Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Gruppen med svær psykisk sygdom har næsten dobbelt så stor risiko for at blive indlagt på grund af en akut diabeteskomplikation som andre med diabetes. "Der er brug for, at der sker noget,” siger Michael Eriksen Benros.

Ulighed stabil gennem 24 år: Psykisk syge har stærkt øget risiko for alvorlige komplikationer ved diabetes

Der er markant øget risiko for alvorlige akutte komplikationer hos personer med diabetes og svær psykisk sygdom – en øget risiko, der ikke er blevet bedre over tid, viser et nyt dansk studie.

Det nye studie, publiceret i tidsskriftet Diabetes Care, er det første til at undersøge sammenhængen mellem et bredt spektrum af psykiatriske lidelser og akutte diabeteskomplikationer over så lang en periode.

”Det er en enorm vigtig problemstilling. Personer med svær psykisk sygdom har en overdødelighed på 10 til 15 år. En overdødelighed, som primært skyldes, at de er underbehandlede for deres somatiske sygdomme. Nu ved vi, at personer med svær psykisk sygdom også i højere grad får gentagne indlæggelser på grund af akutte og alvorlige komplikationer relateret til deres diabetes, og den forskel er ikke blevet bedre over tid. Så der er brug for, at der sker noget,” siger Michael Eriksen Benros, overlæge på Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri på Københavns Universitet. Han er medforfatter til det nye studie.

I studiet indgår data fra over 430.000 danskere, der siden 1996 og frem til 2020 er blevet diagnosticeret med type 1- eller 2-diabetes. Af dem havde 8 procent alvorlig depression, skizofreni eller bipolar lidelse.

Forskerne undersøgte, hvor ofte personer med diabetes blev indlagt på hospitalet på grund af diabetisk ketoacidose (en alvorlig tilstand, hvor kroppen producerer for mange syrer kaldet ketoner) og lavt blodsukker (hypoglykæmi). De kiggede på patienter både med og uden en af de tre alvorlige psykiske lidelser for at se, om der var forskelle.

Ovennævnte komplikationer opstår typisk på grund af for lidt eller for meget insulin i forhold til blodsukkeret, hvilket fører til hypoglykæmi og diabetisk ketoacidose. Begge tilstande er alvorlige og kan blive livstruende.

”Gruppen med svær psykisk sygdom har næsten dobbelt så stor risiko for at blive indlagt på grund af en akut diabeteskomplikation som andre med diabetes. Det er en væsentlig risikoforskel. Derudover har gruppen en øget risiko for gentagne hypoglykæmi-indlæggelser. Samtidig har den øgede risiko været stabil over de seneste 24 år,” siger Stine Scheuer, ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Hun er førsteforfatter til studiet.

Gode hensigter

Stine Scheuer og Michael Eriksen Benros er medforfattere på en anden forskningsartikel fra 2023 i tidsskriftet The Lancet Regional Health Europe. Her har de påvist, at personer med svær psykisk sygdom i mindre grad får de undersøgelser, som de bør.

Forskerne skriver i The Lancet-artiklen:

”Vores resultater indikerer et behov for en ændring i klinisk praksis og sundhedspolitikker for at mindske forskellen i kvaliteten af ​​diabetesbehandling hos personer med svær psykisk sygdom sammenlignet med personer uden psykisk sygdom.”

I psykiatriplanen frem mod 2030 er der afsat 3 milliarder kroner, som ud af de mange intentioner også blandt andet skulle være med til at løfte problematikken med overdødelighed og hjælpe psykiatriske patienter til længere liv.

Selvom Michael Eriksen Benros værdsætter hensigten bag psykiatriplanen og håber, at den blandt andet vil have effekt på overdødeligheden blandt personer med svære psykiatriske lidelser, så frygter han dog, at psykiatriplanen i sig selv ikke opnår den effekt, man forestiller sig.

Med mindre myndighederne fokuserer på at tilføre midler til tiltag med dokumenteret god effekt – sammenlignet med placebo eller en aktiv kontrolgruppe.

Derudover skal der tilføres tilstrækkeligt med ressourcer til det eksisterende sundhedsvæsen, så der kan tilbydes en optimal behandling til patienter med svære psykiatriske lidelser, siger Michael Eriksen Benros.

”Vi bør hurtigst muligt gennemgå evidensen for tidligere afprøvede interventioner og prioritere de interventioner med højest effekt og dokumenteret effekt sammenlignet med placebo eller en aktiv kontrolgruppe, så de tiltag som implementeres rent faktisk vil hjælpe psykiatriske patienter til at få bedre behandling, herunder en bedre somatisk behandling. Det kræver også indsatser ud over psykiatriplanen, da reducering af overdødeligheden og bedre behandling af somatiske lidelser hos patienter med svære psykiatriske lidelser også i høj grad kræver en stærkere indsats, samarbejde og koordinering fra somatikken,” siger han og fortsætter:

”For at forbedre de interventioner, der hidtil har været forsøgt, må nye lovende tiltag testes i platform-randomiserede forsøg, som en del af det etablerede system, så vi er et lærende sundhedsvæsen, der kritisk løbende optimerer behandlingerne. Det vil vi gerne i gang med.”

Michael Eriksen Benros pointerer, at det langt fra altid er tilfældet, at de tiltag og strukturelle ændringer, der umiddelbart lyder fornuftige, også har en reel positiv effekt ud over placeboeffekten.

”Derfor har vi brug for at have et stærkt fokus på at gå kritisk til værks og undersøge løbende, hvad der reelt virker og lave randomiserede kontrollerede studier fra starten af, op imod placebo eller en aktiv kontrolgruppe, så vi ikke gør en masse uden grund og virkning.”

Teknologi kan måske hjælpe

Selvom der mangler evidens for, hvad der bedst vil hjælpe personer med svære psykiatriske lidelser til at opnå bedre behandling for deres somatiske sygdomme, så er der forskellige metoder, som kan afprøves i forhold til at forebygge akutte diabeteskomplikationer, vurderer forskerne bag det nye studie. De foreslår, udover strukturelle ændringer, at man f.eks. identificerer risiko patienter gennem de elektroniske patientjournaler via automatiserede kunstig intelligens systemer, der kan hjælpe med at identificere patienter med behov for øget behandling, eller specifikt for diabetes, afprøver kontinuerlige glukosemålere, som kan alarmere brugerne, når blodsukkeret bliver for lavt eller for højt.

”Der er ikke lavet mange studier på om teknologiske løsninger kan afhjælpe udfordringen med underbehandling af somatiske sygdomme blandt personer med alvorlig psykisk sygdom, så det er noget, vi synes, er ret spændende, og vi måske skulle undersøge nærmere. Men det kræver, at brugeren har ressourcerne til at anvende teknologien. Jeg vil sige, at det her studie taler for sensorer, altså at personer med svær psykisk sygdom skal have en alarm, når de er ved at få hypoglykæmi,” siger Stine Scheuer.

Hun fortsætter:

”En anden måde til at forebygge akutte diabeteskomplikationer blandt personer med type 1-diabetes og alvorlig psykisk sygdom kunne være at revidere behandlingsmålet for blodsukkerniveauet. For personer med type 2-diabetes kan det overvejes at ændre behandlingen, så insulin og sulfonylurinstoffer undgås.”

 

 

Resultater fra det nye studie

Studiet benyttede data fra det nationale danske diabetesregister kombineret med psykiatriske og patientregistre for at spore personer med svær psykisk sygdom og hospitalsindlæggelser relateret til både hypoglykæmi og diabetisk ketoacidose. 

Resultaterne viste, at:

  • Personer med svær psykisk sygdom  og type 1-diabetes havde en 77 procent højere risiko for første hypoglykæmi-hændelse sammenlignet med personer uden svær psykisk sygdom. For type 2-diabetes var risikoen for første hypoglykæmi-hændelse 64 procent højere.
  • Risikoen for første diabetisk ketoacidose hændelse var 78 procent højere blandt personer med type 1-diabetes og alvorlig psykisk sygdom sammenlignet med personer uden alvorlig psykisk sygdom, og 85 procent højere blandt dem med type 2-diabetes.
  • Personer med svær psykisk sygdom havde øget risiko for gentagne hypoglykæmi indlæggelser. 
  • Yderligere analyse afslørede, at individer med skizofreni var i særlig høj risiko for gentagne hypoglykæmi indlæggelser.
  • Overordnet set var den forhøjede risiko for akutte diabeteskomplikationer størst i den yngre aldersgruppe under 50 år, men stabile over tid.
Del artikler