"Når Riget fattes penge, så er det naturligvis produktionen, der bliver prioriteret højst, penge til forskning kan man søge om – men efteruddannelse er det område, som bliver hårdest ramt og nedprioriteret, hvilket jo er en kortsigtet løsning, som kan få alvorlige konsekvenser i form af manglende kompetencer på længere sig," siger Charlotte Paltved.

Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden

I fremtidens sundhedsvæsen vil der blive lagt mere vægt på træning af de ’ikke-tekniske’ færdigheder – for eksempel på sundhedspersonalets evne til at kommunikere i teams. Der vil også være et stigende krav om, at både yngre og erfarne læger opøver og udvikler deres tekniske færdigheder. Begge dele foregår i stigende grad i simulatorer. Det kommer til at gavne patient-sikkerheden, mener formanden for Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse, Charlotte Paltved. 

Mens piloten systematisk skal dokumentere sine evner,kan kirurgen, sygeplejersken og SOSU´en i princippet gå gennem karrieren uden at få målt og sikret sine kompetencer - udover det som de personlige ambitioner tilskriver.

Skal vi blive bedre til at sikre kompetencerne i alle sundhedsvæsenets lag? Og i så fald, hvor er barriererne, og hvordan bliver vi bedre?

Og så det store spørgsmål, hvad kan bedre kompetencesikring gøre for patientsikkerheden?

Læs serien og deltag i debatten.

Artikler i serien:

Uddannelsesformand: Det skal lægerne kunne i fremtiden

Professor: ”Vi søger at mindske fejl gennem kulturændringer i sundhedsvæsenet”

Kritik af læge-uddannelsen fører til øget supervision på afdeling

Patientsikkerheds-ekspert: Vi kan ikke kompetencetræne os ud af fejl

Hospitalsdirektør: Vi lader vores sygeplejersker i stikken

Ledende overlæge: Kirurgers kompetencer bør måles og vejes i hele karrieren

Professor: Vi bør måle sundhedsprofessionelles kompetencer

Det er måske ikke stærke vinde, men i hvert fald friske briser, der lige nu blæser i det danske sundhedsvæsen: Der er en erkendelse undervejs af, at de såkaldte ’ikke-tekniske’ færdigheder, som for eksempel team-kommunikation, beslutningstagning og lederskab, er særdeles vigtige for patientsikkerheden. Formanden for Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU), Charlotte Paltved, betegner den erkendelse som den måske største ’bevægelse’ i sundhedsvæsenet lige nu og i fremtiden. Også træning af de tekniske færdigheder og kliniske procedurer forud for behandlingen af patienter, for eksempel på operationsbordet, kan bidrage til bedre patientbehandling og – sikkerhed. Begge dele foregår i et simulations-baseret miljø, hvor teamet agerer rundt om en teknisk avanceret patient-mannequin.

Manglende kommunikation kan få fatale konsekvenser

Team-træning og kommunikationen på tværs af faggrupperne i sundhedsvæsenet og i de enkelte teams er et af de områder, som hidtil ikke er blevet prioriteret særligt højt i uddannelsen af medicin- og sygeplejestuderende. På grund af både logistiske og tidsmæssige udfordringer samarbejder lægerne og sygeplejerskerne først, når de har forladt skolebænken og møder hinanden i klinisk praksis – og det er en stor fejl, mener Charlotte Paltved. På det postgraduate niveau er det bydende nødvendigt, at speciallæger i for eksempel kirurgi forstår at kommunikere til deres team.

Er det ikke tilfældet, kan det i nogle tilfælde have alvorlige endda fatale konsekvenser for patienterne:

”Hvis der opstår uforudsete hændelser, som for eksempel blødning, så kan det ikke nytte at kirurgen ikke mestrer kontakten med sit team, eller at teamet som helhed ikke har erfaring i eller redskaberne til at kommunikere klart og effektivt indbyrdes., siger Charlotte Paltved.

Udfordringen med kirurgi er dog, at netop kirurgien er et speciale, hvor man arbejder sammen med forskellige faggrupper på tværs af specialer, tilføjer Charlotte Paltved:

”Inden for eksempelvis geriatrien er der en helt anderledes stabil team-forståelse og erfaring med at arbejde i faste teams. Også inden for anæstesien og på akut-afdelinger er team-performance og faste strukturer noget, som man generelt er vældig dygtig til.”

En kulturændring er undervejs

Evnen til at mestre de ’ikke-tekniske’ færdigheder, herunder altså også team-kommunikation, er et af de områder, som man arbejder mere og mere med i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse og ifølge Charlotte Paltved så er der i det felt en reel kulturændring undervejs:
”Vi taler i uddannelsesmæssige sammenhænge en del om begrebet ’Speak-Up’ – altså at uanset hvilken rolle man har i et team, og hvor erfaren man måtte være, så skal det være velkomment, at man giver sin mening til kende, eller stiller spørgsmålstegn, hvis man for eksempel er uenig i den beslutning, der bliver truffet, eller hvis man tænker, at man eventuelt bør gribe situationen an på en anden måde. For selv de dygtigste og mest erfarne læger og sygeplejersker kan tage fejl eller vurdere en patient forkert.”   

Det handler om at skabe et trygt læringsmiljø

I forhold til de tekniske færdigheder, så er der ifølge Charlotte Paltved også forandringer på vej – inden for kirurgien, men også inden for flere andre medicinske specialer. I dag træner kirurger for eksempel i en hel anden grad end tidligere deres kompetencer og tillærer sig nye teknikker i simulatorer.

Simulations-træning er også højt på dagsordenen i DSMU, som har etableret et nationalt udvalg herfor. Løbende certificering og re-certificering i et simulations-baseret miljø kunne nemlig gøre det langt mere tydeligt i dag end tidligere, hvad speciallægerne i kirurgi mestrer, og hvad de stadig har brug for at træne og blive bedre til.

For de yngre læger, som er under videreuddannelse, giver det at træne i en simulator en øget tryghed og bliver en helt naturlig del af uddannelsen, forklarer Charlotte Paltved – men for de ældre mere erfarne speciallæger, eksperterne, kan det være både grænseoverskridende og ubehageligt at skulle dokumentere færdigheder, som man har brugt mange år på at opøve. Charlotte Paltved husker fra sin tid som overlæge på Køge Sygehus et helt konkret eksempel på, hvor vanskeligt det kan være for de erfarne kirurger at stille op til simulationstræning.

”På afdelingen skulle alle ansatte uanset erfaringsgrundlag på kirurgisk afdeling igennem det samme kompetence-sikrings-forløb i et simulations-baseret miljø – såkaldt ’in situ simulation.’ Det blev vel modtaget af de yngre læger – men de ældre speciallæger var i begyndelsen nærmest rædselsslagne ved tanken om foran kolleger ikke at performe så godt, som de selv forventede. Tanken om, at deres kompetencer skulle stilles til skue og bedømmes, var for mange af dem grænseoverskridende.”

Men det handler ifølge Charlotte Paltved om at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der hele karrieren igennem er plads til at lære og videreudvikle sig også uden, at man føler, at man som erfaren speciallæge taber ansigt, hvis man træffer en forkert beslutning. Faktisk er der ingen anden farbar vej end løbende at træne og teste sundhedspersonalets kompetencer, for det er altid patientens sikkerhed, der er i fokus – og et simulations-baseret miljø er allerede og bliver i stigende grad fremover måden at træne opøve færdigheder gennem hele karrieren.

”For de yngre læger og for de læger, som vi uddanner i fremtiden, vil det være en hel naturlig og uundværlig del af uddannelsen og efteruddannelsen. Det bliver sådan, vi gør. Men nogle få af de ældre læger, som udviser særlig modstand, må vi nok give slip på.”

Det kildne spørgsmål om, hvem der skal betale

Simulatorerne har dog for nuværende også deres begrænsninger, forklarer Charlotte Paltved. Der er teknikker, som ikke kan trænes på en simulator, fordi simulatorere faktisk ikke har samme niveau som den kirurg, der opererer.  Dertil kommer det kildne spørgsmål om, hvem der skal betale for de dyre simulatorer, som er nødvendige for at kunne træne de seneste teknikker.

”Tidligere har det været sådan, at industrien har sponseret en del af den lægelige efteruddannelse herunder også det kostbare tekniske udstyr. I dag har Danske Regioner truffet en beslutning om, at vi ikke skal være i lommen på industrien. Men pengene skal så komme et andet sted fra, hvis vi skal opretholde og endda opgradere standarden. Når Riget fattes penge, så er det naturligvis produktionen, der bliver prioriteret højst, penge til forskning kan man søge om – men efteruddannelse er det område, som bliver hårdest ramt og nedprioriteret, hvilket jo er en kortsigtet løsning, som kan få alvorlige konsekvenser i form af manglende kompetencer på længere sigt,” siger hun. 

Her mener Charlotte Paltved, at regionerne i højere grad bør tage ansvaret på sig. Men naturligvis kan man også på den enkelte arbejdsplads gøre noget for at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer.  DSMU har her en særlig rolle at spille, mener hun:

”Vi skal i DSMU hjælpe med at skabe et miljø, hvor vi sørger for at opspore viden og også sikre, at den viden bliver delt på tværs af landet og på tværs af sygehusene. Én måde at sikre, at alle har og får de rette kompetencer er nemlig ved at skabe et miljø, hvor eksperterne i højere grad taler sammen og udveksler viden.”

Tags: Sikrekompetencer, kompetencer

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk