For mange patienter med øjensygdommen våd AMD er gentagne indsprøjtninger i øjet en del af behandlingen. Medicinen skal holde sygdommen i ro og beskytte synet. Nu er nye behandlinger på vej, som måske kan gøre pauserne mellem indsprøjtningerne væsentligt længere.
Det vurderer Miklos Schneider, der er konstitueret overlæge på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet. Han deltog i den europæiske øjenkongres Euretina, som fandt sted i begyndelsen af oktober i Wien. Her blev der fremlagt en lang række undersøgelser af genterapi mod våd AMD.
Flere behandlinger er allerede nået til de store forsøg, der kaldes fase III. Her undersøger forskerne behandlingernes effekt og sikkerhed, før de eventuelt kan blive godkendt til almindelig brug.
”Flere kliniske forsøg er nået til fase III, og jeg hørte oplæg, hvor det blev sagt, at de første resultater kan være tilgængelige inden for de kommende 12 måneder. Det er ret vildt, at det her kan blive en realitet. Jeg følger området tæt og ser frem til at læse de første fase III-resultater, når de bliver offentliggjort,” siger han.
At resultaterne måske kommer inden for 12 måneder, betyder dog ikke, at patienterne kan få behandlingerne til den tid. Først skal forsøgene vise, om de virker godt nok og er sikre at bruge.
Cellerne i øjet skal lave medicinen
AMD står for aldersrelateret makuladegeneration. Sygdommen rammer den gule plet, som er det lille område midt i nethinden, der giver os det skarpe syn. Det er blandt andet det syn, vi bruger, når vi læser.
Ved den våde form af sygdommen vokser der nye, skrøbelige blodkar frem. De kan lække væske og blod, som skader nethinden og dermed synet.
Den medicin, patienterne får i dag, kaldes anti-VEGF. Den hæmmer et stof, VEGF, som får de skadelige blodkar til at vokse. Medicinen sprøjtes ind i øjet og skal ofte gives igen for at holde sygdommen under kontrol.
Med de nye genterapier er tanken at give celler i øjet en genetisk instruktion, så de selv kan producere et stof, der hæmmer VEGF. På den måde skal øjet fungere som en lille medicinfabrik, der leverer behandlingen indefra. Målet er, at patienten får brug for færre supplerende indsprøjtninger.
Miklos Schneider fremhæver tre behandlinger, som er under udvikling: sura-vec, 4D-150 og ixo-vec. Han ønsker ikke at pege på én som bedre end de andre. Det er den samlede udvikling, der har overrasket ham.
Længere mellem indsprøjtningerne
Et af de vigtigste mål er, at behandlingen skal virke længere ad gangen.
”Vi taler om behandlinger, der måske kan virke i seks eller ni måneder eller et år. Det står i kontrast til de hyppige injektioner, vi kender i dag og kan betyde en stor reduktion i behandlingsbyrden for patienterne,” siger han.
Allerede i dag kan nogle patienter få længere mellem behandlingerne, hvis medicinen virker godt. På Rigshospitalet er der patienter, som får behandling med otte, 12 eller op til 16 ugers mellemrum. For nogle kan behandlingen også sættes på pause.
”Men vi har ikke patienter, hvor der går seks eller tolv måneder mellem besøgene. Det kan blive en realitet, hvis de her genterapeutiske produkter klarer sig godt også i fase III-studierne. Det kan medføre en helt anderledes organisering af vores hverdag som hospitalsøjenlæger,” siger Miklos Schneider.
Tre behandlinger undersøges
På kongressen blev der fremlagt resultater fra undersøgelser af de tre genterapier. De gives ikke alle på samme måde, og forsøgene er på forskellige trin i udviklingen.
Sura-vec gives under nethinden. Behandlingen skal få celler i nethindens pigmentlag og de lysfølsomme celler til at producere et stykke af et antistof, som hæmmer VEGF. Den amerikanske øjenlæge Lejla Vajzovic fra Duke Eye Center fremlagde resultater fra fem års opfølgning i et tidligt forsøg. Der blev også præsenteret resultater om sura-vec på forskningskongressen ARVO tidligere på året.
4D-150 gives med en indsprøjtning i øjets glaslegeme, som er den geléagtige masse inde i øjet. Professor Frank Holz fra universitetet i Bonn fremlagde resultater efter to år fra forsøget PRISM. Her deltog patienter med forskellige grader af våd AMD. I gennemsnit var effekten på både synet og nethindens tilstand bevaret i to år efter en enkelt indsprøjtning med genterapien. Samtidig var behovet for yderligere behandling fortsat reduceret. Det betyder ikke, at alle patienter kunne undvære supplerende behandling. Ifølge kongressens omtale er større, internationale fase III-forsøg i gang.
Ixo-vec gives også i øjets glaslegeme. Behandlingen har været under udvikling i længere tid og bliver nu undersøgt i et fase III-forsøg. Et forsøg i fase II, som blev præsenteret på ARVO-kongressen i maj 2026, viste, at behandlingen var veltålt. Patienterne havde stabil synsstyrke og stabil tykkelse af nethinden over to år. Samtidig faldt behovet for indsprøjtninger markant.
Miklos Schneider har ingen oplysninger om, hvad de nye behandlinger kommer til at koste, og ønsker derfor ikke at vurdere økonomien i dem.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Dansk overlæge efter Euretina 2026: Genterapier kan nå klinikken tidligere end ventet på Oftalmologisk Tidsskrift
