Hvad betyder hæmoglobin, erytrocyt og koagulationsfaktor?

Hæmoglobin

Erytrocyt 

Koagulationsfaktor

Immunhistokemi

Droplet digital PCR

Flowcytometri

Knoglescintigrafi

Hvor mange af ovenstående ord forstår du? Ikke så mange? Nej, det gør de færreste. Ordene har alle sammen stor betydning i et udredningsforløb for kræft. Netop derfor er det vigtigt, at vi har bioanalytikere, som læser 3,5 år for at få titlen Professionsbachelor i Bioanalytisk Diagnostik. På den måde er du, vi og alle andre patienter i sikre hænder, når vi kommer på hospitalet.

Der går vedvarende rygter om, at regeringen vil forkorte uddannelsen med et halvt år, og det gør os dybt bekymrede. Vi har ansvaret for den kliniske uddannelse af bioanalytikerstuderende, som overvejende gennemføres på hospitalerne, og vi har indgående kendskab til den undervisning, der foregår på professionshøjskolerne. Derfor kan vi med sikkerhed sige, at de studerende ikke vil kunne nå samme faglige niveau, hvis uddannelsen forkortes.

På 3,5 år bliver bioanalytikerstuderende uddannet i at udføre og tolke et hav af biomedicinske analyser og undersøgelser i forskellige specialer - biokemi, genetik, immunologi, mikrobiologi, neurofysiologi, nuklearmedicin og patologi. De studerende skal både have styr på tungt teoristof inden for natur- og sundhedsvidenskab, og de skal udvikle praktiske færdigheder i analysemetodik, kvalitetssikring, teknologi og databehandling. Vi har stof nok til fem år, hvis det skulle være.

Omkring 1/3 af bioanalytikeruddannelsen foregår i dag på laboratorier og klinikker. Praktikopholdene er uundværlige, da de studerende her får viden og forståelse for det fag, de uddanner sig i. De møder patienter og kommende kolleger, de omsætter teori til praksis, og de lærer at bruge det højteknologiske udstyr, der anvendes på hospitalerne. Den teknologiske udvikling – inden for automatisering, AI og robotter – går lynende stærkt, og det er umuligt for professionshøjskolerne at holde sig ajour med det udstyr, der bruges i laboratorier og klinikker. Derfor er kombinationen af skoleundervisning og praktikophold så vigtig.

 Det afsluttende bachelorprojekt har altid været forankret i praksis på bioanalytikeruddannelsen. Alle studerende bliver tilknyttet et laboratorie eller en klinik, hvor de gennemfører et projekt, som har klinisk relevans. Flere bachelorprojekter fører efterfølgende til ændringer i laboratoriernes hverdag som for eksempel at nedsætte svartider, nedbringe antallet af unødvendige analyser, indføre mere skånsomme undersøgelser eller hæve temperaturen på frysere og dermed spare energi og penge.

Efter grunduddannelsen bliver de nyuddannede bioanalytikere ansat i meget specialiserede fagområder. De skal derfor oplæres i de specifikke analyser, undersøgelser og teknologier, der anvendes på deres arbejdsplads. Det tager i dag en-to år at blive oplært til at varetage jobbet fuldt ud, og en kortere uddannelse vil betyde, at hospitalerne skal bruge endnu flere af deres knappe ressourcer på oplæring.

Lad os bevare den høje kvalitet i diagnostik til gavn for patienterne. Giv bioanalytikerstuderende tid til at lære deres fag ordentligt. 

Underskrivere:

Tove Baun, uddannelseskoordinator, Patologi, Sygehus Sønderjylland

Anne Louise Blankenfeldt Christensen, uddannelseskoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers

Lilian Christensen, uddannelseskoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Gødstrup  

Pia Thinggaard Christensen, uddannelseskoordinator, Klinisk Udvikling, Odense Universitetshospital

Marianne Engelund, uddannelseskoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens 

Majken Amby Høgfeldt, uddannelseskoordinator, Blodprøver og biokemi, Regionshospitalet Viborg 

Ida Enø Jensen, uddannelseskoordinator, Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus 

Liselotte Lindhart Pedersen, uddannelseskoordinator, Aarhus Universitetshospital 

Louise Larsen, uddannelseskonsulent, Klinisk Diagnostik, Aalborg Universitetshospital 

Charlotte Lund, uddannelseskoordinator, Patologisk Anatomisk Institut, Regionshospital Nordjylland  

Hanne Nielsen, uddannelseskoordinator, Sygehus Lillebælt

Helle Nørholm, uddannelseskoordinator, Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital  

Merete Primdahl, uddannelseskoordinator, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus 

Christina Østergaard, uddannelseskonsulent, Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden