Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen

Kirsten Normann Andersen, SF’s sundhedspolitiske ordfører er ikke udelt begejstret for ideen om at overdrage en lang række af hospitalernes specialiserede sundhedsopgaver til kommunerne. Hun frygter kompetencetab, afspecialisering, ringere kvalitet og forøgede udgifter.

”Vi begrunder opgaveglidning af sundhedsopgaver væk fra hospitalernes specialister og ud i kommunerne med, at vi får flere og flere ældre patienter, og at sundhedssektoren skal gå længere på literen. Men jeg tvivler på den økonomiske præmis for hele diskussionen om det nære sundhedsvæsen, som der så sjældent bliver sat spørgsmålstegn ved. For vi aner ikke, om det ikke i virkeligheden bliver både dyrere og dårligere. Vi ved godt allerede, at det nogle gange vil være dyrere at løse opgaverne i det kommunale regi. Men alligevel er forudsætningen for hele diskussionen om det nære sundhedsvæsen, at det bliver billigere, så jeg kan godt være bekymret for, om vi ikke har sat kikkerten for det blinde øje,” siger Kirsten Normann Andersen, der selv har arbejdet som sygehjælper og været afdelingsformand i FOA, Aarhus, indtil hun kom i Folketinget i 2016.

Om seks år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år, ligesom der vil være et stigende antal borgere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme.

I fremtiden vil der ikke på hospitalerne være ressourcer til at håndtere de mange ældre med en eller flere kroniske sygdomme. De skal i stedet have tilbud om opfølgning og kontrol i deres nærmiljø. Fremtidssikringen af sundhedsvæsenet skal i høj grad ske ved at bringe sundheden tættere på borgerne.

Men er kommunerne klar til at løfte den opgave, de står overfor? Har personalet de rette kompetencer, og hvordan vil man sikre, at særligt udsatte borgere ikke bliver ’tabt’ i overgangen fra regionalt til kommunalt regi? Er kompetencerne ikke på plads, vil man i sagens natur ikke være i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Det vil have konsekvenser for både den kvalitet, som patienterne får i behandlingen, men også for effektiviteten i hele systemet.

Læs serien og deltag i debatten.

Seneste artikler i serien:

Formand for regionerne: ”Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er også en statslig opgave
Dansk Selskab for Patientsikkerhed: ”Intet er farligere for patienterne end overgange”
Liselott Blixt om det nære sundhedsvæsen: Jeg ser fejl hver dag, og jeg er bange for at komme til at se endnu flere
Professor: Især specialisterne vil få andre roller og opgaver med det nære sundhedsvæsen
Venstres sundhedspolitiske ordfører: At styrke kommunernes kompetencer må ikke ende i slagsmål mellem sektorer
SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen
Radikal sundhedsordfører: Politisk ansvar, at kommuner kan klare opgaven
Flytning af opgaver fra region til kommune har sparet millioner og givet mere tilfredse patienter
Ekspert i sundhedsdata: Vi aner ikke, hvad borgerne får ud af sundhedstilbud i kommunerne
Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne
Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Professor: Vi bliver nødt til at måle kompetencerne i hele sundhedsvæsenet

At Kirsten Normann Andersen er kritisk og frygter for kompetencetab, økonomien og øget ulighed, skal dog ikke forstås sådan, at hun er lodret imod, at nogle opgaver skal løses i kommunerne. Hun kan sagtens se opgaver, som kan fordeles bedre mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner og erkender også, at processerne allerede er i gang. Men hun mener, at projektet forudsætter et mere oplyst videngrundlag:

”Jeg ved godt, at det er upopulært, at jeg tillader mig at være kritisk overfor præmissen for det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen. Men selv om vi har talt om det længe, så har vi trods alt endnu ikke fundet den rigtige form. Da vi lavede det specialiserede sundhedsvæsen, så var det fordi, vi mente, at alle har ret til specialiseret behandling uanset, hvilken kommune man bor i. Jeg mener fortsat, at det specialiserede sundhedsvæsen skal være for alle. Men mange kommuner har - i modsætning til regionerne - ganske enkelt ikke borgere nok til at kunne opretholde kompetencerne, og så risikerer vi at afspecialisere, for det har vi set, netop er hvad, der sker, når specialistbehandlingen kommer ud i kommunerne. Kommuner er ofte for små til at opretholde de nødvendige faglige specialkompetencer,” siger hun og henviser til blandt andet genoptræning af hjerneskadede, socialpsykiatri og det specialiserede handicapområde, som kommuner har kunnet hjemtage siden kommunalreformen i 2007.

Ifølge Kirsten Normann Andersen ligger der desuden en tredje præmis nedlagt i ønskerne om opgaveglidningen fra hospitaler til kommuner nemlig, at hele manøvren vil betyde færre indlæggelser på hospitalerne. Men heller ikke den præmis finder hun tilstrækkeligt undersøgt:

”For at den præmis holder, kræver det jo, at der i dag sker for mange indlæggelser, som kunne have været undgået, for gør der ikke det, så skrider den økonomiske præmis jo helt,” advarer Kirsten Normann Andersen, der også ser mennesker med flere diagnoser som et helt særligt problem:

”Det er mærkeligt at tænke på, at tankegangen bag det nære sundhedsvæsen er, at det er de multisyge, de mest syge patienter vi har, der skal være dem, som vi sender hjem i kommunerne, for det er da virkelig ofte dem, som har allermest brug for nogle superskarpe specialiserede kompetencer. Så jeg synes, at man skal holde op med at stirre sig blind på, at hjemsendelserne til kommunerne netop især skal handle om kronikere samt diabetes-, nyre- KOL-patienter,” siger sundhedsordføreren, der opfordrer til, at det i hele taget bliver mere klart, hvad man egentligt taler om, når man anvender begrebet det nære sundhedsvæsen.

” Vi skal holde op med at tale i termer, som ingen ved, hvad betyder. For vi ved reelt ikke, hvad det nære sundhedsvæsen består i. Og da slet ikke i lyset af, at vi endnu ikke har løst vores sektorovergange. Et godt samarbejde mellem sektorerne bliver det vigtige, for det er jo en forudsætning for, at projektet kan lykkes,” siger Kirsten Normann Andersen.

Det er vigtigt for hende, at det i sidste ende fortsat er sygehusenes specialister, der har ansvaret for, at borgeren får den rigtige behandling, sådan at de kommunale sundhedspersonale behandler på vegne af det specialiserede sundhedsvæsen – for eksempel indenfor genoptræning.  

Tags: detnæresundhedsvæsen, Sikrekompetencer

Del artikler