitaminpiller.
”Eksemplet er måske karikeret, men uanset om det forholder sig sådan, så er det deres hverdag, og det bliver man selvfølgelig påvirket af. Det er kun naturligt. Men vi skal huske på, at evidens er det, vi som læger baserer vores anbefalinger og behandling på. Hvis vi iblander vores egne, personlige holdninger, så kan vores rådgivning risikere ikke at være fagligt funderet.”
Lægens adfærd, værdier og viden har nemlig en stor betydning for patientens holdning og valg, og det er vigtigt at være opmærksom på egne værdier når vi rådgiver vores patienter fastslår Bo Christensen. Til sammenligning peger han på et præparat, som i den grad har fået vind i sejlene, Wegovy.
”Nogle læger synes, at Wegovy er den helt rigtige løsning på patienternes overvægt. Andre mener bare, at man skal tage sig sammen, hvis man er overvægtig. Sådan lidt forenklet. Det er et af de to budskaber, som patienten kan forlade konsultationen med, og som patienten også i de fleste tilfælde holder sig til og retter sig efter. Men under alle omstændigheder er man som læge nødt til at holde sig til evidensen og være bevidst om eventuelle, egne holdninger.”
Bo Christensen refererer til ESC-guidelines og DCS-guidelines for behandling af dyslipidæmi, som definerer patienter i øget risiko, og som derfor anbefales behandling med statiner.
”Skulle alle over 50 år tage én statin dagligt som forebyggende behandling, så ville der være mange, som aldrig nogensinde fik gavn af behandlingen. Med andre ord, så ville vi være ude i en overbehandling.”