Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Tør vores folkevalgte i Folketinget og regionsrådene bruge de nye instrumenter, when shit hits the fan," spørger Jonatan Schloss.

Så landede sundhedsreformen – og hvad så, politikere? Tør I?  

Debat

Jonatan Schloss
Kommunaldirektør i Egedal Kommune
Tidligere direktør for Komponent under KL, PLO, Bispebjerg Hospital og Falck Healthcare

Fredag blev den største sundhedsreform i 20 år vedtaget. Den lover at løse en række af sundhedsvæsenets største udfordringer – men tør politikerne tage de nødvendige skridt, spørger kommunaldirektør Jonatan Schloss. Reformen rummer potentialet til at skaffe flere speciallæger til områder med størst behov, men kræver mod til upopulære beslutninger. 

Fredag 15. november 2024 landede regeringen en bredt funderet sundhedsreform med bred parlamentarisk opbakning. Vel at mærke den største sundhedsreform siden amterne blev nedlagt – altså i 20 år. Reformen indeholder en lang række store og små ændringer dybt inde i sundhedsvæsenets maskinrum. Faktisk så mange, at man godt kan få lidt ærefrygt over opgavens størrelse med at gennemføre de utallige ændringer. 
 
Selve den politiske aftaletekst svarer i det store hele til regeringens eget udspil fra nogle måneder siden.
 
Selvom sundhedsreformen indeholder umådeligt mange forskellige forandringer, vil jeg vove den påstand, at den om fem år skal vurderes på én ting og kun én ting:
 
Er der kommet flere speciallæger til de syge, de gamle, de uuddannede, de tykke, de fattige, rygerne, de inaktive – ja, dem med størst behov for et velfungerende sundhedsvæsen? Med speciallæger mener jeg både speciallæger i almen medicin og speciallæger i lungemedicin, kardiologi, psykiatri, endokrinologi, radiologi – og hvad der ellers skal til for at hjælpe folkesygdommene.
 
Der er flest borgere med behov på landet, det vil sige i den sydlige og vestlige del af Sjælland og i den vestlige del af Jylland. Og som bekendt er det lige præcis dér, hvor speciallæger ikke ønsker at bo eller arbejde i dag.
 
Det har Folketinget nu erkendt, og reformen indeholder et antal tiltag for at afhjælpe dette mismatch. Nogle er velmenende og vil hjælpe en lille smule, mens andre giver mulighed for for alvor at løse problemet… hvis man tør.
 
Hvis du vil skaffe flere speciallæger i almen medicin ude på landet, er der to ting, der virkelig batter:
 
1. Uddan en masse flere speciallæger i almen medicin. Det er i gang; vi kan høre kavaleriet komme til forstærkning i det fjerne.

2. Luk for flere ydernumre i almen praksis i byområderne, selvom befolkningsvæksten er der og ikke på landet.

Reformen lægger grundstenen til dette, men den konkrete model lander først om et halvt år. Jeg ser for mig en meget stor og ildelugtende l…, som lander på sundhedsministerens bord. Jeg skal hilse fra de ressourcestærke borgere i byområderne og sige, at de ikke synes, det bliver fedt at få lang ventetid på en tid hos egen læge. Jeg forudser, at den til enhver tid siddende sundhedsminister får gummiarm her. Den eneste mulighed er, at man senere laver en model, hvor nogle kolde og ufølsomme embedsmænd får tjansen. Ligesom dengang man skulle lukke små sygehuse.
 
Hvis du vil skaffe flere speciallæger på sygehusene på landet, er der kun én ting, der virker:

3. Hele regionen som et tjenestested, også den nye region. Det vil sige ansættelse som overlæge på Hvidovre Hospital indebærer én ugentlig dag på ambulatoriet, akutmodtagelsen eller lignende i Nakskov eller Næstved.

Det synes overlægerne ikke er fedt. Der bliver ballade med Foreningen af Speciallæger (FAS), som vil kræve penge og så videre. Og igen – hvad med de ressourcestærke borgere i byområderne, som nu får længere ventetid på deres operation, undersøgelse og så videre? Tør de nyvalgte regionsråd – hvoraf de fleste medlemmer nok er valgt af byvælgerne – stå fast her? Historien gør, at jeg tvivler.
 
Så min dom over sundhedsreformen er denne: En meget ambitiøs reform, som kan løse en stor del af vores problemer med manglende speciallæger til de sygeste. Om den kommer til det, afhænger af, om vores folkevalgte i Folketinget og regionsrådene tør bruge de nye instrumenter, when shit hits the fan.
 
Det andet store problem i sundhedsvæsenet er manglen på sosu’er til at passe og pleje de gamle ude i kommunerne. Vi mangler 16.000. Det gør hverken denne sundhedsreform eller den nye ældrelov noget ved. Hvornår er de folkevalgte modne til at gøre noget ved dette? Antallet af +85-årige stiger år for år voldsomt. Tik-tok-tik-tok.

 

Relaterede artikler