Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”

Sundhedspersonalet skal i højere grad samarbejde i teams, når der skal træffes svære beslutninger. Der bør også være et rum til refleksion i teamet efter et behandlingsforløb – og det sundhedsfaglige personale skal lytte endnu mere til patienter og pårørende, inden en behandling sættes i gang. Kultur-ændringer i klinikken skal være med til at holde et knivskarpt fokus på at øge kvaliteten og sikkerheden i behandlingen, mener professor i medicinsk uddannelse.

Hver eneste dag sker der utilsigtede hændelser på landets sygehuse. Fejl kan ikke fuldstændig undgås, men man kan arbejde målrettet for at minimere risikoen, mener Doris Østergaard, der er professor i medicinsk uddannelse og en af lederne af CAMES (Copenhagen Academy for Medical​ Education and Simulation) på Herlev Hospital.

Hun fortæller, at der i speciallægeuddannelsen og flere andre sundhedsuddannelser er skarpt fokus på den medicinske ekspertrolle – naturligvis især på den faglige ekspertise - men også på mere ’bløde’ discipliner som blandt andet evnen til at kommunikere, samarbejde og lede arbejdssituationer.

Der bliver helt overordnet arbejdet på at skabe en ændring i arbejdskulturen på hospitalerne – også med det mål for øje at minimere risikoen for, at der opstår fejl.

”Vi ønsker at skabe en kultur, hvor det opfattes som noget positivt, at hver enkelt medarbejder i et team byder ind og giver sin mening eller holdning til kende, hvis vedkommende er uenig i den eller de beslutninger, der bliver truffet af den, som står med det overordnede ansvar - og det gælder både i nye og mere erfarne teams,” siger hun.

Ændringer i arbejdskulturen skal minimere fejl

Dernæst er det væsentligt, at man også efter en behandlingssituation i højere grad giver sig tid til at reflektere og evaluere i de enkelte teams og se nærmere på, hvad der gik godt, hvorfor og hvad der eventuelt kunne have været gjort anderledes, understreger Doris Østergaard.

”Også den proces bør gælde i både nye og mere erfarne teams, og naturligvis både når det går godt, og når det ikke går som planlagt.”

En anden mindst lige så væsentlig kulturændring, som man ønsker at se fremover, understreger Doris Østergaard, er, at man i højere grad også i pressede og akutte situationer lytter til patienter og pårørende og inddrager den information, som de kommer med i beslutningsprocessen. Dette blandt andet belært af de dødsfald efter meningitis, der har været i Region Hovedstaden i løbet af de senere år:

”Det er kun patienterne, der er med hele vejen i et forløb og til dels også de pårørende - og derfor er det vigtigt, at vi lytter til dem og den beskrivelse af forløbet og symptomerne, som de har med, når de møder sundhedspersonalet.”

Mange bolde i luften øger risiko for fejl

En faktor, som man dog ikke kan gardere sig imod, er det tidspres, som mange medarbejdere i sundhedsvæsenet i øjeblikket arbejder under. At være under tidspres, at have mange bolde i luften samtidigt og at skulle træffe hurtige beslutninger øger risikoen for fejl. Presset på produktionen er i dag simpelthen blevet for stort, og der er ting, man risikerer at glemme eller overse, hvis man har meget travlt og er presset, understreger Doris Østergaard.

”Som læge eller sygeplejerske bliver man hurtigt sendt videre til næste patient eller til en anden afdeling, og der bliver ikke altid og konsekvent samlet op i den enkelte situation. Det som vi i vores træning af personalet fokuserer en del på er at være bevidst om, hvad det er for en række af oplysninger, det er nødvendigt at indsamle, inden man træffer en beslutning – ligesom vi også fokuserer på at opøve en konsekvent bevidsthed om, at der er en risiko for at overse noget i en travl situation. Det, at man hele tiden har den tanke i baghovedet, mindsker faktisk i sig selv risikoen for, at der sker fejl.”

Kompetencevurdrering har flere fordele

Nogle af de kompetencevurderinger, som man som eksempelvis speciallæge skal igennem, fungerer som en slags ’kørekort’. Det betyder, at når man har bestået, så kan man foretage den pågældende procedure selvstændigt. Og kompetencevurderingen har flere fordele, pointerer Doris Østergaard. Både i forhold til øget patientsikkerhed, men også for den læge, som er i gang med at uddanne sig, fordi vedkommende bliver bevidst om, hvad han eller hun faktisk kan.

Dertil kommer, at vurderingen skaber et overblik for dem, der har ansvar for uddannelsen:

”Vurderingen af, om de kompetencer er opnået, sker gennem kompetencevurdering i konkrete arbejdssituationer i klinikken. Enhver kompetencevurdering efterfølges af feedback, så man kan arbejde videre med at forbedre sig,” siger hun.

Kompetencevurdering i klinikken kan foretages som en del af det daglige arbejde – og i nogle specialer kan kompetencevurdering med fordel suppleres af vurdering i en simulations-baserede omgivelser, så man får kørekort til eksempelvis kirurgiske procedurer. Dernæst er det altid vigtigt, at kompetencevurderingen foretages med en høj kvalitet – altså af ’bedømmere’, som selv er grundigt trænet i de kompetencer, som de skal vurdere.

FAKTA om CAMES

Copenhagen Academy for Medical​ Education and Simulation ​(CAMES) er forsknings-, udviklings- og uddannelsessektioner for medicinsk uddannelse og simulations-b​​aseret træning. CAMES udbyder kurser for både sundhedsfagligt personale og andre faggrupper med det formål at øge kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen.

Netop at minimere risikoen for fejl og dermed øge sikkerheden i behandlingen er en af de overordnede målsætninger i CAMES hører organisatorisk under Region Hovedstadens Center for HR​. 

Læs mere om CAMES: https://www.regionh.dk/CAMES/Om-CAMES/Organisation/Sider/Hvem-er-CAMES.aspx

FAKTA: Fremtidens kompetencer i sundhedsvæsenet

I hele sundhedssektoren vil der blive behov for at videreudvikle den videnskabelige og refleksive kultur som led i udvikling af forbedret patientbehandling og en moden patientsikkerheds- og læringskultur. Samtidig vil grænserne mellem uddannelse og job – at lære og at arbejde – blive stadig mere flydende. Denne udvikling kan medvirke til at sikre fremtidig rekruttering og fastholdelse af personale i sundhedssektoren.  

Kompetencevurdering vil i stigende grad foregå relateret til arbejdssituationer. Det er væsentligt at arbejde med grunduddannelsernes opbygning, men det vil være lige så vigtigt at sikre den fortsatte uddannelse af de mange ansatte, som allerede arbejder i sundhedsvæsenet.

Uddannelsesinstitutionerne og Region Hovedstaden kan forvente at skulle styrke samarbejdet om at understøtte mulighederne for løbende og livslang læring blandt sundhedsprofessionelle, som er baseret på en opdateret indsigt i kompetencebehov, kompetenceudvikling og kompetencevurdering.

Kilde: Fremtidens kompetencer i sundhedsrapport af specialkonsulent Birgitte Bruun, professor Kristian Larsen og Gro Hansen fra Aalborg Universitet og professor i medicinsk uddannelse, Doris Østergaard, fra Region Hovedstaden, maj 2018