Fjernelse af mandler og polypper som barn øger risikoen for sygdomme som astma, allergier og infektioner som voksne, viser ny forskning. 

Ca. 7000 danske børn får hvert år fjernet mandler eller polypper på grund af vejrtrækningsproblemer eller gentagne infektioner - og har kunnet se frem til hygge i sofaen foran fjernsynet og ekstra is. Men ny forskning afslører, at langtidskonsekvenserne ikke er så hyggelige.

Fjernelse af mandler og polypper som barn øger nemlig risikoen for sygdomme som astma, allergier og infektioner som voksne. Det er specielt risikoen for sygdomme i de øvre luftveje, som øges. Den fordobles eller tredobles, mens der også ses en mindre forøget risko for at få allergier - den stiger ved fjernelse af polypper med 17 procent.

Størst er risikoen ved fjernelse af mandler i forhold til astma og KOL - her tredobles risikoen. Den absolutte risiko er 18,61 procent - hvilket svarer til, at ca. hver femte, der får fjernet mandler som barn, kan få astma eller kol som voksne som følge af indgrebet.

I studiet har forskere analyseret data fra næsten 1,2 millioner danske børn født mellem 1979 og 1999, og forskningen har dækket op til 30 år af deres liv.

Børn fra en kontrolgruppe havde tilsvarende helbred som børnene fra grupperne, der fik fjernet mandler eller polypper.

Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet "JAMA Otolaryngology-Head & Neck Surgery“ og er det første studie, som viser langtidseffekterne af indgrebet.

Af de 1,2 millioner danske børn fik 17.460 fjernet polypper, 11.830 fik fjernet mandler og 31.377 både polypper og mandler, hvilket svarer til, at ca. fem procent af alle danske børn får fjernet polypper, mandler eller begge dele.

Børn får typisk foretaget indgrebet, hvis mandlerne hæver, da svælget kan lukke så meget til, at børn får svært ved at synke og trække vejret. Børn kan også få indgrebet, hvis de har gentagne infektioner.

Men ved at fjerne mandler og polypper fjerner man også immunorganer, en slags første forsvarslinje, der hjælper med at genkende luftbårne patogener som bakterier og vira.

En af forskerne bag undersøgelsen er professor i evolutionsbiologi ved Københavns Universitet, Jacobus Boomsma.

Han siger til Ritzau, at speciallæger ikke tidligere har kunnet inddrage langtidseffekterne i vurderingen af, om børn skal skal opereres eller ej.

"Det har kun været en vurdering om her og nu-problemet. Vores studie viser, at der er al mulig grund til at være forsigtig. Det understreger, at det ikke er en gratis omgang senere i livet," siger han til Ritzau.

I en national klinisk retningslinje fra 2016 anbefaler Sundhedstyrelsen, at et barn kun skal have fjernet mandlerne, hvis det får problemer med at trække vejret, mens det sover. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at lægerne overvejer, om barnets problemer kan løses ved at nøjes med at fjerne mandlerne delvis, frem for at fjerne dem helt.