Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Jeg tror også, at vi kan se en sammenhæng herhjemme, hvor mennesker, der indtager forarbejdede fødevarer, også potentielt har et ringere helbred. Om det decideret skyldes maden, kan jeg ikke sige, men ofte hænger et stort indtag af ultraforarbejdede fødevarer sammen med en generel dårlig livsstil,” siger Anders Løkke. Foto: Jesper Balleby

Ultraforarbejdede fødevarer øger risikoen for at dø af KOL

Ny forskning fra forskningsinstituttet SAHMRI og University of Adelaide har vist, at en kost rig på ultraforarbejdede fødevarer (UPF) signifikant øger risikoen for død som følge af kroniske luftvejssygdomme.

Studiet, der blev ledet af ph.d.-studerende Tefera Mekonnen og offentliggjort i European Journal of Nutrition, indsamlede data fra mere end 96.000 mennesker bosiddende i USA over en årrække fra 1999 til 2018. Efterfølgende er de indsamlede bigdata blevet analyseret med fokus på den effekt, som et højt forbrug af kraftigt forarbejdede fødevarer har på en række kroniske luftvejssygdomme.

”Vi fandt, at deltagere med en kost bestående af mere end 40 procent ultraforarbejdede fødevarer havde en 26 procent øget risiko for at dø af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og en 10 procent højere samlet risiko for død af kroniske luftvejssygdomme, herunder lungekræft, kronisk bronkitis, emfysem og astma," siger Tefera Mekonnen. Resultaterne pegede også på, at deltagere, der indtog den største mængde ultraforarbejdede fødevarer, typisk var yngre, havde et højere BMI, en større risiko for diabetes, emfysem og et højt blodtryk samt en lavere samlet kostkvalitet.

Med andre ord indtog de mest udsatte eksempelvis ultraforarbejdede fødevarer som chips, chokolade, slik, kiks, forarbejdet kød, friteret kylling, sodavand og is.

Fulde af konserveringsmidler

”Disse fødevarer er fulde af konserveringsmidler og tilsætningsstoffer, der kommer ind i blodbanen og kan bidrage til oxidativt stress og kronisk inflammation, hvilket forværrer luftvejssygdommene,” siger Tefera Mekonnen.

Undersøgelsen er en af de mest omfattende om ultraforarbejdede fødevarers effekt på lungehelbred. Forskerne bag undersøgelsen forventer ikke at finde større forskelle mellem USA og andre vestlige lande, herunder Australien, fordi befolkningerne i disse lande har indtaget en lignende kost.

Herhjemme bakker Anders Løkke, lungemediciner, dr.med. og overlæge på medicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle samt professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU op om, at et usundt ernæringsmønster kan smitte af på ikke alene lungehelbredet, men på hele mennesket:

”Jeg tror også, at vi kan se en sammenhæng herhjemme, hvor mennesker, der indtager forarbejdede fødevarer, også potentielt har et ringere helbred. Om det decideret skyldes maden, kan jeg ikke sige, men ofte hænger et stort indtag af ultraforarbejdede fødevarer sammen med en generel dårlig livsstil,” lyder det fra Anders Løkke, som mener, at det vil kræve en politisk prioritering at ændre sammenhængen mellem ultraforarbejdede fødevarer og et ringe helbred - også et ringe lungehelbred.

”Hvis man fra politisk hånd sætter afgifterne op på de fødevarer, som ikke er gode for menneskers helbred, herunder de ultraforarbejdede, og tilsvarende satte afgifterne ned på frugt, grønt og andet, der er sundt for os, ville det potentielt have effekt på vores helbred. Det er et prioriteringsspørgsmål, idet de, som fortsat gerne vil spise de usunde fødevarer, kan gøre det, mens det sunde alternativ er billigere og forhåbentligt dermed mere tillokkende,” siger Anders Løkke.

Del artikler