"Jeg forestiller mig, at man kan nedsætte en speciallægekommission forholdsvis hurtigt, og at man i løbet af et år eller to kan arbejde de nødvendige emner igennem,” siger Jesper Brink Svendsen.

Lægeforening: Speciallægekommission skal sikre lægefaglige kompetencer i fremtiden

Fremtidens sundhedsvæsen er fyldt med komplekse opgaver: Patienter med multi-morbiditeter, mestring af ny teknologi og flytning af opgaver fra et højt specialiseret sygehusvæsen til primærsektoren. Det har fået Lægeforeningen til at foreslå, at man nedsætter en speciallægekommission, som skal beskæftige sig med, hvordan man imødegår nogle af fremtidens største udfordringer i sundhedsvæsnet.

Mens piloten systematisk skal dokumentere sine evner, kan kirurgen, sygeplejersken og SOSU´en i princippet gå gennem karrieren uden at få målt og sikret sine kompetencer - udover det som de personlige ambitioner tilskriver.

Skal vi blive bedre til at sikre kompetencerne i alle sundhedsvæsenets lag? Og i så fald, hvor er barriererne, og hvordan bliver vi bedre?

Og så det store spørgsmål, hvad kan bedre kompetencesikring gøre for patientsikkerheden?

Læs serien og deltag i debatten.

Artikler i serien:

Ekspert: ”Ny teknologi vil forandre lægens rolle og give bedre patientforløb”
Ekspert i sundhedsdata: Kommunernes sundhedsdata er en black box
Lægeforening: Speciallægekommission skal sikre lægefaglige kompetencer i fremtiden

Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne

Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Professor: Vi bliver nødt til at måle kompetencerne i hele sundhedsvæsenet
Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden
Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”
Kritik af læge-uddannelsen fører til øget supervision på afdeling
Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl
Hospitalsdirektør: Vi lader vores sygeplejersker i stikken
Ledende overlæge: Kirurgers kompetencer bør måles og vejes i hele karrieren
Professor: Vi bør måle sundhedsprofessionelles kompetencer
Uddannelsesformand: Kompetencer sikres bedst, hvis læger tør tale om fejl
Radikal sundhedsordfører: Politisk ansvar, at kommuner kan klare opgaven
SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen

”Vi ønsker en speciallægekommission, fordi der er store udfordringer på vej i sundhedsvæsnet, som vi forventer vil ændre både samfundets, sundhedsvæsnets og patienternes behov for behandling. I den forbindelse vil der sandsynligvis ske en flytning af opgaver ud mod primærsektoren. Derfor bør der for det første sidde fagpersoner fra lægeorganisationerne og de faglige specialer, repræsentanter fra regionerne og måske kommunerne i speciallægekommissionen. En god overvejelse er også, at patienterne repræsenteres, så de kan medvirke i debatten med deres synspunkter,” siger Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse.

Jesper Brink Svendsen mener, at det er vigtigt, at man i en speciallægekommission får repræsenteret de forskellige forhandlingsberettigede foreninger og lægegrupperinger, som igen repræsenterer forskellige institutioner og lægevidenskabelige selskaber. På den måde vurderer han, at man bedst kan drøfte, hvordan og hvilke kompetencer, der er væsentlige for læger i de pt. 39 forskellige specialer.  

"Jeg forestiller mig, at man kan nedsætte en speciallægekommission forholdsvis hurtigt, og at man i løbet af et år eller to kan arbejde de nødvendige emner igennem,” siger Jesper Brink Svendsen.

Hvordan kommissionsarbejde kan sikre kompetencerne

Hvis den nye speciallægekommission bliver en realitet, mener Jesper Brink Svendsen, at man først og fremmest skal se på strukturer omkring lægelige uddannelse i kommissionsarbejdet. 

”Vi bør helt konkret først og fremmest se på, hvordan vi får dækket efterspørgslen efter de rette kompetencer i form af uddannende læger rundt omkring i hele landet,” siger han.

Jesper Brink Svendsen peger på, at det i kampen for at sikre de rigtige kompetencer i det danske sundhedsvæsen, vil være hensigtsmæssigt, hvis man for første gang baserer optag på universitetsstudiet og den efterfølgende dimensionering af de forskellige specialer på analyser af, hvilke type læger der vil være brug for i fremtiden. 

”Hvis man kan læne sig op ad forskningen i, hvad der kommer til at være de dominerende sygdomsbilleder i fremtiden, vil det betyde, at man kan målrette uddannelsen af fremtidens læger, så man uddanner læger til specialer, hvor der er behov for dem,” siger han.

Han peger ligeledes på, at vi skal sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor mange læger, vi uddanner fra universiteterne, og hvor mange speciallæger, vi efterfølgende uddanner.

”Lige i øjeblikket har vi store grupper af nyuddannede læger, der er bekymrede for, om de overhovedet kan få en speciallægeuddannelse. Det er jo spild af lægeuddannede hænder, hvis man ikke sørger for, at de kan komme ind i et speciale. Derfor vil vi gerne have, at der er et mere tvungent samarbejde i forhold til, at vi uddanner et antal læger fra univesiteterne, og de senere har mulighed for at komme ind i speciallægeuddannelserne,” siger Jesper Brink Svendsen.

Hvis man vil sikre fremtidens lægefaglige kompetencer, skal man forholde sig til, at der vil komme flere ældre, flere med komorbiditeter og flere opgaver, der skal løses ude i primærsektoren. Der vil være teknologiske landevindinger, der gør, at opgaver skal løses på en anden og ny måde, og de generelle sygdomsbilleder vil ændre sig, fortæller Jesper Brink Svendsen. 

”Alle de forhold kræver kompetencer, som skal lægges som grundsten i lægerne, så vi sikrer, at de har en vis form for viden inden for de områder, der kommer til at kendetegne langt de fleste af de patienter, de kommer i berøring med i fremtiden,” siger han.

 

Tags: Sikrekompetencer

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os