Lægeforening: Speciallægekommission skal sikre lægefaglige kompetencer i fremtiden

Fremtidens sundhedsvæsen er fyldt med komplekse opgaver: Patienter med multi-morbiditeter, mestring af ny teknologi og flytning af opgaver fra et højt specialiseret sygehusvæsen til primærsektoren. Det har fået Lægeforeningen til at foreslå, at man nedsætter en speciallægekommission, som skal beskæftige sig med, hvordan man imødegår nogle af fremtidens største udfordringer i sundhedsvæsnet.

”Vi ønsker en speciallægekommission, fordi der er store udfordringer på vej i sundhedsvæsnet, som vi forventer vil ændre både samfundets, sundhedsvæsnets og patienternes behov for behandling. I den forbindelse vil der sandsynligvis ske en flytning af opgaver ud mod primærsektoren. Derfor bør der for det første sidde fagpersoner fra lægeorganisationerne og de faglige specialer, repræsentanter fra regionerne og måske kommunerne i speciallægekommissionen. En god overvejelse er også, at patienterne repræsenteres, så de kan medvirke i debatten med deres synspunkter,” siger Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse.

Jesper Brink Svendsen mener, at det er vigtigt, at man i en speciallægekommission får repræsenteret de forskellige forhandlingsberettigede foreninger og lægegrupperinger, som igen repræsenterer forskellige institutioner og lægevidenskabelige selskaber. På den måde vurderer han, at man bedst kan drøfte, hvordan og hvilke kompetencer, der er væsentlige for læger i de pt. 39 forskellige specialer.  

"Jeg forestiller mig, at man kan nedsætte en speciallægekommission forholdsvis hurtigt, og at man i løbet af et år eller to kan arbejde de nødvendige emner igennem,” siger Jesper Brink Svendsen.

Hvordan kommissionsarbejde kan sikre kompetencerne

Hvis den nye speciallægekommission bliver en realitet, mener Jesper Brink Svendsen, at man først og fremmest skal se på strukturer omkring lægelige uddannelse i kommissionsarbejdet. 

”Vi bør helt konkret først og fremmest se på, hvordan vi får dækket efterspørgslen efter de rette kompetencer i form af uddannende læger rundt omkring i hele landet,” siger han.

Jesper Brink Svendsen peger på, at det i kampen for at sikre de rigtige kompetencer i det danske sundhedsvæsen, vil være hensigtsmæssigt, hvis man for første gang baserer optag på universitetsstudiet og den efterfølgende dimensionering af de forskellige specialer på analyser af, hvilke type læger der vil være brug for i fremtiden. 

”Hvis man kan læne sig op ad forskningen i, hvad der kommer til at være de dominerende sygdomsbilleder i fremtiden, vil det betyde, at man kan målrette uddannelsen af fremtidens læger, så man uddanner læger til specialer, hvor der er behov for dem,” siger han.

Han peger ligeledes på, at vi skal sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor mange læger, vi uddanner fra universiteterne, og hvor mange speciallæger, vi efterfølgende uddanner.

”Lige i øjeblikket har vi store grupper af nyuddannede læger, der er bekymrede for, om de overhovedet kan få en speciallægeuddannelse. Det er jo spild af lægeuddannede hænder, hvis man ikke sørger for, at de kan komme ind i et speciale. Derfor vil vi gerne have, at der er et mere tvungent samarbejde i forhold til, at vi uddanner et antal læger fra univesiteterne, og de senere har mulighed for at komme ind i speciallægeuddannelserne,” siger Jesper Brink Svendsen.

Hvis man vil sikre fremtidens lægefaglige kompetencer, skal man forholde sig til, at der vil komme flere ældre, flere med komorbiditeter og flere opgaver, der skal løses ude i primærsektoren. Der vil være teknologiske landevindinger, der gør, at opgaver skal løses på en anden og ny måde, og de generelle sygdomsbilleder vil ændre sig, fortæller Jesper Brink Svendsen. 

”Alle de forhold kræver kompetencer, som skal lægges som grundsten i lægerne, så vi sikrer, at de har en vis form for viden inden for de områder, der kommer til at kendetegne langt de fleste af de patienter, de kommer i berøring med i fremtiden,” siger han.