Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Vi bliver ved med at se forskellige screeningsprogrammer blive foreslået, uden der er god evidens for dem, og derfor er det vigtigt, at WHO har støttet op om og finansieret en gennemgang af evidensen,” siger dr.med. Torben Jørgensen

Dansk-ledet WHO-rapport afviser positiv effekt af systematisk screening for hjerte-kar-sygdom

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

En ny rapport fra WHO viser, at det ikke hjælper at lave generelle sundhedstjek for hjerteproblemer hos folk uden symptomer. At teste alle for højt blodtryk, højt kolesterol eller tidlige tegn på visse sygdomme som udposninger på hovedpulsåren reducerer ikke risikoen for hjerteproblemer. Sundhedsstyrelsen havde ellers i 2022 foreslået at indføre sådan et screeningsprogram.

”Vi bliver ved med at se forskellige screeningsprogrammer blive foreslået, uden der er god evidens for dem, og derfor er det vigtigt, at WHO har støttet op om og finansieret en gennemgang af evidensen på de her tre områder,” siger dr.med. Torben Jørgensen. Han er seniorforsker på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital og førsteforfatter til én af tre nye WHO-rapporter.

WHO har med hjælp fra en række forskere fra europæiske universiteter udarbejdet tre nye rapporter, der gennemgår evidensen for henholdsvis effekten ved screening for type 2- diabetes, screening og behandlingsintervention ved prædiabetes og screening for risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom (CVD) samt præklinisk CVD.

Sidstnævnte rapport er udarbejdet af forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital i København.

Rapporten er netop blevet præsenteret af Torben Jørgensen på et virtuelt møde afholdt af WHO. De har gennemgået studier om adfærdsmæssige risikofaktorer som rygning, alkoholforbrug og lav fysisk aktivitet samt biologiske risikofaktorer som forhøjet blodtryk, kolesterol og blodsukker. Derudover har de set på tidlige tegn på hjerte-kar-sygdomme som udposninger på hovedpulsåren (abdominalt aortaaneurisme), atrieflimren, åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, sygdomme i benenes blodkar og forkalkninger i halspulsåren.

I rapporten gennemgik forskerne randomiserede kliniske studier, hvor fokus var på at måle resultater som både dødelige og ikke-dødelige tilfælde af hjerte-kar-sygdomme samt den samlede dødelighed. 

Redder ikke liv

Konklusionen i rapporten var klar: Systematisk screening forebygger ikke hjerte-kar-hændelser (CVD). Der var dog enkelte indikationer på, at screening for udposninger på hovedpulsåren (abdominalt aortaaneurisme, AAA) kunne have en positiv effekt på dødeligheden.

”Danske studier, såsom VIVE-studiet (fra 2009, red.), viste en reduktion i samlet dødelighed efter 10 år men ingen specifik reduktion i CVD-dødelighed eller AAA-dødelighed. Reduktion skyldtes altså ikke kardiovaskulære hændelser og kan være en tilfældig effekt,” sagde Torben Jørgensen under præsentationen.

Sundhedsstyrelsen foreslog et screeningsprogram for udposninger på hovedpulsåren i 2022.

Et andet dansk studie, der omfattede bredere scanninger, viste efter fem år en ikke-signifikant reduktion i samlet dødelighed. Yderligere data vil være tilgængelige efter 10 år, fortalte Torben Jørgensen under præsentationen. 

”Befolkningsbaseret screening for CVD-risikofaktorer reducerer ikke byrden af CVD. Store højkvalitetsstudier ligger til grund for denne konklusion. For præklinisk CVD er resultaterne mere usikre med en mulig lille effekt. Dog er bivirkninger ikke fuldt belyst. Derfor kan befolkningsbaseret screening muligvis ikke være den rette vej til at reducere CVD-byrden i samfundet,” sagde Torben Jørgensen.

Mulige bivirkninger

Selvom det ikke helt kan udelukkes, at der kan være effekt ved at screene for præklinisk hjerte-kar-sygdom, så skal der også tages forbehold for eventuelle skader ved systematisk screening.

”Vi observerede også bivirkninger. For eksempel en signifikant øget forekomst af slagtilfælde i interventionsgruppen i ét studie. Et andet studie viste højere dødelighed blandt kvinder i områder med høj deltagelsesrate. Der blev dog ikke observeret ændringer i social ulighed eller psykologiske bivirkninger,” sagde Torben Jørgensen.

Over telefon uddyber han.

”Et screeningsprogram kan have negative konsekvenser, og det kan øge dødeligheden, da det kan føre til, at man vælger at foretage indgreb eller anden behandling, som så øger risikoen for alvorlige hændelser eller død.”