Kulturen har en stor betydning for de utilsigtede hændelser, siger vicedirektør og sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Vibeke Rischel. Foto: Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl

I Dansk Selskab for Patientsikkerhed tvivler man på, at en systematisk, individuel kompetencekontrol og kompetencesikring af sundhedsvæsnets medarbejdere er den bedste vej frem til styrkelse af patientsikkerheden.

Mens piloten systematisk skal dokumentere sine evner,kan kirurgen, sygeplejersken og SOSU´en i princippet gå gennem karrieren uden at få målt og sikret sine kompetencer - udover det som de personlige ambitioner tilskriver.

Skal vi blive bedre til at sikre kompetencerne i alle sundhedsvæsenets lag? Og i så fald, hvor er barriererne, og hvordan bliver vi bedre?

Og så det store spørgsmål, hvad kan bedre kompetencesikring gøre for patientsikkerheden?

Læs serien og deltag i debatten.

Artikler i serien:

Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden

Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”

Kritik af læge-uddannelsen fører til øget supervision på afdeling

Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl

Hospitalsdirektør: Vi lader vores sygeplejersker i stikken

Ledende overlæge: Kirurgers kompetencer bør måles og vejes i hele karrieren

Professor: Vi bør måle sundhedsprofessionelles kompetencer

”Der er ingen tvivl om, at de sundhedsprofessionelle skal have kompetence til at udføre det, som de skal. Men jeg har en bekymring omkring at tro på, at vi kan kontrollere og træne os ud af fejl, og at hvis alle opfylder deres specifikke kompetencer, så går det hele godt,” siger vicedirektør og sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Vibeke Rischel. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med Vibeke Rischel i forbindelse med, at professor og forskningschef for simulationscenteret på Rigshospitalet, Lars Konge, har forslået, at alle sundhedsprofessionelles tekniske og ikke-tekniske kompetencer (se faktaboks) bør kontrolleres, måles og udvikles for således at løfte patientsikkerheden. Lars Konge mener nemlig, at hospitalsvæsnet ville spare dødsfald hver dag, hvis sundhedsvæsnet havde et ligeså stort fokus på patienters sikkerhed som flyindustrien, der kompetencesikrer, træner og certificerer deres personale, har det på passagersikkerhed:

”Der findes videnskabelige artikler, som viser, at fejl i sundhedsvæsnet, som kunne have været undgået, er den tredje største dødsårsag i USA. Og der er ingen grund til at tro, at det ikke er det samme i det danske og andre sundhedsvæsner. Det er således kun kræft og hjerte-kar-sygdomme, der slår flere ihjel end fejl på sygehusene. Fejl, som kunne have været undgået, hvis vi var bedre til at træne og sendte kompetente folk på pladserne,” erklærer Lars Konge.

Vibeke Rischel understreger, at hun udtaler sig i generelle vendinger og ikke i forhold til et konkret udspil. Hun siger samtidig, at hun ikke på nogen måde ønsker at tale simultan- og kompetencetræning ned, for det kan klart have værdi. Men hun mener dog alligevel, at det er andre forhold i sundhedsvæsenet, der trænger til mere opmærksomhed. Ikke mindst kulturen:

 ”Jeg kan forestille mig, at når man har sit fokus på uddannelse og ser forbedringer af træning, at man så bliver mere tilbøjelig til at give det en helt afgørende værdi. Men når man, som jeg i mit arbejde, ser konkret på hvor og hvorfor, at fejlene sker, så får man et lidt andet blik. Et blik som for eksempel tilsiger, at man ikke kan træne alle de særlige forhold, der kan opstå i alle forskelligartede, højspændte og dermed risikable situationer. For eksempel kan det være vanskeligt at kompetencekontrollere og kompetencesikre, hvad man skal stille op med, at bagvagten lader den unge læge forstå, at man nødigt vil ringes op og spørges om råd om natten. Vi ser ikke primært kompetence- og træningsmangler i forbindelse med fejl. Men vi ser for eksempel, at kulturen har en stor betydning for de utilsigtede hændelser, og at kulturforandringer vil kunne minimere fejl, som ikke burde være opstået, og at kompetenceprogrammer derfor ikke kan stå alene”, forklarer hun.

Og når Vibeke Richel taler om nødvendigheden af kulturforandringer væk fra en usikker kultur frem til en mere patientsikker, refererer hun blandt andet til den amerikanske og internationalt anerkendte patientsikkerhedsekspert Lucian Leape, som siger, at når flere års arbejde med patientsikkerhed ikke har bragt større forbedringer end det har, så skyldes det, at 'hospitalskulturer har en substantiel barriere mod fremskridt på grund af en dysfunktionel kultur baseret i udbredt og nedgroet disrespekt blandt personale, som igen smitter af på holdningen til patienter. En disrespekt, som ikke kun bæres af enkeltpersoners temperamenter, men som også læres, forstærkes og tolereres i det hierakisk opbyggede og pressede sundhedsvæsen, hvor medarbejdere bliver stressede, udbrændte og bange'.

” Alt det Leape siger, betyder jo rigtigt meget for, om medarbejdernes gode kompetencer kommer i spil, og kompetenceprogrammer vil have svært ved at hjælpe på det usunde miljø. Det kan kun ledelser gøre noget ved, men det kræver, at ledelserne går forrest, og det sker heller ikke via kompetenceprogrammer. Træning i teamwork, samarbejde, kommunikation og andre ikke-tekniske skills kan være en hjælp på vejen til et bedre arbejdsmiljø – måske blandt andet sådan, at medarbejderne tør gå på arbejde uden at være bange for hinanden, og det arbejde de skal udføre i forhold til patienterne," siger Vibeke Richel.  

 

Fakta

”Ikke-tekniske færdigheder består af kognitive, sociale og personlige færdigheder, som komplementerer de kernefaglige færdigheder og medvirker til sikker og effektiv opgaveløsning. Situationsbevidsthed og beslutningstagen er eksempler på kognitive færdigheder; kommunikation, ledelse og samarbejde er eksempler på sociale færdigheder; og betydningen af træthed, stress mv. indgår i de personlige færdigheder. Terminologien kommer fra domæner og organisationer præget af høj risiko, hvor det er vigtigt at nedsætte risiko (high reliability organisations), f.eks. luftfart. Her tages udgangspunkt i betydning af menneskelige faktorer for utilsigtede hændelser og fejl.”

Kilde: Fremtidens kompetencer i sundhedsrapport af specialkonsulent Birgitte Bruun, professor Kristian Larsen og Gro Hansen fra Aalborg Universitet og professor i medicinsk uddannelse, Doris Østergaard, fra Region Hovedstaden, maj 2018

Tags: Sikrekompetencer, kompetenceudvikling, kompetencer

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk