Venstres sundhedspolitiske ordfører: At styrke kommunernes kompetencer må ikke ende i slagsmål mellem sektorer
Det er et fælles ansvar for kommuner, regionerne og staten at sikre oprustning af de nødvendige kommunale sundhedskompetencer, så kommunerne kan løfte de nye opgaver i det nære sundhedsvæsen, mener Venstres sundhedspolitiske ordfører, Martin Geertsen, der vil tildele Sundhedsstyrelsen en afgørende rolle.
Martin Geertsen tror stadig fuld og fast på sit partis ønsker om at rykke en række af hospitalernes specialiserede sundhedsydelser ud af fra hospitalerne og over i kommunerne. Men han erkender også, at det vil betyde, at der skal investeres økonomiske ressourcer i oprustning og kontrol med de kommunale sundhedskompetencer for at undgå, at patienter ikke får dårligere kvalitet.
Om seks år vil der være 75.000 flere danskere over 80 år, ligesom der vil være et stigende antal borgere, som lever med en eller flere kroniske sygdomme.
I fremtiden vil der ikke på hospitalerne være ressourcer til at håndtere de mange ældre med en eller flere kroniske sygdomme. De skal i stedet have tilbud om opfølgning og kontrol i deres nærmiljø. Fremtidssikringen af sundhedsvæsenet skal i høj grad ske ved at bringe sundheden tættere på borgerne.
Men er kommunerne klar til at løfte den opgave, de står overfor? Har personalet de rette kompetencer, og hvordan vil man sikre, at særligt udsatte borgere ikke bliver ’tabt’ i overgangen fra regionalt til kommunalt regi? Er kompetencerne ikke på plads, vil man i sagens natur ikke være i stand til at løse opgaven tilfredsstillende. Det vil have konsekvenser for både den kvalitet, som patienterne får i behandlingen, men også for effektiviteten i hele systemet.
Læs serien og deltag i debatten.
Seneste artikler i serien:
Formand for regionerne: ”Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er også en statslig opgave
Dansk Selskab for Patientsikkerhed: ”Intet er farligere for patienterne end overgange”
Liselott Blixt om det nære sundhedsvæsen: Jeg ser fejl hver dag, og jeg er bange for at komme til at se endnu flere
Professor: Især specialisterne vil få andre roller og opgaver med det nære sundhedsvæsen
Venstres sundhedspolitiske ordfører: At styrke kommunernes kompetencer må ikke ende i slagsmål mellem sektorer
SF-ordfører: Jeg tvivler på hele præmissen om det nære sundhedsvæsen
Radikal sundhedsordfører: Politisk ansvar, at kommuner kan klare opgaven
Flytning af opgaver fra region til kommune har sparet millioner og givet mere tilfredse patienter
Ekspert i sundhedsdata: Vi aner ikke, hvad borgerne får ud af sundhedstilbud i kommunerne
Sundhedsstyrelsen ønsker sig større ’muskler’ til at udvikle faglige standarder til kommunerne
Velfærdsforsker: Vi ved ikke, om kommunerne kan det, de skal
Professor: Vi bliver nødt til at måle kompetencerne i hele sundhedsvæsenet
”Jeg er klar over, at det vil koste penge at opruste de kommunale kompetencer. Men jeg tror også på, at sundhedsvæsnet på sigt vil blive endnu mere kostbart, hvis vi ikke får flere ydelser ud af de dyre hospitaler i lyset af de mange flere ældre patienter og flere kronisk syge patienter, som vi ved, der kommer inden for ganske få år. Men det er også klart for mig, at det er en fælles kommunal-statslig opgave at sikre de fornødne kompetencer i det nære sundhedsvæsen. Derfor mener jeg også, det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen kommer ind og udarbejder nationale kvalitetsstander. At vi får en national kvalitetsplan, som kan sikre niveau og kompetencer, sådan at de kommunale udbud, services og sundhedskompetencer ikke varierer for meget kommunerne imellem,” siger han.
At det ikke er uproblematisk at basere investering i kommunale sundhedskompetencer på en eller anden grad af fælles finansiering fra forskellige kasser og sektorer i sundhedsvæsnet, er Martin Geertsen også fuldt bevidst om:
”Det er vigtigt, at det at styrke de kommunale sundhedskompetencer ikke udvikler sig til abekastning og blame-games, for man kan hurtigt rode sig ud i slagsmål mellem sektorer om, hvordan vi løfter den her opgave, som vi altså skal løfte i fælleskab, da det jo handler om at skabe bedre sammenhænge for patienterne. Men vi ved, at økonomiske citatmenter virker, og vi har således også allerede taget fat på disse incitamenter i økonomiaftalen mellem stat og regioner, hvor vi indførte begrebet nærhedsfinansiering, som giver hospitalerne et økonomisk incitament til at begynde at skubbe patienter over i det kommunale sundhedsvæsen. ”
På samme måde tror Geertsen også på, at det - trods mangfoldige overgangsproblemer for patienter mellem sundhedssektorne - vil være muligt ved hjælp af blandt andet økonomiske incitamenter at øge kompetencerne til at arbejde over grænser. Og således begynde at bygge velfungerende broer mellem sygehuse, kommuner og almen praksis, så patienter kommer til at opleve sundhedsvæsnet som et sammenhængende system.
”Det er klart, at vi er nødt til at tage fat på strukturelle problemer mellem sektorerne, når nu de får flere opgaver, som skal løses i fælleskab. Men også her tror jeg på, at økonomiske incitamenter virker, når systemer og medarbejderne skal begynde at se sig selv i nye rammer. Men bortset fra, at det altid er den til enhver siddende regerings politiske opgave at sikre rammerne for sektorernes arbejde, så er det et af de områder, som det jo er svært at svare mere udførligt på så længe, at vi endnu ikke kender den nuværende regerings planer for det nære sundhedsvæsen, som jeg tror og håber på vil blive en del af deres sundhedsudspil i en eller anden form,” siger Martin Geertsen.
Han tilføjer, at han har været ’for længe i politik til at blive chokeret’, hvis den nuværende regerings ønsker om udrulning af det nære sundhedsvæsen og den hertil forbundne opgaveglidning viser sig at blive mindre omfangsrig, end den tidligere Venstreregerings planer var.