Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Anton Pottegård har, sammen med København Sønderbro Apotek og en række andre, siden august 2021 drevet hjemmesiden restordre.dk.

Professors tre forslag kan løse 64 procent af restordreproblemerne

I et åbent brev til Folketingets sundhedsordførere kommer professor ved Syddansk Universitet Anton Pottegård med tre forslag, som udfordrer regeringens lovforslag om pligtlagre og peger på tre andre konkrete løsninger på forsyningsproblemerne. Pottegård fremlægger konkrete data, der viser, at hans tre forslag tilsammen vil løse restordreproblemerne med 64 procent. 

I marts sendte Sundhedsministeriet et nyt lovforslag, som skal styrke forsyningssikkerheden af kritiske lægemidler, i høring. Lovforslaget pålagde virksomheder, der markedsfører kritiske lægemidler i primærsektoren, til at have sikkerhedslagre af lægemidlerne til otte ugers forbrug.

I høringsfasen mødte lovforslaget dog skarp kritik og blev derfor i sidste måned lavet om, og blandt de mest markante ændringer i revisionen var, at parallelimportører blev fritaget for lagerpligten. Den ændring fik ikke kritikken til at forstumme. "Det skaber en yderst konkurrenceforvridende situation," sagde Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif). 

Nu melder professor i farmakologi ved Syddansk Universitet Anton Pottegård sig på banen og peger på, at lovforslaget måske nok kan reducere kortsigtede forsyningsproblemer, men at det kommer med risiko for både prisstigninger på medicin og for utilsigtet at forværre forsyningssituationen. Han anbefaler derfor, at man går forsigtigt frem og i stedet for et krav om otte ugers lager begynder med to uger. Først efter en evaluering af effekterne kan der opjusteres til otte uger. 

Anton Pottegård har, sammen med København Sønderbro Apotek og en række andre, siden august 2021 drevet hjemmesiden restordre.dk, som kortlægger gældende restordrer samt opstiller løsningsforslag i et forsøg på at afbøde nogle af de udfordringer, som udsolgt medicin giver det danske sundhedsvæsen.

Pottegård mener, at selv hvis regeringens lovforslag kommer til at fungere efter hensigten, vil det ikke være tilstrækkeligt til at løse problemerne med udsolgt medicin. I et åbent brev til Folketingets sundhedsordførere kommer han derfor med tre forslag, som tilsammen kan løse 64 procent af restordre-problemerne, mener han.

Det vigtigste forslag angår udvidede muligheder for, at apoteket kan håndtere restordre-situationer og derved aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Det kan opnås ved at give apoteket mulighed for at udlevere andre pakningsstørrelser, andre styrker eller andre lægemiddelformuleringer. 

"Derudover foreslår jeg at etablere en myndighedsversion af restordre.dk samt automatisering af de såkaldte udleveringstilladelser," skriver han.

En automatisering vil betyde, at den enkelte læge ikke skal søge om tilladelse til at udskrive et lægemiddel uden ordinær dansk markedsføringstilladelse, der er identisk med det tilsvarende (manglende) lægemiddel, som lægen oprindeligt ønskede at udskrive.

Pottegård fremlægger konkrete data, der dokumenterer betydningen af de tre forslag. De data har han fundet frem til via en stikprøveanalyse på 250 restordreproblematikker ud af de cirka 7.000 problematikker, som restordre.dk har behandlet de seneste tre år. Ud fra de data estimerer han, at udvidede apoteksbeføjelser vil kunne løse 46 procent af alle restordre-situationer. Med myndigheds-forankring af restordre.dk stiger dette tal til 61 procent og med automatisering af udleveringstilladelser stiger tallet yderligere til 64 procent.

Lif: Interessant analyse

Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif, tager imod Anton Pottegårds analyse med interesse.

”Forsyningen med medicin til apotekerne er et meget skrøbeligt og letpåvirkeligt system på grund af den jagt på lave priser, der er indbygget i det danske system. Der er behov for handling, men vi er meget enige i, at man bør gå forsigtigt til værks og starte med et krav om to ugers lager. Og det skal naturligvis gælde alle leverandører – og ikke som i regeringens udkast undtage hele gruppen af parallelimporterende virksomheder. Det er en forudsætning, at alle stilles lige eller som minimum kompenseres for deres merudgifter og tab forbundet med at opbygge og opretholde lagrene,” lyder det fra Henrik Vestergaard, som fortsætter:

”Øvelsen går ud på at finde det balancepunkt, hvor der sikres størst mulig forsyningssikkerhed, samtidig med at flest mulige leverandører har mulighed for at byde ind. Det kan blive for dyrt og for svært at være leverandør med nye arbitrære regler, også selvom man er producent, og så risikerer vi, at nogle trækker sig. Det vil ikke gavne forsyningssikkerheden. Et to ugers lagerkrav må være realistisk for de fleste seriøse leverandører.”

Fordele og ulemper

Anton Pottegård mener, at regeringens forslag om opbygning af lagre af kritiske lægemidler forventes at skabe en vis modstandsdygtighed mod kortvarige restordre-problemer. Men mange af de mest udfordrende restordrer, som involverer store patientgrupper, er langvarige, og lagre vil i de tilfælde kun forsinke problemet.

"Sat på spidsen vil belastningen af fx almen praksis være den samme, om 100.000 borgere skal have omlagt deres blodtryksmedicin nu eller først om to måneder," skriver Anton Pottegård.

Han peger i sit åbne brev på, at der er både fordele og ulemper ved opbygning af lagre af kritiske lægemidler:

Fordele

  • Skaber en vis modstandsdygtighed mod kortvarige restordre-problemer.
  • Andre europæiske lande opbygger også lagre, hvilket skaber et indirekte behov for Danmark.
  • Forventning om hyppigere forsyningsvanskeligheder fremover.
  • Kan forhåbentlig modvirke yderligere forværring af leveringsproblemerne.

Ulemper

  • Ikke tilstrækkeligt til markant at forbedre situationen for det danske sundhedsvæsen og patienter.
  • Kan skabe en falsk sikkerhed om, at problemet er løst.
  • Øget kompleksitet og risiko for stigende lægemiddelpriser.
  • Kan gøre det danske marked mindre attraktivt for generikaproducenter og originalproducenter.
  • Risiko for at forværre lægemiddelmangel.

 

 

Relaterede artikler
Del artikler