Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kristina Holmgaard Nørskov fortalte om erfaringerne med hjemmebehandling på webinaret ’Sådan aflaster vi hospitalerne’, afholdt af Sundhedspolitisk Tidsskrift. Moderator Anja Bo ses til venstre.

Høj tilfredshed med hjemme-kemo, men udbredelse møder flere benspænd

Hjemmebaseret kemoterapi er sikkert og giver høj patienttilfredshed, viser dansk studie om akut leukæmi. Dertil har tilbuddet politisk prioritet og sparer hospitalerne for ressourcer. Men hvorfor tilbydes hjemmebaseret kemoterapi så ikke på tværs af kræftformer?

Hjemmebaseret kemoterapi er blevet et landsdækkende tilbud inden for behandling af akut leukæmi og andre blodkræftformer.

Det er sket efter, at et forskerhold med inspiration fra England har undersøgt sikkerheden og kvaliteten af kemoterapi i hjemmet. I studiet blev behandlingen givet via programmerede infusionspumper forbundet til patientens venekateter og programmeret til at afgive medicinen på fastlagte tidspunkter.

Det er en effektiv behandling med stor patienttilfredshed til følge, viser det danske multicenterstudie fra 2022, der er publiceret i tidsskriftet Leukemia Research.

”Det er godt for patienten at være i eget hjem af flere årsager. Det mindsker risikoen for hospitalserhvervede infektioner, patienten kan spise ud fra ønske, og så er der en bedre mulighed for at være sammen med familie og venner,” siger Kristina Holmegaard Nørskov, ph.d., postdoc og klinisk sygeplejespecialist på Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Hun er førsteforfatter til det danske multicenterstudie.

Alt i alt gode grunde til at brede tilbuddet ud.

Lige nu mangler der dog et overblik over, hvor mange kræftformer, som får tilbudt hjemmebaseret kemoterapi, da der ikke er fastlagt en fælles organisering. Kræftens Bekæmpelse er ved at undersøge, hvordan det forholder sig i praksis og vil lave en rapport på den baggrund, fortæller Kristina Holmegaard Nørskov.

”Forhåbentligt vil rapporten vise os, hvor hyppigt man tilbyder hjemmebaseret kræftbehandling i Danmark.”

Blandt onkologerne har man anvendt hjemmebaseret kemoterapi i flere år, og den medicinsk onkologiske behandling gives primært ambulant, siger Camilla Qvortrup, overlæge i onkologi på Rigshospitalet og næstformand i Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe (DMCG). 

”Det er meget sjældent, at vores patienter er indlagt i forbindelse med behandling. Inden for mit eget felt, gastro-intestinal cancer, giver vi en del af kemoterapien med hjem i en pumpe, hvor kemoterapien afgives over nogle dage. Så det er ikke dér, vi kan være med til at aflaste hospitalerne. Det, der fylder vores hospitalssenge, er i højere grad komplikationer til sygdommen og behandlingerne,” siger Camilla Qvortrup.

Flere benspænd

Selv om hjemmebaseret kemoterapi muligvis er bredt anvendt blandt solide kræftformer, er der dog flere udfordringer ved at lave et generelt og ensartet tilbud på tværs af landet. Først og fremmest kræver det enighed om standarderne – fra regioner og sundhedsfaglige til sygehusapotekerne, der skal indstille og udlevere pumperne med kemoterapi, siger Kristina Holmegaard Nørskov.

”Vi kan se, at man giver tilbuddet på forskellig vis inden for bare hæmatologien,” siger Kristina Holmegaard Nørskov.

Det skyldes blandt andet, at sygehusapotekerne ikke altid tilbyder samme mulighed, vurderer hun.

”Det kan være, at der er nogle kemopræparater, som nogle sygehusapoteker ikke vil lave som hjemmebehandling, mens andre gerne vil. Det kan være på grund af holdbarheden og kølingen af præparaterne, som skal være på plads,” siger hun.

En anden forhindring er det tværsektorielle samarbejde, der skal være på plads, hvis behandlingen skal foregå i hjemmet på forsvarlig vis, siger Kristina Holmegaard Nørskov.

”En ting er, hvis patienten selv gerne vil administrere behandlingen hjemme, men vi skal også sikre, at de har kompetencerne til at varetage opgaven. Og når patienten skal have hjælp, så kræver det samarbejde på tværs af sektorer. Det jeg tror, der ligger en stor opgave i,” siger hun.

Kristina Holmgaard Nørskov fortalte om erfaringerne med hjemmebehandling på webinaret ’Sådan aflaster vi hospitalerne’, afholdt af Sundhedspolitisk Tidsskrift. Hun fortalte blandt, at omfanget af den patientundervisning, der skal planlægges, afhænger meget af, hvilken model for hjemmebehandling, man vælger.

”Her er det rigtig vigtigt, at patienterne og deres pårørende inddrages i overvejelserne om, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation, men også i forhold til patienternes egenomsorg og deres sundhedskompetencer.”

Ikke alle skal have tilbuddet

Hjemmebaseret kræftbehandling skal helst spare patienterne for besøg på hospitalerne, men der kan være situationer og kræftdiagnoser, hvor det ikke giver mening. Det kan være diagnoser, hvor patienten alligevel skal komme på hospitalet dagligt for at få taget blodprøver. Her vil der måske ikke være en fordel i hjemmebaseret kemoterapi, siger Kristina Holmegaard Nørskov.

”Hvis patienten skal have en behandling, der tager en halv time at give, så kan det ikke betale sig, at patienten tager den med hjem, når de alligevel besøger hospitalet dagligt. Det kan også være meget langvarige behandlinger, som måske kræver indlæggelse. Der er nogle diagnoser eller behandlinger, hvor der måske ikke er noget at vinde ved at få behandlingen hjemme,” siger hun.

 

 

Se videoen fra debatwebinar: 
”Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne”


For at gøre sundhedsvæsenet mere robust er der brug for at flytte flere kronisk syge patienter ud af hospitalerne til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem.

Webinaret fokuserer konstruktivt på aflastning af hospitalerne gennem en række eksempler på hjemmebehandling fra leukæmi, immundefektsygdom, migræne og forebyggelse gennem vaccination. Der præsenteres perspektiver på, hvordan lægemidler kan bidrage til at frigøre kapacitet, og på baggrund af præsentationerne er der politisk debat om, hvordan udflytning af patientgrupper kan indgå i en konkret reform af sundhedsvæsenet.

Blandt oplægsholdere og debattører er blandt andre professor Jens Lundgren, formand for Medicinrådet Jørgen Schøller Kristensen samt tre regionsrådspolitikere.

 

Se videoen her 

Videoen er en del af et annoncefinansieret, journalistisk projekt

sådan-aflaster-vi-hospitalerne

Del artikler