"I forhold til hvad borgerne får ud af ydelserne, er vi helt i blinde. Med den nuværende hastighed vil det tage mange år, inden at vi har tilstrækkeligt med data til at skabe et fyldestgørende billede," siger Charlotte Cerqueira.

Ekspert i sundhedsdata: Vi aner ikke, hvad borgerne får ud af sundhedstilbud i kommunerne

Hvis ikke der sikres et massivt koordineret fokus og investeres væsentlige ressourcer i datamonitorering af kommunernes sundhedsydelser, vil det tage mange år, inden nogen har overblik over de samlede kommunale sundhedsydelser og den kvalitet, som patienter modtager i det kommunale sundhedsvæsen.

Mens piloten systematisk skal dokumentere sine evner,kan kirurgen, sygeplejersken og SOSU´en i princippet gå gennem karrieren uden at få målt og sikret sine kompetencer - udover det som de personlige ambitioner tilskriver.

Skal vi blive bedre til at sikre kompetencerne i alle sundhedsvæsenets lag? Og i så fald, hvor er barriererne, og hvordan bliver vi bedre?

Og så det store spørgsmål, hvad kan bedre kompetencesikring gøre for patientsikkerheden?

Læs serien og deltag i debatten.

Artikler i serien:

Ekspert i sundhedsdata: Vi aner ikke, hvad borgerne får ud af sundhedstilbud i kommunerne
Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne
Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden
Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”
Kritik af læge-uddannelsen fører til øget supervision på afdeling
Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl
Hospitalsdirektør: Vi lader vores sygeplejersker i stikken
Ledende overlæge: Kirurgers kompetencer bør måles og vejes i hele karrieren
Professor: Vi bør måle sundhedsprofessionelles kompetencer

Det vurderer læge og afdelingsleder i den uafhængige netværksorganisation, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, Charlotte Cerqueira, der primært arbejder med RKKP’s databaseområde for hjerte/kar, kirurgi og akutområdet. Hun forklarer:

"Det samlede landsdækkende billede i forhold til kommunale sundhedsdata for kompetencer, kvalitet og borgernes udbytte er uklart. Det er lige nu meget svært og tidskrævende at indhente disse data. Vi kender brudstykker, men vi mangler den landsdækkende monitorering, og i forhold til hvad borgerne får ud af ydelserne, er vi helt i blinde. Med den nuværende hastighed vil det tage mange år, inden at vi har tilstrækkeligt med data til at skabe et fyldestgørende billede. Med mindre at man beslutter sig for ikke at ville affinde sig med, at vi ikke har den indsigt og for alvor investerer tid og ressourcer for at skabe denne viden. For det kan godt gå hurtigere, hvis man virkelig sætter kul på,” siger Cerqueira og fortsætter:

"Som borger må man have interesse i, at nogen holder øje med kompetencer, kvalitet og værdien af de sundhedsydelser, som patienterne modtager, uanset hvor de behandles. Det kan godt være, at vi laver om på strukturerne for, hvordan borgerne møder sundhedsvæsnet, men de skal kunne forvente samme kvalitet – hvis ikke lige frem endnu bedre. Så med de tanker, som ligger i sundhedsreformen, er det i hvert fald vigtigt at overveje, hvordan det sikres, at der holdes øje med, om kvaliteten også følger med fra hospitaler ud i kommunerne og det nære sundhedsvæsen. Og selv om det er en bevægelse, der har været i gang i flere år, så har vi fortsat alt for lidt styr på de samlede kommunale sundhedsdata for kompetencer, kvalitet og borgernes udbytte af mødet med sundhedsvæsenet,” siger hun.

At de kommunale sundhedsdata, og i det hele taget indsigten i de kommunale sundhedskompetencer, lader en del tilbage at ønske sig, er en række eksperter, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med, enige i. Og de opfordrer regeringen til i forbindelse med dens forslag til en ny sundhedsreform at sikre en datadrevet monitorering af de kommunale sundhedsydelser og deres leven op til Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer, for således at sikre den høje og ensartede kvalitet, som regeringen lover i sit udspil. En opgave som de mener, at RKKP er bedst egnet til.

Ifølge Charlotte Cerqueira er det da også en funktion, som man gerne vil påtage sig i RKKP. Blandt andet som en naturlig forlængelse af organisationens mangeårige erfaringer med indsamling, analyse og formidling af viden fra sammenlignelige landsdækkende sundhedsdata og national monitorering af behandlingskvalitet med henblik på forbedringer for den enkelte patient og borger. I de senere år er der i RKKP sket en indsats i forhold til, sammen med kommunerne, at få indsamlet sundhedsdata på kommunernes indsats overfor borgere med KOL samt rehabiliteringen af hjertepatienter, der har givet mange erfaringer, som der kan bygges videre på:

”Hjerterehabilitering har gennem de senere år bevæget sig ud fra hospitalerne og ind i kommunerne. Vi er kun i gang med at bryde datavæggen ud til kommunerne. Kommunerne har haft behov at vise, at de er klar til at løse den her opgave og dokumentere det ved hjælp af data. Billedet er lige nu meget blandet i forhold til kompetencer også indenfor data. Der er kommuner, som er vant til at lave datastøttet kvalitetsudvikling, mens der er andre, som ikke har denne kultur indbygget i dagligdagen. Vi forventer at få dataflowet for hjerterehabiliteringsområdet op at stå i omkring 30 kommuner i 2019, men det tager nok endnu et par år med den nuværende hastighed, inden vi har alle med og et mere komplet billede. Man kan sige, at hjerteområdet bruges som en 'spydspids' i forhold til dataindsamling på de mange andre sundhedsopgaver som kommunerne skal løse, og som de, med eller uden reform, får endnu flere af," siger hun.

At indsamle viden ud fra landsdækkende data på sundhedsområdet er ifølge Cerqueira i det hele taget en opgave, som kommunerne for alvor har fået fokus på i de seneste år. Og det sker i meget forskelligt tempo:

”Det er ikke fordi, at der ikke journaliseres og skriftliggøres ude i kommunerne, men de gør det meget forskelligt, og har ikke den samme tradition som hospitalerne for at gøre det struktureret. Alt det er vi i gang med at etablere, i samvirke med blandt andre KL og kommunerne. Hertil kommer, at hele infrastrukturen mangler i forhold til data og kvalitetsparametre, og det skal aftales hvem der skal vurdere, reflektere og eventuelt handle på resultaterne – det skal man jo også finde ud af." siger hun.

Men selv om processerne med at skabe et datadrevet kommunalt sundhedsvæsen ikke er nemme og enkle, så tror Charlotte Cerqueira på det:

"Vi mærker ikke modstand fra kommunerne i forhold til at aflevere data, tværtimod. Man vil faktisk gerne vise, at man kan løfte opgaverne og indgå i datastøttede dialoger med de øvrige aktører på sundhedsområdet. Og det skønne er samtidigt, at man ude i kommunerne er meget 'sultne' efter data. Vi har at gøre med mennesker, som vil gerne kigge på deres egne data og blive klogere på kvaliteten i egne tilbud for at kunne give borgerne det bedste møde med sundhedsvæsenet uanset organisering," siger hun.

 

Fakta

  • I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg
  • I 2025 skal der være 40.000 færre indlæggelser
  • Patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, muskelskelet-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL skal i højere grad behandles i kommunale sundhedshuse og hos de praktiserende læger
  • Der skal tilføres penge og medarbejdere til kommunerne og de praktiserende læger
  • Regeringen vil etablere en Nærhedsfond, som blandt andet skal skabe mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale og styrke kompetencer i kommunerne. Det skal understøtte, at kommunerne er fagligt rustet til at løfte flere sundhedsopgaver.
  • Regeringen vil løfte kvaliteten af de kommunale sundhedstilbud ved hjælp af en ny national kvalitetsplan, som skal indeholde faglige standarder, så de nære sundhedstilbud har de fornødne kompetencer og faglige kvalitet.

Tags: Sikrekompetencer, sundhedsreformen

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk