SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen

”Jeg ved godt, at det er upopulært, at jeg tillader mig at være kritisk overfor præmissen for det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. Men selv om vi har talt om det længe, så har vi trods alt endnu ikke fundet den rigtige form. Da vi lavede det specialiserede sundhedsvæsen, så var det fordi, vi mente, at alle har ret til specialiseret behandling uanset, hvilken kommune man bor i. Jeg mener fortsat, at det specialiserede sundhedsvæsen skal være for alle. Men mange kommuner har - i modsætning til regionerne - ganske enkelt ikke borgere nok til at kunne opretholde kompetencerne, og så risikerer vi at afspecialisere, for det har vi set, netop er hvad, der sker, når specialistbehandlingen kommer ud i kommunerne. Kommuner er ofte for små til at opretholde de nødvendige faglige specialkompetencer,” siger hun og henviser til blandt andet genoptræning af hjerneskadede, socialpsykiatri og det specialiserede handicapområde, som kommuner har kunnet hjemtage siden kommunalreformen i 2007.

Ifølge Kirsten Normann Andersen ligger der desuden en tredje præmis nedlagt i ønskerne om opgaveglidningen fra hospitaler til kommuner nemlig, at hele manøvren vil betyde færre indlæggelser på hospitalerne. Men heller ikke den præmis finder hun tilstrækkeligt undersøgt:

”For at den præmis holder, kræver det jo, at der i dag sker for mange indlæggelser, som kunne have været undgået, for gør der ikke det, så skrider den økonomiske præmis jo helt,” advarer Kirsten Normann Andersen, der også ser mennesker med flere diagnoser som et helt særligt problem:

”Det er mærkeligt at tænke på, at tankegangen bag det nære sundhedsvæsen er, at det er de multisyge, de mest syge patienter vi har, der skal være dem, som vi sender hjem i kommunerne, for det er da virkelig ofte dem, som har allermest brug for nogle superskarpe specialiserede kompetencer. Så jeg synes, at man skal holde op med at stirre sig blind på, at hjemsendelserne til kommunerne netop især skal handle om kronikere samt diabetes-, nyre- KOL-patienter,” siger sundhedsordføreren, der opfordrer til, at det i hele taget bliver mere klart, hvad man egentligt taler om, når man anvender begrebet det nære sundhedsvæsen.

” Vi skal holde op med at tale i termer, som ingen ved, hvad betyder. For vi ved reelt ikke, hvad det nære sundhedsvæsen består i. Og da slet ikke i lyset af, at vi endnu ikke har løst vores sektorovergange. Et godt samarbejde mellem sektorerne bliver det vigtige, for det er jo en forudsætning for, at projektet kan lykkes,” siger Kirsten Normann Andersen.

Det er vigtigt for hende, at det i sidste ende fortsat er sygehusenes specialister, der har ansvaret for, at borgeren får den rigtige behandling, sådan at de kommunale sundhedspersonale behandler på vegne af det specialiserede sundhedsvæsen – for eksempel indenfor genoptræning.