”Især specialisterne vil få andre roller og andre arbejdsopgaver i fremtiden, og det vil derfor være nogle andre kompetencer, de får brug for," siger Mickael Bech. Foto: Vive

Professor: Især specialisterne vil få andre roller og opgaver med det nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen’ er en forudsætning for fremtidens velfærd. Men kompetenceudviklingen skal opbygges og forankres i de enkelte organisationer – det er en forudsætning for, at opgaveglidningen fra én organisation til en anden kan lykkes, mener professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet.

Om seks år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år, ligesom der vil være et stigende antal borgere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme.

I fremtiden vil der ikke på hospitalerne være ressourcer til at håndtere de mange ældre med en eller flere kroniske sygdomme. De skal i stedet have tilbud om opfølgning og kontrol i deres nærmiljø. Fremtidssikringen af sundhedsvæsenet skal i høj grad ske ved at bringe sundheden tættere på borgerne.

Men er kommunerne klar til at løfte den opgave, de står overfor? Har personalet de rette kompetencer, og hvordan vil man sikre, at særligt udsatte borgere ikke bliver ’tabt’ i overgangen fra regionalt til kommunalt regi? Er kompetencerne ikke på plads, vil man i sagens natur ikke være i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Det vil have konsekvenser for både den kvalitet, som patienterne får i behandlingen, men også for effektiviteten i hele systemet.

Læs serien og deltag i debatten.

Seneste artikler i serien:

Formand for regionerne: ”Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er også en statslig opgave
Dansk Selskab for Patientsikkerhed: ”Intet er farligere for patienterne end overgange”
Liselott Blixt om det nære sundhedsvæsen: Jeg ser fejl hver dag, og jeg er bange for at komme til at se endnu flere
Professor: Især specialisterne vil få andre roller og opgaver med det nære sundhedsvæsen
Venstres sundhedspolitiske ordfører: At styrke kommunernes kompetencer må ikke ende i slagsmål mellem sektorer
SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen
Radikal sundhedsordfører: Politisk ansvar, at kommuner kan klare opgaven
Flytning af opgaver fra region til kommune har sparet millioner og givet mere tilfredse patienter
Ekspert i sundhedsdata: Vi aner ikke, hvad borgerne får ud af sundhedstilbud i kommunerne
Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne
Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Professor: Vi bliver nødt til at måle kompetencerne i hele sundhedsvæsenet

Om seks år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år, ligesom der vil være et stigende antal borgere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme. Det gælder derfor nu om at fremtidssikre sundhedsvæsenet, for i fremtiden vil der ikke på hospitalerne være ressorucer til at håndtere de mange ældre med en eller flere kroniske sygdomme. De vil få brug for tilbud om opfølgning og kontrol i deres nærmiljø, og det vil aflaste sygehusene, hvor specialisterne i stigende grad kan påtage sig det, som de er uddannet til, nemlig specialistopgaver. Opfølgning og fastholdelse af behandlingsplaner, eksempelvis kontrol af kronikere, vil blive sendt ud til de praktiserende læger og til de kommunale sundhedshuse.

Og det er den helt rigtige vej at gå, fastslår professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet, Mickael Bech, – men hvis vi skal i mål og lykkes med opgaven, så er det naturligvis ”sindssygt vigtigt,” at der er styr på grundkompetencerne over hele linjen og i de enkelte personalegrupper, understreger han.

Det bliver brug for et lokalt løft

Kompetencesikringen skal først og fremmest ske gennem uddannelse og videreuddannelse af de enkelte faggrupper. Men derudover bliver der også brug for et løft lokalt ude i de enkelte organisationer – på sygehusene, i almen praksis og i de kommunale sundhedshuse, mener Mickael Bech:

”Det er nødvendigt, at man i hver enkelt organisation kigger indad og afklarer, hvad forudsætningerne er på det enkelte sted, og om kompetencerne hos de enkelte faggrupper svarer til de opgaver, som man både nu og i fremtiden skal være i stand til at løse. Er de ikke det, så skal man sørge for, at de bliver det. Kompetencerne skal sikres gennem formaliseret grunduddannelse, men de skal også forankres i den enkelte organisation. Hver enkelt organisation skal overveje præcist hvilket løft, de har brug for, for at kunne indgå i et samspil med andre organisationer og for at kunne tilbyde borgerne den bedst tænkelige service. Er kompetencerne ikke på plads, vil man i sagens natur ikke være i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Det vil have konsekvenser for både den kvalitet, som patienterne får i behandlingen, men også for effektiviteten i hele systemet.”

Bøtten skal vendes

Det ’aldrende samfund’ bliver en stor udfordring for hele sundhedssektoren: Der kommer flere ældre, og mange af dem vil have en eller flere kroniske sygdomme. Ansporet af det lagde den forrige regering grundstenene til det ’nære sundhedsvæsen,’ hvor ideen er, at kommunerne skal løfte langt flere og andre opgaver, end de gør i dag, så der kan blive frigivet flere resurser til specialistopgaver og til ’de rigtigt syge’ på hospitalerne. Den nuværende regering er grundlæggende enig i den strategi, mener Mickael Bech, og de vil derfor formentlig føre ambitionen videre ud i livet:

”Fremtidens scenarie, hvor vi gerne vil flytte opgaver fra hospitalerne ud til almen praksis, sundhedshusene og kommunerne, kræver en anden tænkning og andre kompetencer end hidtil. Den nye regering er grundlæggende enig i, at bøtten skal vendes, og at vi er nødt til at fokusere på kompetence-sikring og -udvikling og på, hvordan vi styrker samspillet mellem de forskellige aktører – hospitaler, almen praksis og kommunerne. Strukturen for det samspil skal på plads, for at vi kan lykkes med ambitionen om det ’nære sundhedsvæsen’. Der bliver behov for en generel opgradering af kompetencer – og på hospitalerne vil det også kræve helt nye kompetencer, fordi specialisterne skal stå til rådighed med viden og sparring og på den måde understøtte, at projektet lykkes ude i kommunerne og hos lægerne.”

Specialister kan have svært ved at give slip

Centralisering af specialer og herunder også en stigende grad af specialisering og en tilstedeværelse af flere kompetencer samlet på ét og samme sted er i fokus for fremtidens hospitaler. Det skal vi som borgere og patienter være godt tilfredse med, mener Mickael Bech, men vi skal i den sammenhæng sørge for at have et skarpt fokus på, at det stigende antal kroniske patienter, så rent faktisk også bliver sendt ud i almen praksis og i kommunerne til kontrolforløb og opfølgning, understreger han:

”Situationen rummer et dilemma, fordi specialisterne på hospitalerne kan have svært ved at give slip på deres patienter. De vil gerne beholde dem på afdelingerne og selv følge op. Det er både naturligt og forståeligt, men ikke desto mindre er det vigtigt, at patienterne kun kommer ind på hospitalerne, når der er brug for det og kommer ud igen, så snart specialistens rolle er udført. Den høje grad af specialisering kræver med andre ord, at man er dygtig til at skubbe opfølgningsopgaver ud i kommunerne og ud til almen praksis for at frigøre ressourcer til netop specialistopgaver. I den forbindelse er det selvsagt altafgørende, at de rigtige kompetencer og ikke mindst kapacitet til at løfte opgaver findes i almen praksis og, at specialisterne på hospitalerne står til rådighed med viden og sparring, når der er behov for specialviden for at fastholde behandlingen i det nære sundhedsvæsen.”

Andre roller og andre arbejdsopgaver

Informationsteknologi, kunstig intelligens og beslutningsværktøjer som PRO (patientrapporterede oplysninger) vil få stor betydning for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kommer til at se ud og for hvordan, de enkelte fagområder – eksempelvis radiologien og patologien - vil udvikle sig over tid, mener Mickael Bech:

”Især specialisterne vil få andre roller og andre arbejdsopgaver i fremtiden, og det vil derfor være nogle andre kompetencer, de får brug for. De vil skulle bruge mindre tid på opgaver, som kan automatiseres, og i stedet vil de skulle forholde sig reflekterende og kritisk til de mange informationer og bruge endnu mere tid på at blive opdateret på den nyeste forskning. De vil i højere grad skulle tænke sig selv som komplementære til de arbejdsopgaver, som bliver automatiseret. Desuden vil de også i højere grad skulle varetage kommunikative opgaver samt understøtte sparring og samarbejde med andre faggrupper. De skal altså tilegne sig eller udvikle flere refleksive kompetencer til vurdering af data og relationelle kompetencer til at understøtte samarbejdet på tværs. Der vil ikke blive brug for færre læger i fremtiden – men der er ingen tvivl om, at informationsteknologien på sigt vil ændre deres arbejdsdag markant, og det vil også afspejle sig i, hvilke kompetencer de nyuddannede læger skal være i besiddelse af, når de kommer fra lægeuddannelsen og ud på hospitalerne.”

 

 

Tags: Sikrekompetencer

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk