”Vi skal have flere og større muskler, end vi har nu, hvis vi skal løse den opgave, som det bliver at stille krav til kommunerne. Der er samtidig brug for, at kompetencerne er tilstede i kommunerne og for et øget fokus på data og kvalitet både lokalt og nationalt," siger Kirsten Hansen.

Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne

Den nye sundhedsreform lægger op til, at flere behandlingsopgaver skal flyttes fra specialister på sygehusene til generalister uden for sygehusene. Men hvordan sikrer man en ensartet faglig kvalitet i tilbuddene? Sundhedsstyrelsen er klar til at udvikle kvalitetsstandarder for kommunale tilbud. De håber på, at regeringen giver dem musklerne til opgaven.

Mens piloten systematisk skal dokumentere sine evner,kan kirurgen, sygeplejersken og SOSU´en i princippet gå gennem karrieren uden at få målt og sikret sine kompetencer - udover det som de personlige ambitioner tilskriver.

Skal vi blive bedre til at sikre kompetencerne i alle sundhedsvæsenets lag? Og i så fald, hvor er barriererne, og hvordan bliver vi bedre?

Og så det store spørgsmål, hvad kan bedre kompetencesikring gøre for patientsikkerheden?

Læs serien og deltag i debatten.

Artikler i serien:

Ekspert: ”Ny teknologi vil forandre lægens rolle og give bedre patientforløb”

Ekspert i sundhedsdata: Kommunernes sundhedsdata er en black box

Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne

Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal

Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden

Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”

Kritik af læge-uddannelsen fører til øget supervision på afdeling

Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl

Hospitalsdirektør: Vi lader vores sygeplejersker i stikken

Ledende overlæge: Kirurgers kompetencer bør måles og vejes i hele karrieren

Professor: Vi bør måle sundhedsprofessionelles kompetencer

Ambitionen er 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene frem mod 20125. Det er at læse i regeringens nye sundhedsreform. Men hvordan organiserer man samarbejdet mellem specialister og generalister, og hvordan sikrer man og monitorerer kvaliteten i tilbuddene? Sundhedsstyrelsen er her en vigtig spiller på banen – og der er man også klar til at være med til at løfte opgaven ved blandt andet at udvikle faglige kvalitetsstandarder til brug i kommunerne, fortæller sektionsleder i Sundhedsstyrelsens center for planlægning, Kirsten Hansen.

”Et af vores bidrag til sundhedsreformen har været et bud på en generisk disposition for faglige standarder for varetagelse af kommunale sundhedsopgaver. Opgaven fremover bliver at udvikle faglige kvalitets-standarder for kommunerne, som både omfatter krav til kompetencer og kvalitet, således at alle borger kan være sikre på at få tilbud af samme høje kvalitet. Det er en opgave, som vi meget gerne vil påtage os.”

Kirsten Hansen understreger dog, at der vil være en række forudsætninger, for at man i Sundhedsstyrelsen kan løfte opgaven:

”Vi skal have flere og større muskler, end vi har nu, hvis vi skal løse den opgave, som det bliver at stille krav til kommunerne. Der er samtidig brug for, at kompetencerne er tilstede i kommunerne og for et øget fokus på data og kvalitet både lokalt og nationalt.”

Tilstrækkelig kompetenceudvikling i kommunerne bliver ifølge sundhedsøkonomer, som Medicinske Tidsskrifter har talt med, afgørende for, om specialisterne på hospitalerne velvilligt vil visitere patienter til kontrol og eventuel behandling i kommunalt regi.  Hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation for kvaliteten, vil lægerne være tilbageholdende med at sende deres patienter ud i kommunerne. I Sundhedsstyrelsen anerkender man, at det er en tendens man ser i dag – men nok også vil se fremover.

”Netop kvalitetsstandarder og løbende monitorering vil gøre de kommunale tilbud mere gennemsigtige for lægerne og for patienterne – men en ændret opgavevaretagelse kræver ikke udelukkende, at der fastsættes kvalitetskrav, men også at der er et øget fokus på de tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.”

I Sundhedsstyrelsen mener man også, at det er oplagt, at der bliver set på tilrettelæggelsen af de kommunale tilbud. Selv om det endnu kun er faglige overvejelser om, hvordan den opgave kan løses, pointerer Kirsten Hansen. Én mulighed kan være, at ikke alle kommuner nødvendigvis skal have alle tilbud på hylderne.  Kræft-rehabilitering kan være et af de områder, mener hun:

”Det kræver en vis volumen af patienter for at kunne vedligeholde kompetencerne. Her vil man i de mindre kommuner, hvor man af gode grunde ikke har de kompetencer, for eksempel kunne tilrettelægge rehabiliteringen i nogle tværkommunale samarbejder.” To andre områder, som Kirsten Hansen også nævner som områder, hvor Sundhedsstyrelsen med fordel vil kunne udvikle kvalitetsstandarder er hjerneskade-området og i forhold til den generelle rehabilitering og forebyggelse.

 Kirsten Hansen understreger, at det vil kræve en omfattende faglig proces at udvikle de kommunale standarder - og at man i øjeblikket altså afventer at blive tildelt musklerne.

 

Tags: Sikrekompetencer

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk