Epidemierne kommer – og Sundhedsstyrelsen har en plan
COVID-19-pandemien bliver med garanti ikke sidste gang, at Danmark står overfor en alvorlig sundhedstrussel. Hvad gør vi, når en ny, smitsom sygdom rammer? Sundhedsstyrelsen har en plan. En plan, der skal sikre, at vi kan reagere hurtigt, beskytte de mest udsatte og minimere konsekvenserne for samfundet. Nu er planen i høring – og alle kan være med til at gøre den bedre.
Sundhedsstyrelsen har præsenteret en ny strategi for at håndtere udbrud af smitsomme sygdomme i fremtiden. Strategien, som nu er i høring frem til 4. december, bygger på erfaringer fra tidligere epidemier og pandemier og skal gøre sundhedsvæsenet og myndighederne mere forberedte på uventede sundhedstrusler.
"Myndighedernes indsats for at imødegå og håndtere epidemier er afgørende for udfaldet, eksempelvis om epidemien kan bremses helt, forsinkes eller om konsekvenserne i form af alvorlig sygdom og død mv. kan begrænses mest muligt," hedder det i rapporten.
Den nye plan skal gøre det klart, hvem der gør hvad, når en epidemi rammer. Den er ikke en detaljeret køreplan for hele forløbet, men en guide til, hvordan myndighederne samarbejder, hvilke opgaver de har, og hvilke principper der skal følges, når en sygdom spreder sig. Strategien er med andre ord bygget op, så den kan håndtere en bred vifte af alvorlige sygdomsudbrud fremfor specifikke scenarier som en influenza- eller coronaviruspandemi.
Viden fra fortiden skal bruges til fremtidens epidemier
I rapporten om strategien nævnes flere tidligere udbrud, der har haft stor indflydelse på sundhedsvæsenet, og som har givet vigtige erfaringer. COVID-19-pandemien nævnes som det mest omfattende eksempel, men også influenzaepidemier, SARS, MERS og ebolaudbrud har givet vigtig viden og erfaring. For eksempel blev det under COVID-19-pandemien nødvendigt at oprette midlertidige testcentre, organisere massedistribution af vacciner og indføre nødtjenester for at aflaste sundhedsvæsenet.
I rapporten fremhæves også mindre kendte udbrud som mpox og zika-virus, der viser, hvordan sygdomme kan sprede sig hurtigt og uforudsigeligt.
Virussen abekopper (betegnes nu som mpox) er igen på heftig fremmarch, og torsdag blev det første
Kendte og ukendte trusler
Rapporten nævne flere typer af sygdomme, som vi i Danmark skal være opmærksomme på fremover. Både kendte og nye smitsomme sygdomme kan udgøre en risiko.
Zoonoser, som overføres fra dyr til mennesker, er en væsentlig risiko. Eksempler på sådanne sygdomme er SARS, MERS og ebola. De sygdomme kan opstå ved tæt kontakt mellem mennesker og dyr, ofte i forbindelse med handel med vilde dyr eller ændringer i dyrenes naturlige habitat.
Sygdomme som denguefeber, zika-virus og chikungunya, som spredes af myg eller andre insekter, nævnes også. Klimaændringer forventes at øge forekomsten af de sygdomme, da varmere temperaturer giver bedre betingelser for myg i områder, hvor de tidligere ikke har været udbredte.
Statens Serum Institut har for første gang påvist usutu virus (USUV) i Danmark. Virus er fundet i
Og listeria og salmonella er eksempler på sygdomme, der kan spredes gennem kontaminerede fødevarer. De sygdomme kan sprede sig hurtigt og udgøre en alvorlig sundhedsrisiko, især hvis der ikke reageres hurtigt på udbrud. Rapporten fremhæver, at et stærkt samarbejde mellem myndigheder, fødevareproducenter og sundhedsvæsenet er afgørende for at opdage og bremse sådanne udbrud tidligt.
En af de største udfordringer er dog sygdomme, vi endnu ikke kender. De kan opstå som følge af nye biologiske trusler, ændringer i klimaet eller øget global kontakt mellem mennesker og dyr. Rapporten nævner, at hurtig overvågning og fleksible planer er nødvendige for at håndtere det uforudsigelige.
Strategien lægger vægt på, at det ikke kun handler om at reagere på sygdomme, når de allerede har ramt, men også om at forebygge, at de overhovedet når at sprede sig. Det kræver et stærkt beredskab og et velforberedt sundhedsvæsen, som hurtigt kan tilpasse sig.
Klar ansvarsfordeling
Et centralt element i strategien er en klar fordeling af ansvar mellem de involverede parter. Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for at koordinere indsatsen, mens Statens Serum Institut overvåger smitsomme sygdomme og leverer data til beslutningstagning. Regioner og kommuner har ansvaret for at håndtere lokale udbrud og skal sørge for, at sundhedsvæsenet kan reagere hurtigt.
I strategien lægges der vægt på, at alle aktører skal være forberede på at tilpasse sig hurtigt til nye situationer.
Rapporten beskriver en række tiltag, der kan forebygge eller begrænse spredningen af smitsomme sygdomme og nævner også, hvordan teknologi kan bruges til at forbedre overvågning og behandling. Blandt andet kan dataanalyse hjælpe sundhedsvæsenet med at forudsige, hvor hurtigt en sygdom spreder sig og dermed hjælpe med at planlægge forebyggende tiltag.
Høringen af den nye strategi er offentlig, hvilket vil sige, at alle interesserede har mulighed for at komme med input og forslag til, hvordan strategien kan forbedres.
Strategien skal erstatte Sundhedsstyrelsens nuværende publikation ”Beredskab for Pandemisk Influenza” (”Pandemiplanen”) fra 2013.