Morten Ziebell fortalte, at det i hans optik ikke handlede om, at sundhedsvæsenet skulle have flere penge.
Lægefaglig direktør: Vi driver sundhedsvæsenet som en restaurant
"Hvad er det, vi skal med vores sundhedsvæsen? Jeg synes, vi driver det, som vi driver en restaurant. Vi løber efter dem, der har de højeste forventninger – de får mest. Dem med færrest forventninger får mindst. Så det er ikke måde at gøre det på, hvis vi skal sikre, at alle får mad."
Sådan sagde Morten Ziebell, lægefaglig direktør på Sjællands Universitetshospital, da han i sidste uge deltog i PatientAkademiets debatmøde om Etik og prioritering i sundhedsvæsnet. Og Christian Gerdes, cheflæge i kardiologien på Aarhus Universitetshospital, var enig. Han talte om nødvendigheden af at få en folkevægelse, der kan redde sundheden.
Gik du glip af konferencen?
Gik du glip af PatientAkademiets konference ’Etik og prioritering i sundhedsvæsenet’? Hør patienters, lægers og politikeres syn på patientrettigheder og på, hvordan der skal prioriteres i sundhedsvæsnet for at sikre patienterne den bedste behandling og et stærkt sundhedsvæsen i fremtiden.
Konferencen havde 230 tilmeldte, heraf var der cirka 60 i salen, resten var online.
Morten Ziebell er direktør i en region, hvor uligheden er stor, og hvor borgerne ifølge den seneste sundhedsprofil fra 2021 har landets dårligste selvvurderede helbred. Han mener, at patientrettigheder nogle gange kan være en hæmsko, hvis de skaber mere ulighed.
"Diabetes Center Sjælland har gjort noget, som er nødvendigt," fortalte han. "De har delt patienterne op, og det er kontroversielt. 60 procent af patienterne siger de til: I kan klare jer selv. I er kommet her med jeres excelark i 20 år, og det eneste, vi kan sige til jer, er, at det går godt, og så går I hjem igen. Så er der 30 procent, vi rent faktisk kan rykke sundheden for ved se dem lidt oftere, og dem vil vi gerne se lidt oftere. Og så har er der 10 procent, som de mener, at de ikke gøre noget for. Hvis man i virkeligheden skal gøre noget for sundheden for de mennesker, så skal man sende dem hjem, sørge for, at de får noget rent tøj, noget sundt at spise, et bad og omsorg. Jeg blev provokeret første gang, at jeg hørte det. Men jeg synes, at der er noget rigtigt i det."
Lise Tarnow, tidl. centerdirektør fra Steno Diabetes Center Sjælland, holdt senere på dagen et oplæg, hvor hun præciserede, at procentdelene nok ikke lige ramte 60-30-10, og at de 10 procent ikke bliver sendt hjem, men at diabetescentret hjælper dem frem til et andet tilbud, som kan hjælpe netop dem.
Morten Ziebell viste en graf, der illustrerede, at Danmark aldrig har haft så mange sygeplejersker, som vi har nu. De seneste 20 år er der kommet 20 procent flere sygeplejersker. Men i samme periode er aktiviteten i sygehusvæsenet steget med 81 procent. På grafen blev dette gab illustreret med et krokodillegab.
"Hvis det var sket i en privat virksomhed, var det en kæmpesucces. Hvornår har nogen ansat 20 procent flere og lavet langt over det dobbelte? Så spørgsmålet er, om vi har en sundhedskrise – eller har vi en forventningskrise. Jeg tror, at vi har en forventningskrise. Og vi har endda ikke engang mødt den demografiske udvikling med langt flere ældre endnu - i de seneste 20 år er antallet af ældre kun steget 3-4 procent. Vi er nødt til at gøre noget. Nu."
Morten Ziebell fortalte, at det i hans optik ikke handlede om, at sundhedsvæsenet skulle have flere penge.
"Man kan se, at der findes et punkt, hvor man kan se, at verdens lande ikke får meget mere sundhed ud af at pøse flere penge i sundhedssektoren. Selv om nogle lande som eksempelvis USA bruger næsten dobbelt så meget på sundhed, har de en lavere levealder end i Danmark. Så har sundhedsvæsenet brug for flere penge? Ikke hvis I spørger mig. Men skal vi fordele pengene anderledes? Ja," sagde Morten Ziebell, der understregede, at det handler om prioritering.
"Og det er ikke noget, der nødvendigvis gør særlig ondt på vores helbred, men selvfølgelig på vores tryghed," sagde han.
Brug for en folkebevægelse
Christian Gerdes, bestyrelsesmedlem i Lægevidenskabelige Selskaber og cheflæge i kardiologien på Aarhus Universitetshospital, kom på lidt senere, og han var enig. Han havde også en graf med, som illustrerede samme gab mellem antal personale og aktivitet. Og også han havde en tegning med. Den viste dog ikke et krokodillegab, men derimod et hajgab. En haj, som slugte alt: Patientrettigheder, faglig udvikling, alt.
"Vi er pisket til at lave noget om. Vi skulle nok have reageret for 30 år siden. Vi har kunnet se, hvor det har båret henad i årtier, men problemet har været, at der ikke er en nem løsning, og det er politisk en meget dårlig sag at gøre noget ved det. På den måde svarer det til miljøkrisen, og vi har også på sundhedsområdet nu brug for en folkebevægelse, som kræver ændringer," sagde Christian Gerdes.
"På vores afdelinger arbejder vi meget med at finde ud af, om en ekstra indsats – altså ud over den nødvendige og tilstrækkelige – giver tilstrækkelig værdi for 1. patienten, 2. samfundet og 3. behandleren. Det er slet ikke sikkert, at det gør. Vi er alle nødt til at gøre op med, hvad sundhedsvæsenet kan og skal tilbyde, ellers går det ikke. Løsningerne skal findes i samarbejde med civilsamfundet, patienter og sundhedsvæsenet. Politikerne taler på vegne af patienterne, og derfor nytter det ikke, at en sundhedsminister hakker ned, hvad alle læger siger – at der er nødt til at være differentierede patientrettigheder," sagde Christian Gerdes blandt andet.
"Vi skulle nok have reageret for 30 år siden. Vi har kunnet se, hvor det har båret henad i årtier, men der er ikke en nem løsning, og det er politisk en meget dårlig sag at gøre noget ved det. På den måde svarer det til miljøkrisen, og vi har også på sundhedsområdet nu brug for en folkebevægelse," sagde Christian Gerdes.
Relateret artikel
