Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kommunerne: Vi forventer, at staten leverer rammerne til det nære sundhedsvæsen

I kommunerne opruster man lige nu for at kunne levere varen til de mange borgere, der fremover skal følges i kommunalt regi. Der er dog en lang række udfordringer at tage fat på, er erkendelsen. En klar forventning i kommunerne er, at staten leverer rammerne til, hvordan man fremover skal levere sundhed til flere i det nære sundhedsvæsen.

Om seks år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år, ligesom der vil være et stigende antal borgere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme.

I fremtiden vil der ikke på hospitalerne være ressourcer til at håndtere de mange ældre med en eller flere kroniske sygdomme. De skal i stedet have tilbud om opfølgning og kontrol i deres nærmiljø. Fremtidssikringen af sundhedsvæsenet skal i høj grad ske ved at bringe sundheden tættere på borgerne.

Men er kommunerne klar til at løfte den opgave, de står overfor? Har personalet de rette kompetencer, og hvordan vil man sikre, at særligt udsatte borgere ikke bliver ’tabt’ i overgangen fra regionalt til kommunalt regi? Er kompetencerne ikke på plads, vil man i sagens natur ikke være i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Det vil have konsekvenser for både den kvalitet, som patienterne får i behandlingen, men også for effektiviteten i hele systemet.

Læs serien og deltag i debatten.

Seneste artikler i serien:

Formand for regionerne: ”Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er også en statslig opgave
Dansk Selskab for Patientsikkerhed: ”Intet er farligere for patienterne end overgange”
Liselott Blixt om det nære sundhedsvæsen: Jeg ser fejl hver dag, og jeg er bange for at komme til at se endnu flere
Professor: Især specialisterne vil få andre roller og opgaver med det nære sundhedsvæsen
Venstres sundhedspolitiske ordfører: At styrke kommunernes kompetencer må ikke ende i slagsmål mellem sektorer
SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen
Radikal sundhedsordfører: Politisk ansvar, at kommuner kan klare opgaven
Flytning af opgaver fra region til kommune har sparet millioner og givet mere tilfredse patienter
Ekspert i sundhedsdata: Vi aner ikke, hvad borgerne får ud af sundhedstilbud i kommunerne
Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne
Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Professor: Vi bliver nødt til at måle kompetencerne i hele sundhedsvæsenet

I Kommunernes Landsforening (KL) afventer man med spænding den nye regerings sundhedsreform – men man hviler ikke på laurbærrene, imens man venter, fortæller chefkonsulent i Kl’s afdeling for Sundhed og Ældre, Jacob Meller Jacobsen:

”Ude i kommunerne er man - og har længe været - i gang med en massiv oprustning i forhold til at kunne løse den opgave, det er og bliver at kunne håndtere og servicere stadigt flere borgere med et mere komplekst sygdomsbillede end hidtil. 50.000 autoriserede sundhedspersoner i kommunerne gør hver dag deres bedste for at løse opgaverne. Der bliver brugt mere tid og flere ressorucer på praktisk læring og på at oplære plejepersonalet i at arbejde på nye måder og på at give dem de nødvendige kompetencer.”

Udover at styrke SOSU-assistenternes kompetencer – blandt andet gennem projektet ’I sikre hænder’, så er der også etableret en ny specialsygeplejerske-uddannelse, hvor omdrejningspunktet netop er at ruste sygeplejerskerne til at arbejde med de nye behov, som man nu og fremover vil opleve i kommunalt regi. Netop de sygeplejersker er og vil med deres koordinerende rolle være en hjørnesten i det nære sundhedsvæsen, fortæller Jacob Meller Jacobsen.

Derudover sker der en opgradering med de såkaldte kommunale akutfunktioner, hvor personalet ofte har klinisk erfaring fra akutafdelinger og kan arbejde med mere komplekse patientforløb, ligesom de kan indgå i en sparringfunktion med den øvrige sygepleje, fortæller chefkonsulenten.

Den gordiske knude

Nye patientforløb stiller krav til, at man arbejder på en anden måde. Det kræver blandt andet, at man er god til at ’tale sammen’, mener Jacob Meller Jacobsen.

”Det kan lyde banalt, men ikke desto mindre er det helt afgørende for, at vi ikke taber borgere i overgangene, at der er en god dialog mellem specialisterne på hospitalerne, almen praksis og sundhedsmedarbejderne i kommunerne. Der skal være adgang til specialisterne, og medarbejderne i kommunerne skal vide præcis, hvem de skal tale med, hvis de står med en udfordring, som de ikke selv kan løse.”

Netop dialogen på tværs er den gordiske knude, som man længe har forsøgt at løse – og det er formentlig ikke muligt at pege på én bestemt model, som understøtter en bedre dialog. Det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvad der giver mening,” tilføjer Jacob Meller Jacobsen.

”Vi skal helt enkelt blive bedre til at forstå hinandens styrker og svagheder, bygge bro og ’lære hinanden at kende’.

En økonomisk saltvandsindsprøjtning

I KL ser man meget gerne, at politikerne og Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt klart definerer, hvad forventningerne er til kommunerne i det nære sundhedsvæsen, understreger Jacob Meller Jacobsen:

”Vi har en masse tiltag i gang – men det er klart, at hvis man forventer et markant løft og en ensartethed i de kommunale ydelser, så kræver det både, at man fra centralt hold er ’spids’ på, hvad man skal kunne ude i kommunerne – men det kræver også en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Det er ikke gratis at servicere stadigt flere borgere med et mere komplekst sygdomsbillede. Som det er i dag, så skal kommunerne selv prioritere midlerne - og skal man hente flere penge til sundhedsområdet, så kræver det, at man bedriver ’strandhugst’ i et andet område – for eksempel børne- og unge-området. Det er der ingen kommunalpolitikere, der synes er sjovt.”

Tags: Sikrekompetencer

Like eller del denne artikel