Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"En meget kontroversiel ting, jeg skriver om, er, at meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, ikke nødvendigvis virker på grund af vores indgreb, men på grund af menneskets selvhelbredende kræfter, også kendt som placeboeffekt," siger Thomas Breinholt.

Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

KULTUR-INTERVIEW. ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

I september 2023 udkom ’Kan man tænke sig rask?’ af Thomas Breinholt, der til hverdag arbejder som journalist og fakta- og dokumentarchef på TV2. Bogen er nu ude i femte oplag, og Thomas Breinholt turnerer landet rundt og holder foredrag for fulde sale om sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom. Vi har spurgt ham om arbejdet med bogen, og hvad processen har lært ham.

Vi gav bogen seks stjerner - læs anmeldelsen her.

Hvordan har det været at udgive bogen ’Kan man tænke sig rask?’

"Jeg har oplevet en hel overvældende interesse. Min bog dokumenterer, at sindet er meget mere involveret i udviklingen af sygdom, end vi tror, og især ud fra det paradigme, vi behandler folk ud fra i sundhedsvæsenet. Det er min oplevelse, at bogen er samtalestarter, og at mange folk, der læser den, får større forståelse for, hvorfor de har haft det, som de har haft det. De seneste 20 års forskning har dokumenteret, hvor meget vores sind betyder for tilstande i immunforsvaret, der det bidrager til udvikling af fysisk og psykisk sygdom."

Du er TV-mand, hvordan kom du til at interessere dig for og arbejde med krop og sundhed?

"Jeg er faktisk uddannet biolog på Landbohøjskolen, og jeg har en cand.agro med speciale i plante og dyrefysiologi. Jeg har også været skrivende journalist på ingeniøren, hvor jeg blandt andet skrev om kemi og biologi, og min faglige ballast betyder, at jeg i mit arbejde inden for TV har lavet videnskabsserier om mad, kærlighed, sjæl og videnskab og om parapsykologi. Jeg har altid haft det ene ben i videnskaben, og min baggrund for at skrive bogen har derfor været rimelig god."

Har brugt fem år

Hvad ønsker du at opnå med bogen? 

"Gennem TV-programmer har jeg vist, at der kunne ske overraskende helbredelser eller lindringer af ellers uhelbredelig sygdom, og det skabte interesse, men desværre ikke en større debat. I Danmark læner vi os meget op ad viden i vores beslutningsprocesser, og det er efterhånden gået op for mig, at skal diskussionen flyttes fra de troende til de beslutningstagende, så er man nødt til at bruge videnskab. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge det så grundigt, som jeg overhovedet kunne. Jeg har brugt fem år – lige så lang tid, som en kandidatuddannelse tager – på at tale med eksperter inden for vidt forskellige områder for at forsøge at forstå sindets indflydelse på kroppen.

Nogle af de eksperter, jeg har talt med, er absolutte superstjerner inden for deres felt, og det har været en afsindigt spændende rejse. Når man skriver en bog som denne, er man nødt til at sætte sig ind i forskellig områder, lige fra hvordan man foretager ballonoperationer til, hvorfor stresshormoner kan medvirke til, at cancerceller metastaserer."

Hvordan har du udvalgt den forskning, du tager med i bogen og lægger vægt på? 

"Det er tydeligt, at der ikke er konsensus om al forskning på området. Jeg har forsøgt, når der er lavet opsigtsvækkende studier, at finde og medtage den relevante kritik. Stress og cancer er der ikke enighed om, så har jeg forsøgt at gengive, hvad begge parter siger om det. Desuden har jeg forsøgt at finde de studier, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter med højest troværdighed og størst impact. 

En meget kontroversiel ting, jeg skriver om, er, at meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, ikke nødvendigvis virker på grund af vores indgreb, men på grund af menneskets selvhelbredende kræfter, også kendt som placeboeffekt. 

Her tog jeg fat i en redaktør fra Journal of the American Medical Association (JAMA) for at få en vurdering af evidensen og de videnskabelige studier på området, lige som jeg har talt med folk fra Cochrane Centeret og Center for Evidensbaseret Medicin for at få det mest retvisende billede. Jeg er med andre ord gået langt for at få folk med stjerner på skuldrene til ar vurdere tyngden af den videnskab, bogen bygger på. Desuden har jeg løbende fået peer reviewet mine kapitler af videnskabsfolk, og de har sagt god for, at jeg ikke har lavet store fejl."

Største aha-oplevelse

Hvad har været den største aha-oplevelse for dig i løbet af processen?

"En af de mest forbløffende opdagelser, jeg gjorde undervejs, var, i hvor høj grad traumer i den tidlige barndom kan føre til fysisk sygdom senere i livet. Traumatiske begivenheder og en opvækst i uforudsigelige forhold kan udvikle hjernen, så den bliver så fejlindstillet, at den gør kroppen syg. Det slynger folk ud i misbrug og selvmedicinering af de dysfunktionelle hjerner, og traumer kan påvirke alt fra hjerte-kar-sygdomme til autoimmune sygdomme og kræft. Forskningen viser også, at 40-50 procent af depressionstilfælde kan forklares med traumer og stress, og det her bygger altså på store populationsstudier, der er nagelfaste. Det synes jeg er meget overraskende."

Er der pointer fra bogen, du ville ønske blev indarbejdet i sundhedsvæsenet?

"Desværre har vi ikke et traumeorienteret sundhedsvæsen, og ingen spørger til ens barndom, når sygdom opstår. I virkeligheden så ville det være utrolig fornuftigt at tage sig af traumet og stressen, samtidig med at man behandler sygdommen. 

Vi mangler med andre ord et tredje ben i sundhedsvæsenet, så vi også kan behandle den traume- og stressrelaterede del af sygdommen. Stod vi på det ben samtidig med medicin og operationer, så tror jeg, vi ville have et bedre sundhedsvæsen, hvor vi kunne hjælpe folk bedre.

Desuden kunne jeg godt ønske, at vi tænkte placebo langt mere ind i ligningen, når det handler om sundhed. Alle videnskabelige forsøg forsøger at trække placeboeffekten fra i de videnskabelige studier, men måske skal vi i langt højere grad tænke det ind. Det er jo en fysiologisk effekt, der er signifikant, så hvorfor kan vi ikke arbejde på at udnytte placeboeffekten langt mere målrettet?"

Har du, som følge af arbejdet med bogen, ændret på den måde, du lever dit liv? 

"Ja. Dét, min bog viser, er, at det vigtigste for sundhed er vores relationer til andre – ikke mindst kvaliteten af vores relationer. Når vi har varme relationer, er vi dygtige til at af-sensibilisere vores stress-systemer. Nærværende samvær har en markant sundhedseffekt. Jeg har virkelig skruet op for at se gamle venner, og jeg prøver at prioritere at få samlet familien. Vores relationer er den lim, der binder os sammen, og et stort bløddyr som os, kan ikke overleve alene på savannen. Vi har brug for hinanden, men desværre er vores sociale relationer i øjeblikket på vej den forkerte vej. Ni procent af alle danskere er uønsket alene, og ensomhed er et stort problem.

Jeg siger ikke, at isbade og grødkure ikke virker, men jeg tror ikke, at det kan matche effekten af at være forbundet med andre."

Hvordan finder du ud af, at et emne er værd at beskæftige sig med i en grad, at det skal munde ud i en bog?

"Jeg har set så mange forbløffende helbredelser eller lindringer af symptomer i de programmer, jeg har lavet, men på trods af hvor opsigtsvækkende, de var – som en Parkinsons-patient, der efter healing trænede sig op til et maraton – så rykkede det ikke rigtig noget. For mig at se, handler bogen om det største mysterium af alle, nemlig hvad bevidsthed er, og hvad den er i stand til, og derfor har jeg arbejdet på bogen de seneste fem år ved siden af mit fuldtidsjob. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. De seneste to år var min hustru så træt af det, at hun konsekvent omtalte bogen som ”møgbogen”. 

Kan ikke koncentrere sig derhjemme

Hvordan er din skriverutine?

Helt konkret er ’Kan man tænke sig rask?’ skrevet på offentlige steder som cafeer, biblioteker, i sommerhus og på skriverefugium på Ørslev kloster – næsten aldrig hjemme, for der kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig. Der har ikke været tale om en disciplineret proces fra 9-14, men en mere kaotisk proces, når der var tid til det. 

Jeg har skrevet ét kapitel ad gangen, og der har så været en masse efterbearbejdelse og arbejde med struktur og dramaturgi. Min store helt er Malcolm Gladwell, som virkelig formår at gøre videnskabsstof tilgængeligt, og ham har jeg ladet mig inspirer af. Selv har jeg forsøgt at skrive bogen sådan, at når man har læst et kapitel, så er man nødt til at læse det næste. Bogen skal læses som en opdagelsesrejse, hvor vi bevæger os fra mysterium til mysterium samtidig med, at der er en klar fortællebue gennem historien. Her har jeg brugt min erfaring fra TV-branchen, blandt andet ved at benytte mig af casehistorier og fortælle i dramatisk nutid. 

Det vigtigste for mig har dog været at få denne her viden ud i verden. Det har været min store mission: Al den her viden ligger her, så nu samler jeg det i en pakke og bringer det ud. Det er mig en glæde, at nogen samler det op og bringer det videre. Det har lidt været et kald videreformidle viden, som jeg mener, verden har brug for."

Det må være en bog, det er svært at blive færdig med. Hvornår vidste du, at du var i mål?

"Det vidste jeg, da forlaget sendte det tilbage og sagde: ”Den er så skøn, den skal bare lige ned på et halve”. Den var på 600 sider og skulle ned på 300, og da vidste jeg, at jeg skulle ikke skrive mere. Det var den helt rigtige beslutning, og jeg har været på røven over, hvor dygtige redaktørerne på forlaget har været."

Kommer der en opfølger?

"Ikke med det emne, for jeg føler, at jeg har været helt ude i krogene af emnet. Selv hvis jeg havde en ide til en ny bog, ville jeg ikke turde sige det til dig, for så ville min kone læse det. Hun bliver ved med at håbe, at alt det her virak omkring bogen snart går væk."

Thomas Breinholt:´Kan man tænke sig rask - Videnskaben om sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse´, udkom i september 2023 på forlaget Lindhardt & Ringhof og koster 299 kroner

kultur

Del artikler