Sundhedspolitisk Tidsskrift samler her reaktionerne fra aktører i det danske sundhedsvæsen på den nye sundhedsreform, som blev præsenteret i dag.
Kommende praktiserende læger er bekymrede
Forum for Yngre AlmenMedicinere (FYAM) er overordnet set bekymrede for to helt centrale punkter i sundhedsreformen: Den ene er lægemangel.
Selvom FYAM deler ambitionen om at få 1.500 flere praktiserende læger, mangler der konkrete løsninger. Læge og formand for FYAM, Malene Lindholmer Nepper, påpeger, at lægemanglen er et strukturelt problem, der ikke løses ved blot at optage flere medicinstuderende:
“Når en speciallæge er færdiguddannet og klar til at åbne en praksis, er de fleste i slutningen af 30’erne. Det er det sted i livet, hvor de er mindst mobile. Oftest er børnene startet i skole, boligen er købt og partneren har også et job. Lægerne skal tiltrækkes i den mobile fase af livet, langt tidligere end i dag. Vi skal tilbyde lokale speciallægeuddannelser og fleksible arbejdsvilkår og spørge lægerne, hvad der giver dem et meningsfuldt arbejdsliv,” siger hun.
Hun nævner desuden midlertidige løsninger som praksisbussen, der pendler mellem København og Nysted, og som giver læger mulighed for at arbejde undervejs.
FYAM er også bekymret for, at reformens åbning for permanente klinikformer, der ikke drives af praktiserende læger, kan skade almen praksis.
“Det er en åben invitation til private virksomheder, der vil lave god profit på at drive almen praksis. Jeg frygter, at de vil tilbyde et produkt uden speciallæger, som vi jo ved der er en strukturel mangel på, hvilket vil påvirke kvaliteten i patientbehandlingen. Jeg frygter også, at disse klinikformer vil kunne spærre for, at en praktiserende læge, der gerne vil overtage et ydernummer og være fast læge i området, ikke kankomme til,” siger Malene Lindholmer Nepper.
Danske Regioner: Nu får regioner og kommuner et fælles ansvar
Konkret betyder sundhedsreformen, at regionerne får ansvaret for flere af de sundhedsopgaver, som i dag løses i kommunerne. Der gælder blandt andet ansvaret for sundheds- og omsorgspladser samt for akutsygeplejen. Der er derfor også stor tilfredshed at spore i pressemeddelelsen fra Danske Regioner.
"Overordnet er vi tilfredse med aftalen. Den gør regionerne til drivkraften i at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet – til gavn for borgerne. At ansvaret for langt flere sundhedsydelser samles hos én myndighed, har været et stort ønske i Sundhedsstrukturkommissionen og hos repræsentanter for patienter og pårørende. Vi er glade for, at Christiansborg har lyttet," siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Reformaftalen forankrer en række opgaver i 17 nye sundhedsråd, som er stående udvalg under regionerne med repræsentanter fra kommunerne. Med Sundhedsrådene får kommunerne for første gang direkte indflydelse på det samlede sundhedsvæsen. Det er en stor mulighed, at regioner og kommuner nu får et fælles udgangspunkt og ansvar for at udvikle det nære sundhedsvæsen, mener Anders Kühnau.
"Hidtil har det ofte set forskelligt ud, alt efter hvilken sektor, man så det fra. Med reformen har vi fået et fælles ansvar for at udvikle det nære sundhedsvæsen, og den opgave tager vi meget alvorligt," siger han.
Når det gælder sammenlægningen af den nuværende Region Hovedstaden og Region Sjælland, er der dog panderynker hos Danske Regioner.
"Vi ved, at sammenlægningen i sig selv ikke løser problemerne med ulighed eller mangel på læger," siger Anders Kühnau.
Aftalen betyder også, at den økonomiske vækst på sundhedsområdet fremover primært vil ske i det nære sundhedsvæsen, frem for på hospitalerne.
Praktiserende læger: Reform sikrer lægedækning og bedre tid til sårbare patienter
”Det er en god nyhed for vores patienter, at det med sundhedsreformen slås fast, at der i 2035 skal være mindst 5.000 alment praktiserende læger. Det peger ind i en fremtid, hvor alle danskere igen kan få deres egen, faste læge,” siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg.
"Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om, hvordan vi kan sikre fast læge til de borgere, der i dag må tage til takke med midlertidige, alternative driftsformer,” siger han.
Han understreger, at førsteprioriteten i de kommende år bør være, at lægedækningen forbedres de steder, hvor der i dag er problemer; dels ved at der indføres national styring af ydernumre, dels ved at der aftales en reform af honorarstrukturen for de praktiserende læger.
”Vi ser frem til at forhandle om et forenklet honorarsystem, der sikrer bedre rammer for de kolleger, der har mange ældre, syge og sårbare patienter. Læger med mange komplekse patienter skal opleve, at de får bedre tid, blandt andet ved at de får færre patienter,” siger Jørgen Skadborg.
Han noterer, at der med reformen er aftalt en række ændringer i, hvordan almen praksis skal styres og organiseres. Herunder at der indføres en national opgavebeskrivelse og et nyt system for tvistløsning, og at én læge højest må eje tre ydernumre; samt at de nye sundhedsråd får frie hænder til at oprette den kliniktype, de ønsker.
PLO er positiv over for de fleste af ændringerne.
”PLO har ikke noget problem med, at der sker justeringer i, hvordan vi som sektor er styret. Det afgørende for os er, at vi bygger videre på den nuværende struktur for almen praksis – med læger, der selv ejer og tager ansvar for driften i egen klinik - som den dominerende driftsform; samt at vi bevarer et nationalt aftalesystem, hvor PLO indgår aftaler på vegne af de praktiserende læger om vigtige forhold som blandt andet økonomi, honorarer, normtal og åbningstider.”
Regeringens udspil er ændret på nogle områder gennem forhandlingerne med forligspartierne. Blandt andet er der kommet et afsnit ind om, at der skal ses på problemet med afviste henvisninger fra almen praksis.
"Det er en kilde til stor frustration hos praktiserende læger, når vi oplever, at vores patienter afvises, så det er jeg glad for, at der nu bliver sat fokus på,” siger Jørgen Skadborg.
Scleroseforeningen: Sundhedsrådene giver grund til optimisme
Scleroseforeningen, som er patientforening for over 100.000 mennesker, mener, at sundhedsreform rummer flere positive elementer.
"Vi kunne måske have håbet på en endnu større opgavesamling, men der skal ikke herske tvivl om, at vi ser et meget spændende potentiale i reformen, som kan gøre en afgørende forskel for mennesker med sclerose og andre alvorlige sygdomme. De 17 sundhedsråd med mandat og beslutningskraft giver os i særlig grad grund til optimisme,” siger Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm.
Han mener, at sundhedsrådene, der får regionalt flertal og klart definerede opgaver, er en markant forbedring i forhold til de nuværende sundhedsklynger og de udfordringer, der følger med delt ansvar mellem regioner og kommuner. "Rådene kombinerer demokratisk forankring med tilførsel af ressourcer, hvilket kan sikre en mere effektiv indsats for mennesker med kroniske sygdomme," siger han.
Lægemiddelindustriforeningen: Sundhedsreformen skaber bedre vilkår for kronisk syge og for sundhedsinnovation
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) roser blandt andet reformen for dens ambitiøse initiativer for at forbedre behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme, ligesom man er glad for, at der er en bred kreds af partier bag forliget.
”Vi har et sundhedsvæsen med en voksende række udfordringer. Andelen af ældre stiger, og vi får flere patienter med kroniske sygdomme. Der mangler sammenhæng i indsatserne, og der er store forskelle i kvaliteten af sundhedstilbuddene rundt om i landet. Hvis vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen i hele landet, er det vigtigt med et entydigt ansvar og betydelige investeringer, der kan realisere de politiske visioner. Det er der kommet nu, og med en bred politisk opbakning,” siger Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lif, og fortsætter:
”I Lif bakker vi op om, at sundhedstilbuddene rykker tættere på borgeren. Vi har længe arbejdet for, at mennesker med kroniske sygdomme kan forvente en helhedsorienteret og ensartet behandling, uanset hvor i landet man bor. Det vil de nye kronikerpakker hjælpe med. Samtidig kan vi se, at kronikerbehandlinger både gavner den enkelte og reducerer presset på sundhedsvæsenet.”
Reformen etablerer et nationalt center for sundhedsinnovation. Centeret bør dog inkludere lægemiddelområdet, mener Ida Sofie Jensen.
Reformen vil sikre også flere almenmedicinske læger og bedre sundhedstilbud i hele landet, men samtidig begrænser den lægers mulighed for at tage en ph.d., hvilket bekymrer Lif.
FÅ OVERBLIKKET: Her er nogle af de vigtigste initiativer i regeringens sundhedsudspil
Lægereform:
5.000 læger i almenmedicin: Mindst 5.000 læger i almenmedicin i 2035, fordelt på tværs af landet, især i områder med dårlig lægedækning.
Flere uddannelsespladser: Øget optagelse på medicinstudier i Esbjerg, Aalborg, og Køge.
45 procent flere læger: I det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030.
Bedre fordeling af speciallæger: Uddannelse af flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.
Kronikerpakker og patientrettigheder:
Kronikerpakker for fem store sygdomme: Introduktion af kronikerpakker for KOL, type 2-diabetes, hjertesygdomme, kroniske lænderygsmerter og kompleks multisygdom. Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL i 2027, lænderygsmerter, i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
Hurtig adgang til speciallæger: Indførelse af en ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger som psykiatere og hudlæger.
Ret til digitale sundhedstilbud: Borgere får mulighed for at vælge digitale sundhedsløsninger.
Nye sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Sundhedspladser tilbydes uden omkostning for borgerne.
Indsatser for bedre præhabilitering og tilbud til mennesker med slidgigt. Aftalepartierne er enige om, at nogle patienter, der skal have omfattende behandling for eksempel en større operation, kan have gavn af præhabilitering. Det kan være vigtigt for at sikre, at man er fysisk klar til indgrebet. Det kan være indsatser såsom træning, kostvejledning, rygestop og sygdomsmestring mv. Aftalepartierne har desuden noteret sig, at en række regioner allerede har oprettet relevante tilbud til særligt mennesker med slidgigt i knæet, som kan medvirke til at udskyde eller fjerne behovet for for eksempel operation. Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at evidensbaserede tilbud om træning mv. udbredes til mennesker med slidgigt i knæ og hofte.
Behandling tættere på:
Hjemmebehandlingsteams: Regionale teams skal kunne tilbyde hjemmebehandling til ældre og sårbare borgere.
3,5 milliarder kroner til lokale sundhedsinitiativer: Disse penge skal investeres i fysiske rammer for nye sundhedstilbud tæt på borgerne i perioden 2027-2031.
Ny struktur i sundhedsvæsenet:
Én samlet Region Østdanmark: Antallet af regioner reduceres fra fem til fire med én samlet Region Østdanmark fra januar 2027. Den nye region får hovedsæde i Sorø.
17 nye sundhedsråd: Disse råd skal sikre lokal forvaltning af sundhedsopgaver og drive omstillingen af det nære sundhedsvæsen.
Ligestilling og tæt organisering med psykiatrien: Psykiatrien skal være ligestillet og tæt organiseret med det somatiske sygehusvæsen.
Nyt regionalt ansvar for sengepladser: Regionerne får fremover ansvar for sengepladser uden for hospitalerne, samt akutsygeplejen, den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.
Investeringer:
24 milliarder kroner til modernisering af sygehuse over de næste 10 år, inklusive 2 milliarder til teknologi og bedre integration af digitale systemer. En ny national organisation, Digital Sundhed Danmark, vil blive etableret for at lette adgangen til relevante oplysninger og forbedre samarbejdet mellem sundhedspersonale om patienternes behandlingsforløb. Desuden vil regeringen oprette et nationalt center for sundhedsinnovation, der blandt andet skal styrke innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet.
I fremtiden:
Ny folkesundhedslov: Denne lov vil styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer.
Ændringer i kommunernes udligningssystem: Der lægges op til fremtidige justeringer i kommunernes udligningssystem.
