Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kritiseret lovforslag skrives om – og det er voldsomt konkurrenceforvridende, mener Lif

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har torsdag fremlagt en revision af det lovforslag, som skal styrke forsyningssikkerheden af kritiske lægemidler i Danmark. Lovforslaget pålægger virksomheder, der markedsfører kritiske lægemidler i primærsektoren, at have sikkerhedslagre af lægemidlerne til otte ugers forbrug. Men lovforslaget har i høringsfasen mødt skarp kritik og laves derfor nu lidt om – kritikken er dog ikke forstummet af den grund. 

Blandt de mest markante ændringer i revisionen er, at parallelimportører fritages for lagerpligten. Og det skaber en yderst konkurrenceforvridende situation, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif). 

Hun mener, at ændringen er ulogisk og konkurrenceforvridende. 

“Jeg er ked at skulle sige det så hårdt, men det her er symbolpolitik. Desværre. For forsyningsproblemer – de ægte forsyningsproblemer – kan have store konsekvenser for dem, det går ud over, og derfor er det noget, der skal tages alvorligt,” siger Ida Sofie Jensen. 

Parallelimportørerne er leverandører af hvert fjerde lægemiddel på ministeriets aktuelle liste over kritiske lægemidler, og at de derfor skal fritages for lagterpligten er voldsomt konkurrenceforvridende, mener Ida Sofie Jensen.

“Alle leverandører bør stilles ens. Det går ikke, at en del af leverandørerne pålægges en udgift, som andre undtages fra,” siger hun. 

Kritiske høringssvar

Ved at etablere sikkerhedslagre svarende til otte ugers forbrug, sammen med en forpligtelse til at rapportere lagerstatus ugentligt, håbede sundhedsminister Sophie Løhde (V) at kunne forudse og afbøde eventuelle forsyningsvanskeligheder. Hun fremsatte derfor forslaget om lagre af kritiske lægemidler 5. oktober 2023. 

Parallelimportørernes fritagelse for lagerpligt i et revideret lovforslag kommer efter kritiske høringssvar. Det oprindelige lovforslag har været i høring indtil 22. marts, og Foreningen for Parallelimportører af Medicin bemærker i sit høringssvar, at lagerpligten vil være umulig at efterkomme for parallelimportører på grund af parallelimportørernes forretningsmodel, og at forslaget derfor vil medføre, at parallelimportører vil trække sig fra det danske marked. Det vil igen forringe forsyningssikkerheden og medføre prisstigninger på lægemidler. Foreningen opfordrer derfor til, at parallelimportører undtages fra lagerkravet.

Også Danske Regioner, Amgros og Sygehusapotekerne er i deres høringssvar bekymrede for, at lovforslaget kan risikere at medføre, at parallelimportører undlader at markedsføre nogle lægemidler på det danske marked.

Og det har fået sundhedsminister Sophie Løhde til at tage viselæderet frem og omformulere nogle ting. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et kommenteret høringsnotat, at de anerkender, "at det kan være særligt vanskeligt for parallelimportører og paralleldistributører at opretholde et lager af lægemidler, da de i mindre grad kan styre eller forudsige deres forsyning, fordi de er afhængige af indkøb af lægemidler fra eksterne aktører i andre EU-medlemslande. Det har ikke været muligt at finde en model, der i tilstrækkelig grad kan tage højde for parallelimportørers og -distributørers særlige omstændigheder. Af hensyn til at undgå, at parallelimportørerne og -distributørerne trækker en væsentlig andel af deres produkter fra det danske marked, hvilket vil kunne forringe forsyningssikkerheden, er det ændret i lovforslaget, således at parallelimportører og paralleldistributører ikke er omfattet af lagerpligten". 

En anden markant ændring i det reviderede lovforslag er en næste halvering af den lange liste over lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen i første omgang ville betegne som ”kritiske” og dermed lade være omfattet af lagerpligten. I det oprindelige forslag indgik over 900 produkter, men den vil regeringen nu barbere ned til ”forventeligt 400-600 lægemidler fastsat ud fra ATC-kode, formulering og styrke”.

Et EU-problem

Jacob Rosenberg, overlæge, professor, regionsrådspolitiker og kandidat til Europa-Parlamentsvalget 9. juni, mener ikke, at loven overhovedet er en god ide.

"Det vil give dyrere medicin, fordi virksomhederne skal dække engangsomkostninger på op til 185 millioner kroner til it-udvikling og varige årlige udgifter på op til 160 millioner kroner. Det er imidlertid en lappeløsning, som slet ikke tager fat i roden til problemet," skriver han i et debatindlæg på Sundhedspolitisk Tidsskrift. Han mener, at problemet med forsyningssikkerhed for medicin skal op på EU-plan.

"Man har effektiviseret produktionen af lægemidler, så vi får meget billig medicin. Det betyder, at man har samlet produktionen på færre og større fabrikker, og i mange tilfælde udenfor EU, blandt andet i Kina. Det gør produktionen meget sårbar. Der skal pludselig kun én konflikt, én brand, én orkan eller ét kvalitetsproblem til, før hele verdens forsyning af et lægemiddel kommer i vanskeligheder. Det er essentielt, at vi gør det lettere og mere attraktivt for store medicinalfirmaer at producere deres produkter inden for EU's grænser. Det er lige nu for dyrt og for bureaukratisk, så vi må gøre det billigere og nemmere at producere medicin i EU," skriver han.

 

Relaterede artikler

forsyningssikkerhed

Del artikler