Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Hold nu fokus på den brede befolknings behov. Vores sundhedsvæsens største problem er IKKE de få borgere, som pendler hyppigt mellem sygehus, kommune og almen praksis," skriver Jonatan Schloss.

Hold nu fokus på den brede befolknings behov

Debat

Jonatan Schloss
Kommunaldirektør i Egedal Kommune
Tidligere direktør for Komponent under KL, PLO, Bispebjerg Hospital og Falck Healthcare

Kommunaldirektør Jonatan Schloss advarer om, at Danske Regioners forslag om at samle det nære og specialiserede sundhedsvæsen vil underprioritere almene sundhedstilbud. Erfaring viser, at specialisering sker på bekostning af almen praksis og nære sundhedstilbud, skriver han. Det vil gå ud over den brede befolkning – kronikerne og de ældre.

Den seneste debat om sundhedsvæsenets fremtidige struktur har været intens, men jeg frygter, at fokus har skiftet forkert. Der tales nu meget om 'kædeansvar' og behovet for at styrke sammenhængen i patientforløbene – især for de få, der har hyppige kontakter på tværs af sektorer. Det er vigtigt, men det omhandler kun en lille del af de patienter, vi dagligt ser i sundhedssystemet.

Kun omkring 2,5 procent af de 2,8 millioner borgere, der årligt besøger hospitalet, har denne type komplekse behov. Disse borgere kræver specialiseret støtte, men vi må ikke glemme, at sundhedsvæsenet først og fremmest skal tjene den brede befolkning – kronikerne og de ældre.

Danske Regioners forslag om at samle ansvaret for både det nære og det specialiserede sundhedsvæsen under ét tag virker tiltalende for at løse komplekse patientforløb, men dette vil sandsynligvis føre til en underprioritering af de almene sundhedstilbud. Erfaringerne viser, at specialisering ofte sker på bekostning af almen praksis og nære sundhedstilbud.

Folketingets manglende finansiering

Folketinget har gennem årene forsømt at finansiere udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Siden strukturreformen i 2007 har vi set en markant prioritering af hospitalerne på bekostning af de kommunale sundhedstilbud. Mens regionerne har modtaget betydelige økonomiske ressourcer til at styrke sygehusene, er kommunerne blevet ladt tilbage med minimale midler til at udvikle og opretholde de nære sundhedstilbud. Dette har resulteret i et sundhedsvæsen, der i dag er stærkt skævvredet og ude af balance.

Regionernes prioritering af sygehusene

Regionerne bærer også et stort ansvar for den nuværende situation. De har systematisk prioriteret sygehusene og det specialiserede sundhedsvæsen fremfor de nære sundhedstilbud. Antallet af hospitalslæger er steget markant, mens der kun er kommet få flere praktiserende læger. Dette har ført til en ulighed i sundhedstilbuddene, hvor de mest specialiserede funktioner er blevet styrket på bekostning af de almene og nære sundhedstilbud.
 
De medicinske sengepladser på hospitalerne er blevet reduceret med 22 procent siden 2016, hvilket har tvunget kommunerne til at etablere midlertidige pladser for at håndtere de patienter, der udskrives tidligere og i dårligere almen tilstand. Når regionerne så samtidigt har undladt at styrke almen praksis, er det min vurdering, at regionerne ikke har taget ansvar for sammenhængen i sundhedsvæsenet og har ladet kommunerne stå tilbage med udfordringerne.

Kommunernes rolle i sundhedsvæsenet

Kommunerne spiller en afgørende rolle i sundhedsvæsenet. Sundhedshuse og midlertidige pladser er centrale elementer i det kommunale sundhedstilbud, som er skræddersyet til lokale behov. Sundhedshusene fungerer som fysiske omdrejningspunkter for kommunernes forebyggende sundhedsindsatser, og de tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder genoptræning, sygepleje og praktiserende læger.
 
Midlertidige pladser er en anden vigtig ressource, især for skrøbelige ældre, der udskrives fra sygehusene og har behov for yderligere pleje og behandling. Disse pladser giver kommunerne fleksibilitet til at håndtere akutte behov og sikre, at ældre borgere modtager den nødvendige pleje, uden at de behøver at blive indlagt på sygehus.

Udfordringer ved centralisering

En centralisering af det nære sundhedsvæsen vil sandsynligvis medføre en række udfordringer. For det første vil det kunne føre til en nedprioritering af de lokale og nære sundhedstilbud, som er fundamentale for at sikre en bred og tilgængelig sundhedsservice for alle borgere.
 
For det andet vil en centralisering kunne undergrave det lokale demokrati og dermed kommunernes evne til at tilpasse sundhedsindsatsen til de specifikke behov i deres områder. Kommunerne har gennem de seneste 15 år udviklet sundhedstilbud, der tager højde for lokale forhold.

Behovet for national kvalitetsplan

Der er et presserende behov for en national kvalitetsplan, der understøtter og styrker de kommunale sundhedsindsatser. En sådan plan bør beskrive krav til indsatser, kompetencer og samarbejde i sygeplejen samt sikre den nødvendige finansiering og lægefaglige støtte fra sygehuse og almen praksis.
 
Kommunerne har allerede vist, at de kan tilpasse og udvikle deres sundhedsindsatser for at imødekomme voksende og komplekse behov, men uden en national ramme risikerer vi at se øget ulighed i sundhedstilbuddene på tværs af landet.

Fokus på de største problemer

Vi risikerer, at de opbygninger og tilbud, som er udviklet i kommunerne gennem de seneste 15 år, vil sygne hen i skyggen af en centraliseret model. Det viser blandt andet regionernes nedprioritering af almen praksis og speciallægepraksis.
 
Centralisering af det nære sundhedsvæsen er ikke svaret på de udfordringer, vi står over for. Hold nu fokus på den brede befolknings behov. Vores sundhedsvæsens største problem er IKKE de få borgere, som pendler hyppigt mellem sygehus, kommune og almen praksis. Volumen ligger i de mange borgere – +85 årige og multisyge – som pendler mellem kommune og almen praksis. Og problemet ligger i de manglende SoSu´er og praktiserende læger til at passe dem.
 
Jeg håber, at både Strukturkommissionen og Regeringen fastholder fokus på sundhedsvæsenets største problemer.
 
 

Del artikler