Foto: PURE, Aarhus Universitet

Ekspert: ”Ny teknologi vil forandre lægens rolle og give bedre patientforløb”

Ny teknologi vil i fremtiden sætte et markant aftryk på hvordan sundhedspersonalet leverer og patienter modtager sundhedsydelser, mener ekspert i sundhedsteknologi og -data.

Vi skuer ind i en fremtid, hvor blandt andet lægens rolle er under stadig og hastig forandring, og hvor der bliver stillet krav om andre og flere kompetencer. Men også en fremtid, hvor lægen vil få et stigende antal teknologiske beslutnings-værktøjer at læne sig op af, hvor patienterne vil få bedre behandlingsforløb – og hvor der vil ske færre utilsigtede hændelser, mener ekspert i sundheds-teknologi og -data og direktør for virksomheden KiteInvent ,Thomas Riisgaard Hansen.

Mens piloten systematisk skal dokumentere sine evner, kan kirurgen, sygeplejersken og SOSU´en i princippet gå gennem karrieren uden at få målt og sikret sine kompetencer - udover det som de personlige ambitioner tilskriver.

Skal vi blive bedre til at sikre kompetencerne i alle sundhedsvæsenets lag? Og i så fald, hvor er barriererne, og hvordan bliver vi bedre?

Og så det store spørgsmål, hvad kan bedre kompetencesikring gøre for patientsikkerheden?

Læs serien og deltag i debatten.

Artikler i serien:

Ekspert: ”Ny teknologi vil forandre lægens rolle og give bedre patientforløb”
Ekspert i sundhedsdata: Kommunernes sundhedsdata er en black box
Lægeforening: Speciallægekommission skal sikre lægefaglige kompetencer i fremtiden

Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne

Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Professor: Vi bliver nødt til at måle kompetencerne i hele sundhedsvæsenet
Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden
Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”
Kritik af læge-uddannelsen fører til øget supervision på afdeling
Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl
Hospitalsdirektør: Vi lader vores sygeplejersker i stikken
Ledende overlæge: Kirurgers kompetencer bør måles og vejes i hele karrieren
Professor: Vi bør måle sundhedsprofessionelles kompetencer
Uddannelsesformand: Kompetencer sikres bedst, hvis læger tør tale om fejl
Radikal sundhedsordfører: Politisk ansvar, at kommuner kan klare opgaven
SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen

Om nogle år ser det sundhedsvæsen, som vi kender i dag, helt anderledes ud. En række nye teknologier vil ændre – ’disrupte’ - sundhedsvæsenet i sin nuværende form, mener han. En rivende udvikling er i gang inden for blandt andet kunstig intelligens, big data, personlig medicin, genetik, biomarkører og sensor-teknologi – alt sammen nye teknologier, som kommer til at påvirke både sundhedspersonalets arbejdsgange og patienternes behandlingsforløb, mener han.

At ændre vaner kræver en indsats

Thomas Riisgaard Hansen understreger dog, at ny teknologi alene ikke kommer til at skabe forandring:

”Vi kan i de innovations-projekter, som vi allerede har været involveret i på de danske sygehuse, se, at forandringer og forbedringer på baggrund af data kun bliver skabt de steder, hvor ledelsen engagerer sig helhjertet, hvor læger på de enkelte afdelinger tager ledelsesansvaret på sig, og hvor HR- og IT-afdelingerne bliver koblet stramt til de enkelte forandringsforløb," siger han.

"Vi oplever generelt ingen modvilje, og de fleste steder i sundhedsvæsenet er man åben overfor nye ideer, men at ændre vaner kræver en stor indsats i en travl hverdag. Vilje og engagement i ledelsen i regionerne og på de enkelte sygehuse og de enkelte afdelinger vil være helt afgørende for, at man lykkes med den teknologiske forandring.”

Lægen som specialist og projektleder

Der vil på grund af ny teknologi blive flere og flere data til rådighed om den enkelte patient. Data som bliver genereret både i sundhedsvæsenet, men også hos patientens praktiserende læge og i den kommune, hvor patienten måske går til kontrol for en kronisk sygdom.

Samtidig vil ny og mere målrettet medicin udviklet på baggrund af eksempelvis biomarkører give flere behandlingsmuligheder at vælge imellem. Det er derfor særligt lægens rolle, som er under forandring, når det handler om ny teknologi, mener Thomas Riisgaard Hansen. Der vil naturligvis fortsat være behov for specialister, mener han, men i fremtiden vil der opstå et stigende krav om, at lægen også påtager sig flere projektleder-opgaver ved siden af sin specialist-rolle.

”Flere patienter vil gå til kontrol og opfølgning i kommunerne og hos deres praktiserende læge, og den proces vil stille krav til, at lægen er i stand til at orkestrere indsatsen mellem sygehus, almen praksis og kommune – altså være den, der ud fra den enkelte patients sygdomsprofil afgør, hvem der har ansvar for hvilken del af behandlingen, hvornår. Dertil kommer, at der med en voksende ældre befolkning vil blive langt flere multisyge patienter. Her skal lægen også være i stand til at koordinere indsatsen omkring den enkelte patient på tværs af specialer og sygehus-afdelinger,” siger han.

Det kræver altså andre og flere færdigheder og kompetencer at være læge i fremtidens sundhedsvæsen, mener Thomas Riisgaard Hansen – for eksempel bliver det i højere grad nødvendigt at arbejde med innovation og ledelse på lige fod med de lægefaglige kompetencer, mener han.

”Nogle læger vil naturligt være nysgerrige på det felt og på de resultater, de kan opnå i deres afdeling derigennem – men andre vil være tilbageholdende og vurdere det mindre vigtigt. Man kan så begynde med de, som gerne vil og håbe på, at deres gode resultater smitter og breder sig i systemet.”

Ny teknologi vil guide lægen

Ny teknologi vil skabe en eksplosiv vækst i mængden af data, som lægen skal forholde sig til - og det kan derfor lyde som om, at der kommer til at ligge langt flere opgaver på lægens bord i fremtiden. Thomas Riisgaard Hansen mener dog ikke, at det nødvendigvis er tilfældet – og understreger, at ny teknologi i den proces vil være absolut nødvendigt for at hjælpe lægen med at forholde sig til de mange data og dermed gøre jobbet mere overskueligt.

”Beslutningsstøtte-værktøjer, maskinlæring, kunstig intelligens og visualiserings-værktøjer vil blive helt naturlige komponenter i lægens værktøjskasse og gøre det nemmere at træffe beslutninger. Teknologien vil komme til at understøtte lægens beslutninger på forskellige niveauer fra bedre visualisering af data, fremhævning, forslag, advarsler – og på nogle områder anbefalinger. Teknologiske løsninger vil således kunne ’highligte’ områder, symptomer og lidelser, som lægen bør være særligt opmærksom på hos den enkelte patient - og dermed guide lægen hen imod og understøtte en diagnose eller behandling.”

Så godt nok vil lægen i fremtiden skulle forholde sig til en større mængde data, men omvendt vil lægen også få flere informationer serveret gennem ny teknolog, fastslår Thomas Riisgaard Hansen og tilføjer:

”Det vil, er jeg overbevist om, både skabe bedre behandlingsforløb for den enkelte patient - men også kunne være med til at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.”

Thomas Riisgaard Hansen understreger dog også, at vi stadig er langt fra at kunne træffe diagnoser på baggrund af data-beslutningsstøtte-værktøjer:

”Det vil være en længere proces at omstille sundhedsvæsenet - og vi taler måske 50 år ude i fremtiden, når det handler om at stille diagnose ved hjælp af teknologiske beslutningsværktøjer. Men vi er i gang med at tage de første skridt, og vi vil formentlig hurtigt være oppe i fart.”

Billig og dyr teknologi

Sundhedsteknologien bliver hastigt både billigere og bedre og skaber dermed det, som Thomas Riisgaard Hansen kalder for et nyt mulighedsrum:

”Sundhedsteknologi, som tidligere var dyr, kan man nu få i en billigere indpakning og også i høj kvalitet. Det betyder, at den teknologi, som tidligere kun var tilgængelig på hospitalerne, nu også i udbredt grad bliver tilgængelig til brug i kommunerne og i almen praksis.”

Og netop det understøtter den nye sundhedsreforms ambition om at flytte et stigende antal opgaver fra sygehusene ud i almen praksis og kommunerne:

”Ny teknologi gør det muligt at flytte kontroller og behandling af specielt de kroniske patienter ud af sygehusene til kommunerne og borgerne – og derved reducere antallet af patienter, som kommer ind på hospitalet,” mener Thomas Riisgaard Hansen – men han understreger, at det dog kun er noget sundhedsteknologi, som bliver billigere. For der foregår samtidigt en modsatrettet og dyr udvikling af højt avanceret og særdeles kostbart teknologisk udstyr, som vil sende en ny gruppe af komplicerede og ’dyre’ patienter ind på hospitalerne. Et godt eksempel er den nye partikelstråle-kanon på Aarhus Universitetshospital. Dertil kommer, at det også kun vil være nogle og langt fra alle patienter, som man kan flytte fra sygehusene ud i kommuner og almen praksis, mener Thomas Riisgaard Hansen:

”De resursestærke patienter er gode til at styre deres egne forløb - men hvis vi vil have lighed i sundhedsvæsenet, er der for andre grupper et øget behov for menneskelig interaktion og varme hænder. Sundhedsteknologi kan således ses som et værktøj til stratificering eller opdeling af patienter, hvor nogle borgere med sundhedsteknologi vil blive mere selvhjulpne, og andre vil skulle have helt andre skræddersyede tilbud til deres behov of udfordringer. Så om den teknologiske udvikling kan give mærkbare besparelser på bundlinjen, kan kun tiden vise,” siger Thomas Risgaard Hansen, som taler på mødet Nordisk Netvæk 4. og 5. april, arrangeret af Dossier Solutions i København.

Uanset, så er den teknologiske udvikling uundgåelig - og den kommer til at ændre både arbejdet og de kompetencer, der kræves af sundhedsprofessionelle.

Tags: Sikrekompetencer, kompetencer, sundhedsreform

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os