Mon ikke Medicintilskudsnævnet lod champagnepropperne springe (alkoholfri champagne, selvfølgelig) efter den største triumf i organets historie? Efter et langvarigt pres i en uskøn revurderingsproces gav Novo Nordisk efter og nedsatte prisen på Ozempic med over en tredjedel.
Massiv skuffelse. Anderledes kunne man ikke udtrykke det, da Medicinrådet valgte at udsætte sin afgørelse om anbefaling af lægemidlet Enhertu til HER2-low brystkræft.
NYHEDSANALYSE. Danskerne er blevet tudet ørene fulde med budskabet – Danmark bruger alt for meget på medicin. Omkostningerne skal bringes under kontrol. Medicin dræner sygehusvæsenet. Især regionerne dyrker temaet, men faktisk også en del lægevidenskabelige selskaber.
Mange med interesse for Medicinrådet tabte vist brillerne ned i kaffen, da de læste referatet af det seneste møde 13. december 2023.
Fra 1. august er Birgitte Sandfeld Paulsen ny cheflæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Den 22. juni tiltræder Daniel Faurholt-Jepsen som cheflæge for Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, hvor han blev ansat første gang i 2013 og senest har arbejdet som overlæge og klinisk forskningslektor.
Gitte Fangel er ansat som programdirektør i et nyt selvstændigt programsekretariat, der skal styrke arbejdet med Fremtidens Sjællands Universitetshospital (FSUH).
Andreas Munk Petersen er ny professor i gastroenterologi og hepatologi i et delt professorat mellem Gastroenheden og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
”Vi har udviklet en metode, hvor vi tager en blodprøve og med meget høj sensitivitet og specificitet kan hive de enkelte kræftceller ud af blodet. Vi fanger kræftcellerne i større antal end eksisterende metoder, og det giver mulighed for at opdage kræft tidligere og derved forbedre udfaldet. Man kan bruge metoden som en bred diagnostik, fordi den er ikke afhængig af, hvilken kræfttype det er. Vi har allerede for en række forskellige kræfttyper påvist, at der er kræftceller i blodet. Og hvis du har en kræftcelle i blodet, så har du en knude et eller andet sted,” fortæller Ali Salanti i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. Ali Salanti er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi og medforfatter til studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Der findes i dag flere metoder til at påvise kræftceller i blodet. De fleste af de metoder er baseret på en særlig markør fra kræftcellens overflade. Men det er ikke alle kræftceller, der har den markør, og derfor kan den ikke bruges til at påvise, om kræftcellerne er ved at sprede sig til andre organer som lever, lunge eller knoglerne i modsætning til metoden baseret på malariaproteinet.
Det var for et par år siden, at Ali Salanti sammen med sine medforskere opdagede en ny metode til at behandle kræft med det særlige protein VAR2CSA, der produceres af malariaparasitter. Det er de opdagelser, som har skabt bund for forskergruppens nye metode til at diagnosticere. De har blandt andet påvist, at malariaproteinet binder sig til et bestemt sukkermolekyle, som findes på mere end 95 procent af alle former for kræftceller. Hvilket vil sige, at den nye diagnosticeringsmetoden kan bruges ved stort set alle former for kræft.
En kræftknude består af flere forskellige kræftceller. Nogle af dem kan sprede sig ved at vandre gennem vævet og ud i blodet. De kræftceller, der befinder sig i blodet, bliver kaldt cirkulerende tumorceller. De kan udvikle sig til metastaser, som er årsag til op til 90 procent af alle dødsfald relateret til kræft.
Det er de cirkulerende tumorceller, som forskerne kan trække ud af en blodprøve med malariaproteinet. Da forskerne udviklede den nye metode, tog de ti kræftceller og puttede ind i en blodprøve på fem milliliter. Ni ud af de ti kræftceller kunne de hive ud af blodet igen.
”Vi tæller, hvor mange kræftceller der er, og så kan man lave en prognose på baggrund af det. Eksempelvis kan man vælge at skifte behandling, hvis tallet af cirkulerende tumorceller ikke ændrer sig under den behandling, som man har i gang. Metoden giver os også mulighed for at hive kræftcellerne ud levende. Man kan så dyrke dem og teste behandling på dem for at se, hvad en patients kræftceller reagerer på”, fortæller postdoc Mette Ørskov Agerbæk, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, og medforfatter til studiet.
Forskerne er allerede langt med at følge op på deres resultater med et stort, klinisk forsøg på et hospital i Storbritannien. Her er en lang række patienter med kræft i bugspytkirtlen på forskellige stadier blevet testet med metoden.
Det er forskernes vision, at metoden i fremtiden kan blive brugt til at screene folk, der er i højrisikogruppe for at udvikle kræft. Men de ser også metoden brugt som en biomarkør for om en patient, der kommer til lægen med udefinerbare symptomer, har en tumor eller ej. Her kan metoden bruges diagnostisk men også til at finde frem til, hvilket stadie sygdommen er på.
”Det er i dag svært at finde frem til, hvilket kræftstadie en patient er på. Med vores metode har vi fundet stadie et, to, tre og fire. Her vil man baseret på, hvor mange cirkulerende tumorceller en person har i blodet, kunne se, om det eksempelvis er en relativ aggressiv form for kræft eller en mildere form og tilpasse behandling efter det,” fortæller professor Ali Salanti, som tilføjer at et langt større klinisk studie er påkrævet før med sikkerhed kan forudsige tumorstadie baseret på antallet af cirkulerende tumorceller.
Nogle af forskerne bag studiet har tidligere indleveret en patentansøgning på at bruge diagnosticeringsmetoden, der er beskrevet i det nye studie. Ali Salanti har arbejdet og forsket i malariaproteinet gennem en længere årrække, og det har ført til flere spinout-virksomheder, som biotekvirksomheden VAR2pharmaceuticals, der arbejder med at udvikle kræftmedicin med malariaproteinet. Virksomheden er ejet og stiftet af Ali Salanti og forskerne bag opdagelsen malariaproteinet og Københavns Universitet.
