Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nyt coronakort: Seks kommuner overskrider vigtig smittegrænse

Der er nu seks kommuner med et incidenstal over 500, som før 1. september ville have betydet, at kommunerne automatisk lukkede ned. I dag betyder overskridelse af grænsen i stedet, at skoler, restauranter og forretninger stadig kan holde åbent som før.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer dog til, at kommunerne opdeler skolebørn og børn i daginstitutioner i mindre grupper, at kommunen aflyser større sociale arrangementer og sætter testkapaciteten op. Og det sker også i de berørte kommuner. Enkelte steder er hele klasser også sendt hjem. 

Det seks kommuner er Albertslund (incidens 725,9), Ishøj (659,7), Brøndby (630,6), Glostrup (592,1), Dragør (542,0) og Tårnby (531,6), og de er nummer 1-6 på listen over hårdest ramte kommuner. 

Nede i den anden ende af listen er der 3 kommuner uden kritisk smitte (under 20 i incidens). Det er Ærø, Samsø og Læsø. Samsø og Læsø har helt undgået smittede den seneste uge. 

De seks kommuner i toppen er alle kommuner i hovedstadsområdet, hvor smitten har været mest koncentreret under hele coronaepidemien. Men den mørkerøde farve omkring hovedstaden på coronakortet har nu bredt sig over stort set hele Sjælland, og landet er delt i to: Jylland og Fyn, hvor smitten er slem - og Sjælland, hvor smitten er meget slem. Den samlede incidens for Jylland og Fyn er på 146, mens den for Sjælland er mere end dobbelt så høj, nemlig 343,1. 

Hele Sjælland er snart mørkerød. Farven betyder, at incidensen er over 200.

 

Hvis vi ser på udviklingen i de enkelte regioner, er smitten for anden uge i træk gået op i samtlige fem regioner: 

  • Region Nordjylland ender på en incidens på 137,6. Det er en stigning på 15,8 procent i forhold til sidste uge.
  • Region Sjælland ender på en incidens på 254,1 - en stigning på 34,8 procent i forhold til sidste uge.
  • Region Syddanmark ender på en incidens på 161,9 - en stigning på 40,8 procent i forhold til sidste uge.
  • Region Midtjylland ender på en incidens på 135,4 - en stigning på 35,9 procent i forhold til sidste uge.
  • Region Hovedstaden ender på en incidens på 383,3 - en stigning på 18,4 procent i forhold til sidste uge.

Smitten går kun én vej

I den forløbne uge har der været 14.007 nye smittede, hvilket er 2.884 flere end sidste uge og en stigning på 26 procent. Det lyder af meget, men faktisk er væksten af stigningen bremset, for i forrige uge steg smitten hele 72,3 procent på en enkelt uge. 

Fordeling mellem aldersgrupperne er stort set det samme som i sidste uge. 30,1 procent af de smittede den seneste uge har været under 20 år, i sidste uge var det 26 procent. 12 procent har været over 64 år. I sidste uge var andelen på 13,7 procent.

Ugens kontakttal fra Statens Serum Institut faldt i tirsdag fra 1,2 til 1,1. Kigger på man på Our World of Datas udregning af det danske kontakttal (se grafik herunder), så har vi i øjeblikket et kontakttal på ca. 1,33, hvor den i sidste uge var 1,40. Selv om der er forskellige kontakttal, så er der altså enighed om, at epidemien i Danmark har fart på, men at stigningstakten er aftaget lidt. 

 

 

Det danske, norske og tyske kontakttal, udregnet af Our World in Data. Epidemien i de tre lande vokser - men væksten i stigningen i Danmark er nu mindsket, stigningen i Tyskland er konstant, og i Norge øges stigningen lidt. Først når kontakttallet når ned under 1,0, kan man sige, at epidemien er reelt faldende. 

 

Lidt færre ældre indlægges

I mange uger har der været en tendens til, at der blandt de indlagte blev flere og flere ældre og færre og færre yngre i takt med, at vaccinerne hos de ældste har mistet effekt. Denne tendens ser ud til at være blevet vendt den seneste uge og kan sandsynligvis være et tegn på, at flere og flere blandt de ældste og folk i risikogrupperne har fået 3. stik.

I sidste uge var det 19,4 procent af de nyindlagte, som var under 40 år. I denne uge er det 24 procent. I sidste uge var det 56 procent af de nyindlagte, som var over 64 år - i denne uge er denne andel faldet til 50 procent. 

Blandt de nyindlagte over 12 år er også en stor andel af gennembrudsinfektioner, altså infektioner blandt fuldt vaccinerede. 200 af de nyindlagte den seneste uge har været fuldt vaccinerede, 133 har været uvaccinerede, og 7 havde fået første stik. 

Selv om der er flest vaccinerede blandt de indlagte viser tallet, at vaccinerne stadig virker godt, for hvis man ser på, hvor mange indlagte, der er pr. 100.000 personer, er der nemlig lige nu 11,1 indlagte pr. 100.000 uvaccinerede og "kun" 3,7 indlagte blandt 100.000 fuldt vaccinerede.

Hvem dør? 

Ser vi på de coronarelaterede dødsfald i ugen fra 26. oktober til 2. november har der været 13 dødsfald:

  • 1 mand i 50´erne. Han havde andre sygdomme
  • 1 kvinde i 60´erne. Hun havde andre sygdomme.
  • 1 kvinde og 1 mand i 70´erne. 1 af de 2 havde andre sygdomme
  • 3 kvinder og 2 mænd i 80´erne. Alle havde andre sygdomme
  • 1 kvinde og 3 mænd i 90´erne. Alle havde andre sygdomme
Blandt de afdøde er der denne uge 2 plejehjemsbeboere. 
 
 
 

Se de mest aktuelle smittetal her (opdateret løbende siden februar 2020):

 

Se smitten i din kommune 

Bemærk, at tallene opdateres automatisk de fleste hverdage og derfor måske ikke passer med indholdet i artiklen, som er skrevet 5. november om morgenen. 

 

Ved at pege med musen på en kommune kan du se antal smittede i alt, antal smittede i alt pr. 100.000 indbyggere samt hvor mange aktivt smittede, der er lige nu i den pågældende kommune.

{source}<iframe title="[ Smittede de seneste to uger ]" aria-label="map" id="datawrapper-chart-cqcga" src="https://datawrapper.dwcdn.net/cqcga/1/" scrolling="no" frameborder="0" style="width: 0; min-width: 100% !important; border: none;" height="567"></iframe><script type="text/javascript">!function(){"use strict";window.addEventListener("message",(function(a){if(void 0!==a.data["datawrapper-height"])for(var e in a.data["datawrapper-height"]){var t=document.getElementById("datawrapper-chart-"+e)||document.querySelector("iframe[src*='"+e+"']");t&&(t.style.height=a.data["datawrapper-height"][e]+"px")}}))}();
</script>
{/source}

{module 233}

Relaterede artikler

Tags: corona, coronakort

Del artikler