En patient vil ikke nødvendigvis altid vide alt

Fælles beslutningstagning, som er samtale mellem patient og lægen om et behandlingsforløb, er ekstremt vigtigt, fordi patientens perspektiv og præferencer bliver taget i betragtning. Men lægen skal huske at spørge patienten om, hvor meget hun ønsker at vide.

Det sagde Birthe Lemley fra KIU – patientforeningen Kræft i underlivet – på PatientAkademiets 3. møde om livskvalitet. PatientAkademiet er søstersite til Sundhedspolitisk Tidsskrift og arrangerer også møder for patienter og patientforeninger. 

”Jeg øver mig i at glæde mig. Når jeg ser en gul mark, tænker jeg; Lige nu er jeg lykkelig," sagde Birthe Lemley, som indtil for nylig var formand for KIU. I dag har hun titlen konsulent, fordi der er flere projekter, der skal færdiggøres, og hun arbejder stadig for at gøre livet bedre for kvinder med kræft i underlivet.

”Jeg har deltaget i PatientAkademiets tre møder om livskvalitet og det, som gjorde størst indtryk på mig, var den ene slide fra psykolog Bobby Zachariae, der handlede om, at man kan øve sig i at tænke positivt ved at fokusere på de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Det øver jeg mig virkelig på. Jeg har også delt hans slide i KIU, for det er noget, den enkelte kan gøre, og det er vigtigt,” siger Birthe Lemley og fremhæver, hvor svært det kan være at holde modet oppe, hvis man får tilbagefald af sin kræftsygdom:

”Selvom det ser skidt ud ved tilbagefald, må man ikke tage håbet fra patienten. Livskvaliteten bliver ringere uden håb. Mange kræftpatienter går hele tiden i frygt for tilbagefald, i frygt for scanningen og frygt for at få resultatet af scanningen. Men der kan jo gå flere måneder, nogle gange år uden tilbagefald, og i den periode skal man huske at nyde livet hver dag, så længe man har det. Man kan godt være så optaget af sit sygdomsforløb, at vennerne glider ud. Men det er vigtigt at være aktiv – både fysisk og socialt. Derfor skal man huske stadig at holde fokus på venner og familie. Så man skal virkelig huske at værdsætte livet og venner og familie,” sagde hun.

Men uanset, hvor god man er til at leve i nuet og tænke positivt, så er det vigtigt, at lægen bruger fælles beslutningstagning til at spørge ind til patientens præferencer.

”Lægerne må aldrig tage håbet fra en patient. Derfor er det meget vigtigt at spørge, hvor meget patienten ønsker at vide. Vil man kende statistikken? Hvor mange oplysninger ønsker man at få? Nogle patienter ønsker ikke at høre, at efter næste behandling er der ikke mere, vi kan gøre for dig, så er der ikke flere behandlingsmuligheder. Det tager håbet fra patienten. Jeg siger altid til kvinderne, at den enkelte ikke er en statistik. Ingen ved, hvornår patienten dør, heller ikke lægen” sagde Birthe Lemley, som hører fra flere kvinder, at de er glade for fælles beslutningstagning sammen med lægen, hvor behandlingsmuligheder og patientens præferencer bliver diskuteret.

Patienten føler, at han eller hun har haft indflydelse på egen behandling efter sådan en samtale og går tilfreds derfra. Der er også patienter, som siger til lægen, at det må han eller hun afgøre, men der er jo også en beslutning, som patienten har truffet.