Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

“Det er hykleri af værste skuffe, når de investerer i virksomheder, der repræsenterer det, de rådgiver imod. Det svarer til, at man som forældre siger én ting til sine børn og selv gør noget andet. Det fjerner deres troværdighed,” siger fedmelæge Jens Christian Holm om Kræftens Bekæmpelse.

Fedmeforsker om Kræftens Bekæmpelses investeringer i fastfood og cola: ’Hykleri af værste skuffe’

For tre år siden kom det frem, at Kræftens Bekæmpelse investerer i blandt andet McDonalds og Coca-Cola. Men først nu – tre år senere – har Danmarks største patientforening besluttet, at den ikke længere vil købe aktier i store fastfoodkæder og læskedrikke. Organisationen burde have ændret det for længe siden og uden pres fra medierne, lyder det fra fedmeforsker. 

"Vi ved, at overvægt er forbundet med 18 forskellige former for kræft, så Kræftens Bekæmpelse går jo stik imod deres værdigrundlag, at de lægger deres æg i McDonalds og Coca-Colas kurv, som er to store spillere, når det kommer til usunde valg. Kræftens Bekæmpelse bør ikke være associeret med noget, der skader folks helbred”.

Sådan siger overlæge på Holbæk Sygehus og leder af Europæisk Center for Børn og Unge med Overvægt, Jens-Christian Holm, efter Kræftens Bekæmpelse oplyser til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at de nu ikke længere vil investere i store fastfoodkæder og læskedrikke.   

“Det er hykleri af værste skuffe, når de investerer i virksomheder, der repræsenterer det, de rådgiver imod. Det svarer til, at man som forældre siger én ting til sine børn og selv gør noget andet. Det fjerner deres troværdighed,” siger Jens Christian Holm. 

 I 2021 dokumenterede Altinget patientforeningens investeringer, der også omfattede investeringer i Pizza Hut, Dominos Pizza og en international slikproducent, der blandt andet producerer Oreo og Toblerone. 

I den forbindelse oplyste Kræftens Bekæmpelse, at man ville drøfte muligheden for at fravælge aktierne. Men der skulle altså gå tre år, før organisationen kom frem til, at den i 2024 vil droppe investeringerne. Og netop det faktum studser Jens-Christian Holm over. 

 "Porteføljeændringer behøver ikke at tage tre år. Kræftens Bekæmpelse burde have et etisk kompas, når det kommer til investeringer. Jeg er ked af, at de ændrer det, fordi der er kommet et pres fra en historie i medierne. De burde have ændret det af egen fri vilje,” fastslår han. 

KB: Det har ikke kunnet lade sig gøre før 

Økonomichef i Kræftens Bekæmpelse Michael Henneberg Pederse, siger dog, at det ikke har været muligt før nu ændre investeringerne.  

“Vi skiftede forvaltere i 2021, som kan levere noget, de ikke har kunnet levere før. I hvert fald ikke til en pris, som vi har kunnet betale. Det vil sige, at kapitalforvalterne nu i højere grad kan screene for, hvad det er for nogle investeringer, de foretager. Så grunden til, at det ikke er ændret før nu, er altså en blanding af, hvad der teknisk har kunnet lade sig gøre og de omkostninger, der har været ved det. Vi regner med, at løsningen er på plads i løbet af i år,” siger Michael Henneberg Pedersen og tilføjer: 

“Vi er ved at udvikle en model sammen med nogle kapitalforvaltere, hvor vi sætter en stopper for investeringer i aktier i virksomheder, der fremstiller usunde fødevarer som læskedrikke og fastfood. Det gør vi, fordi overvægt kan give kræft”.  

Han forklarer, at årsagen til, at organisationen i det hele taget har investeret i den type aktier skyldes, at det har været sværere for de såkaldte kapitalforvaltere at screene for for eksempel sodavandskæder og fastfood-koncerner, end det har været at sikre, at Kræftens Bekæmpelse ikke investerer i tobak. Blandt andet fordi de kan være ejet af en kapitalfond eller på anden måde have en kompleks ejerstruktur.

 Ifølge kapitalforvaltningsdirektør hos Sydbank Mads Kjølsen Olsen kan det tage alt fra få uger til mange måneder at skifte kapitalforvalter: 

 ”Hvis man som kunde allerede kender sin risikoprofil, tidshorisont, bæredygtighedspræferencer og likviditetsbehov, behøver et skift af kapitalforvalter som udgangspunkt ikke at tage lang tid,” siger Mads Kjølsen Olsen og uddyber: 

”Skal man derimod i gang med at lave en investeringsstrategi fra bunden, kan processen sagtens trække ud. En bestyrelse kan arbejde med en finansiel strategi eller investeringsstrategi over mange møder, hvilket naturligvis tager tid. Derudover kan særlige ESG-hensyn (arbejdet med bæredygtighed, red.) spille en rolle, da datagrundlaget inden for dette område fortsat udvikler sig meget,” siger han. 

Positivt med ændring

På Christiansborg har en række sundhedsordførere også tidligere kaldt Kræftens Bekæmpelses investeringer for problematiske og dobbeltmoralske. Sundhedsordfører for Enhedslisten, Runa Friis Hansen, glæder sig derfor over, at Kræftens Bekæmpelse nu lader til at tage kritikken til sig: 

“Jeg synes ikke, det er særligt hensigtsmæssigt, at Kræftens Bekæmpelse bruger sine midler på denne måde. Men jeg hæfter mig også ved, at de vil ændre deres praksis. Det er meget positivt, for det er jo lidt mærkeligt, at man på den ene side advarer mod overvægt og på den anden side investerer i virksomheder, der har et ansvar på området. Jeg har ikke forudsætningerne for at vurdere, om det har taget for lang tid for dem at ændre, men jeg vil da blive bekymret, hvis ikke der sker en ændring nu, som de lover,” siger Runa Friis og tilføjer: 

“Jeg synes, det er vigtigt, at Kræftens Bekæmpelse har nogle klare retningslinjer for, hvordan de investerer deres penge, så dem, der støtter organisationen ved, at Kræftens Bekæmpelse handler ud fra nogle etiske og moralske principper".

På spørgsmålet om, hvad Kræftens Bekæmpelse så vil gøre for at sikre, at folk stadig kan have tillid til dem, svarer Michael Henneberg Pedersen: 

“Vi prøver generelt at opretholde tilliden til vores støtter og medlemmer ved at være så åbne som muligt omkring de investeringer, vi fortager. Vi kan ikke købe obligationer for alle pengene, så ville vi få problemer med afkastet. Derfor er midlerne også anbragt i både aktier og obligationer,” siger han. 

 


Disse kræfttyper er forbundet med overvægt 

Overvægt øger risikoen for at udvikle nogle af de hyppigste kræftformer blandt andet tyktarmskræft, spiserørskræft, nyrekræft, bugspytkirtelkræft og leverkræft.

Hos kvinder ses desuden en overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen livmoderkræft og brystkræft efter overgangsalderen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 

Derfor kan overvægt føre til kræft

Hvis man har meget fedtvæv – og især hvis det sidder på maven – har man en øget mængde af de såkaldte 'frie fede syrer' i blodet. Når koncentrationen af frie fede syrer er forhøjet, bliver leveren, musklerne og andre organer tvunget til at bruge fedtet som brændstof i stedet for den glukose, som organerne foretrækker.

Mennesker med overvægt har typisk meget høje niveauer af insulin. Forhøjede niveauer af insulin er måske i sig selv en risikofaktor for at udvikle kræft.

Når der er et øget niveau af insulin i kroppen, medfører det blandt andet en tilsvarende stigning i væksthormonet Insuline like Growth Factor (IGF1). Et forhøjet niveau i kroppen af dette hormon er også sat i forbindelse med udvikling af kræft.

 Desuden har mennesker med overvægt mere østrogen i kroppen, der kan øge risikoen for kræft i brystet og livmoderen hos kvinder

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Del artikler