Betablokkere er måske unødvendige for stor gruppe hjertepatienter

Forebyggende behandling med betablokkere har været standard for patienter med blodprop i hjertet siden 1980'erne. Nu konkluderer ny undersøgelse, at behandlingen er uden effekt for de hjertepatienter, der har bevaret hjertepumpefunktionen.

Det viser et svensk studie publiceret i New England Journal of Medicine. Studiet er udført i et samarbejde mellem Karolinska Institutet, Lunds Universitet og Uppsala Universitet.

Efter et hjertetilfælde bliver patienter meget ofte behandlet med betablokkere som metoprolol og bisoprolol. Nu viser svensk forskning, at omkring halvdelen af de patienter ikke har gavn af behandlingen – og faktisk slet ikke burde modtage den ved deres udskrivning fra hospitalet. Det er mere præcist de patienter, der har fået et mindre hjertetilfælde og efterfølgende har bevaret fuld hjertefunktion.

"Jeg er overbevist om, at studiets resultater vil komme til at påvirke fremtidig praksis," siger Tomas Jernberg, professor ved Karolinska Institutet og førsteforfatter til studiet.

Mere end 5.000 patienter fra 45 hospitaler i Sverige, Estland og New Zealand, som havde haft et mindre hjerteanfald, blev tilfældigt udvalgt til enten at få eller ikke få betablokkere, da de blev udskrevet fra hospitalet.

Undersøgelsen blev gennemført fra september 2017 til november 2023. Undervejs blev patienternes helbred nøje overvåget for at se, hvor mange der enten døde eller fik et nyt hjerteanfald. Blandt de patienter, der tog betablokkere, oplevede 7,9 procent enten død eller et nyt hjerteanfald. For dem, der ikke tog betablokkere, var tallet 8,3 procent. Forskellen er ikke statistisk signifikant, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis var betablokkerne, der påvirkede resultatet. Yderligere blev der ikke fundet nogen væsentlige forskelle i andre undersøgte helbredsresultater mellem de to grupper.

Resultatet have vidtrækkende konsekvenser for mange hjertepatienter i Danmark og på internationalt plan, men Tomas Jernberg advarer dog imod, at patienter selv stopper deres behandling, idet studiet kun ser på effekten af betablokker-behandling efter et mindre hjertetilfælde - ikke efter et større.

Omkring 8.000 danskere rammes hvert år af blodprop i hjertet, og ifølge forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason, får omkring 60 procent af denne gruppe – cirka 4.800 patienter – ordineret betablokkere som en del af deres behandling.

"Det er en supervigtig undersøgelse, og jeg vil forvente, at den behandling ikke længere bliver anbefalet som standardbehandling, når vi skal have opdateret vores behandlingsvejledninger. Der er ingen grund til at give patienterne en behandling, som de ikke har gavn af, og som også kan have ubehagelige bivirkninger for nogle af patienterne," siger Gunnar Gislason til Hjerteforeningens hjemmeside.

Han understreger dog samtidig, at forskningsresultatet kun gælder for patienter med blodprop i hjertet og bevaret hjertepumpefunktion, ikke alle slags hjertepatienter.

"Betablokkere kan stadig kan være nyttige for patienter med nedsat hjertefunktion eller patienter med hjerterytmeforstyrrelser og forhøjet blodtryk," siger han til Hjerteforeningen.

Behandling med betablokkere kan være et spørgsmål om at afveje fordele og risici for den enkelte patient, siger Gunnar Gislason.

Præparaterne virker ved at blokere receptorer i blodkar og hjerte, hvilket skulle reducere virkningen af stresshormoner, forebygge hjerterytmeforstyrrelser og beskytte hjertets funktion. Behandlingen kan dog også – i nogle tilfælde – medføre bivirkninger som søvnproblemer, mærkelige drømme, svimmelhed, diarré, fysisk ubehag som kolde hænder og fødder eller risiko for at udvikle depression.

På trods af det nye svenske studie er der stadig behov for yderligere forskning på området. En større dansk undersøgelse, DANBLOCK, er undervejs og forventes at levere mere indsigt, når resultaterne efter planen er klar i løbet af 2024.