Flytning af opgaver fra region til kommune har sparet millioner og givet mere tilfredse patienter

I Region Midtjylland deler region og kommuner opgaven med rehabilitering af patienter efter et hjerteforløb. Flere patienter møder op - og rehabiliterings-forløbet er kvalitetsmæssigt i hvert fald lige så godt, som da den foregik på hospitalet, fastslår overlæge. Desuden er der millioner at spare. Men der har været og bliver også udfordringer at forholde sig til i fremtiden.

I 2017 rykkede hjerterehabiliteringen i Region Midtjylland ud af hospitalerne og ind i kommunernes sundhedscentre. En proces, som ikke har været uden udfordringer, men som i dag fungerer godt for både patienter og personale – og som i kroner og ører også giver langt mere sundhed for pengene. Indtil kommunerne overtog rehabiliteringen foregik både behandling og rehabilitering på Region Midtjyllands hospitaler. Nu tager hospitalerne sig af behandling, mens kommunerne rehabiliterer langt hovedparten af borgerne.

Gensidig tillid og hensyn

Hjerterehabiliteringen i Region Midtjylland er et eksempel på, at udflytningen af opgaver fra regionerne til kommunerne godt kan ske, uden at der gives køb på kvaliteten. Processen er gået over al forventning, men har naturligvis ikke været uden udfordringer på vejen, fortæller ledende overlæge Jens Refsgaard, Hjertemedicinsk Afdeling på Hospitalsenhed Midt i Viborg, som fra begyndelsen har haft en nøglefunktion i processen.

”Vi opdagede hurtigt, at gensidig tillid var helt afgørende for, at vi kunne lykkes. Det er en nødvendighed, at vi bliver bedre til at vise hinanden tillid, og at vi på hospitalerne også bliver bedre til at erkende, at faglighed bestemt også findes uden for hospitalerne,” siger han.

Jens Refsgaards kollega, overlæge i hjertesygdomme på Regionshospitalet i Viborg, Malene Hollingdal understreger, at det udover at udvise tillid er afgørende, at regioner og kommuner udviser hensyn overfor hinandens arbejdsprocesser:

”Der er en forskellighed i strukturerne i de enkelte kommuner og sundhedscentre. Det skal vi som læger tage hensyn til og have forståelse for, når vi sender patienter ud til rehabilitering,” siger hun.

Patienten i centrum

Jens Refsgaard pointerer, at et andet helt afgørende parameter for, at man i Region Midtjylland er lykkes med opgaven er, at der hele vejen og hos alle parter har været fokus på hele tiden at have patienten i centrum, og på det område også har været villige til at fjerne arbejdsopgaver og funktioner fra hospitalerne og nedbryde siloer.

”Når det blev svært, vendte vi hele tiden tilbage til, at det altafgørende var, at patienten fik et godt og sammenhængende forløb i sin rehabilitering,” siger han.

Jens Refsgaard understreger, at det i processen var vigtigt, at ledelsen var lydhøre overfor de bekymringer, som altid følger med i forandringsprocesser.

”Det handler også om, at gode medarbejdere bliver afskediget fra deres arbejdsplads – i det her tilfælde primært fysioterapeuter og diætister. De bekymringer, der følger med den proces, skal man naturligvis tage alvorligt og lytte til, men uden at afvige fra kursen. Mange af de medarbejdere, som har mistet deres job på hospitalerne, har i dag i øvrigt fået nye jobs i kommunerne,” siger han.

Jens Refsgaard bliver bakket op af Malene Hollingdal:

”Selvfølgelig har der været bump på vejen – men fordi vi alle hele tiden har holdt fokus på, hvad der er bedst for patienten, er vi lykkedes. Vi har ikke på noget tidspunkt i processen skelet til økonomi eller nedskæringer og fyringer – men har kun haft øje på patienten, og vi har forsøgt at skære ind til benet, når der har været for meget snik-snik.”

Ikke givet køb på kvaliteten

Især handlede det altså om, hvad der giver bedst mening for borgeren.  

”Borgerne er tilfredse, fordi vi er kommet tættere på dem i stedet for, at de skal komme til os – og vi oplever at flere borgere faktisk møder op til rehabiliteringen nu end tidligere. Flere borgere giver også udtryk for, at de føler sig mindre sygeliggjorte, fordi rehabiliteringen nu foregår uden for hospitalerne og i stedet i deres eget nærmiljø – et miljø, hvor de også kan møde op til rehabiliteringsforløb og få et netværk og socialt samvær med andre borgere i hjerteforløb,” fastslår Jens Refsgaard. Kvalitetskravene i kommunerne er akkurat de samme, som da rehabiliteringen lå på hospitalerne, fortæller Jens Refsgaard:

”Der er på ingen måder givet køb på kvaliteten i hjerterehabiliteringen. Forløbene er mindst lige så gode, som da de foregik på hospitalerne – også fordi flere borgere faktisk møder op end tidligere”.

Malene Hollingdal pointerer i den sammenhæng, at det har været og fortsat er helt afgørende, at rehabiliteringen i kommunerne fungerer mindst lige så godt, som da det lå på hospitalerne:

”Hvis ikke vi forstår at tilrettelægge det, så borgerne får den kvalitet i rehabiliteringen i sundhedscentrene, som de skal have, så risikerer vi, at de kommer tilbage til os som boomeranger. Så det er bestemt i alle parters interesse, at det her kommer til at fungere.” 

Sparring kan gå begge veje

Nogle opgaver skal naturligvis fortsat løses på universitetshospitalet, andre kan løses på regionshospitalet – og andre opgaver igen kan med fordel løses i kommunen, tættere på borgeren. Der er i øvrigt ifølge Jens Refsgaard ikke er tale om en egentlig udflytning, men snarere en deling af de eksisterende opgaver mellem kommuner og regioner.

”Vi ser ikke på det som en opgave-overdragelse, men snarere et samarbejde mellem kommuner og regioner. Patienten følger et forløb i sin kommune – men ved behov er der hurtigt mulighed for at komme i kontakt med og blive tilset på hospitalet. Det er vigtigt, at der er plads til faglig sparring mellem kommune og region om den enkelte patient og dennes specifikke forløb – og den sparring kan gå begge veje,” siger han.

Mere sundhed for pengene

Udover at give mere smidige rehabiliteringsforløb, har der også været en besparelse ved opgavedelingen. Ifølge Jens Refsgaard kostede hjerterehabiliteringen i Region Midtjylland tidligere omkring 42 mio. kr. årligt. I 2019 kostede rehabiliteringen omkring 27. mio. kr. Altså en besparelse på omkring 15 mio. kr.

”Vi får altså ud over mere tilfredse borgere også mere sundhed for pengene,” fastslår Jens Refsgaard.

Skræddersyede forløb til de ’svage’ patienter

Ifølge Jens Refsgaard er man altså i Region Midtjylland godt på vej i forhold til deling af opgaver omkring hjerterehabilitering – men er dog alligevel ikke helt i mål, erkender han.

”Det er klart, at det ikke er alle borgere, der passer ind i skabelonen og kan rehabiliteres i kommunerne. Fremadrettet kan og skal vi blive bedre til eksempelvis at skræddersy forløb, der passer til de mere ’svage’ patienter, som ikke møder op til rehabiliteringen i kommunerne. Det kan eksempelvis være ved at inddrage flere teknologiske løsninger. Løsninger, som gør, at vi eventuelt kan følge deres rehabilitering i hjemmet,” siger han.

Malene Hollingdal ser også udfordringer i fremtiden – særligt én udfordring mener hun er nødvendig at holde øje med:

”Sundhedscentrene i kommunerne gør et stort og godt arbejde i forhold til rehabiliteringen – men borgerne skal fremover gå til kontrol hos egen læge. Der ser vi allerede nu, at det halter på grund af travlhed. Det er en fare, at patienterne ikke bliver fulgt til dørs på samme måde, som de ville blive det på hospitalerne. Der ligger et uforholdsmæssigt stort ansvar hos patienten selv for at komme til kontrol, og det betyder, at det ofte kun er de stærkeste patienter, der får bestilt en tid hos egen læge. De svageste patienter glider ud af systemet, og det er måske netop dem, som har behov for ekstra opfølgning, kontrol og støtte. Vi skal som system også fremadrettet kunne favne de patienter,” siger hun.

Rehabilitering-personale kan følge resultaterne i database

Da rehabiliteringen flyttede fra hospitaler til kommuner, blev det besluttet, at kvaliteten af den nu kommunale hjerterehabilitering skulle kunne følges i detaljer. Værktøjet blev kvalitetsdatabasen HjerteKomMidt. Databasen skal støtte de kommunale medarbejderes arbejdsgange, så sundhedsfagligt personale, der står for rehabilitering, får løbende tilbagemeldinger på resultaterne for både de enkelte borgere og for de samlede indsatser.

HjerteKomMidt leverer også tidstro information til kommunernes ledelser og sender borgernes resultater til både hospitaler og de praktiserende læger.