Liselott Blixt om det nære sundhedsvæsen: Jeg ser fejl hver dag, og jeg er bange for at komme til at se endnu flere

Liselott Blixt, DF’s sundhedspolitiske ordfører, frygter, at udrulningen af det nære sundhedsvæsen og flytningen af specialiserede sundhedsydelser fra hospitaler til kommuner risikerer at gå ud over patienterne. Mangel på kompetencer i kommunerne og allerede velkendte  samarbejdsproblemer mellem sundhedssektorerne er nemlig endnu ikke løst.

Liselott Blixt var som sundhedspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Sundhedsudvalg forligspartner i den tidligere regerings aftale med blandt andre Dansk Folkeparti om vedtagelsen af det politiske projekt "Det nære sundhedsvæsen". Planerne var at rykke specialiserede opgaver ud af hospitalerne og over til kommunerne, lokale sundhedshuse og praktiserende læger for således at ruste sundhedsvæsenet økonomisk til flere ældre og flere kronisk syge patienter. 

Blixt ser fortsat en række fordele for mange patienter i denne opgaveglidning, men hun er alligevel bekymret - blandt andet for de allerede erkendte samarbejdsproblemer mellem sundhedssektorerne og ikke mindst manglende kompetencer i kommunerne:

"Hvis vi skal have styrket kompetencerne hos de kommunale sygeplejersker og øvrige sundhedspersonaler, så kræver det flere penge,” siger Liselott Blixt, som især frygter for de svageste og mest syge patienters sikkerhed i et nært sundhedsvæsen, hvor man ikke har fået styr på kompetenceniveauer i behandling, kontrol, opfølgning og genoptræning.

”Vi bliver nødt til at sikre, at kommunernes kompetencer er på plads, inden vi flytter patienterne fra hospitalernes specialiserede behandlinger, for det er kommunernes sundhedskompetencer ikke nu. Vi ved for eksempel udmærket, at der i dag er masser af problemer for patienter i det kommunale sundhedsvæsen, hvor ting, som skulle gå glat, alligevel går galt blandt på grund af kompetenceproblemer. Ikke mindst i de små kommuner, som hverken har økonomi eller kompetencer til at løfte højt specialiserede sundhedsopgaver,” advarer Blixt.

Hun opfordrer til hurtig styrkelse af de kommunale sundhedskompetencer, så kommunerne ikke får opgaver, som de slet ikke kan løfte:

”Vi kan ikke bare overlade de specialiserede opgaver til kommunerne. Vi er nødt til at sætte kompetence- og kvalitetstandarderne højt, så staten må sikre sammenhæng, kompetencer, kvalitet og patienternes rettigheder i det kommunale sundhedsvæsen på nationalt niveau. Folketinget og Sundhedsstyrelsen skal være med til at sætte kvalitetsstandarder, så forskellene ikke bliver for store mellem de store kommuner og de små, som jo ofte slet ikke har nok borgere til at kunne finansiere tilstrækkelig kapacitet, kompetencer og kvalitet i alle de relevante og nødvendige kommunale sundhedstilbud," siger Liselott Blixt.

Hun erkender dog samtidigt, at en fuldstændig ophævelse af nationale forskelle er umuligt.

”Der vil desværre nok altid være forskelle i et eller andet omfang både på det nationale plan og kommunerne imellem. Men i forhold til udrulning af det nære sundhedsvæsen er problemet også, at vi ikke venter til, at vi rent faktisk kan det. Vi er bare gået i gang. Og det er da også helt rigtigt at få flere ud af hospitalssengene og hjem. Men det er nogle meget svære og komplicerede øvelser. Jeg ser fejl hver dag, og jeg er bange for at komme til at se endnu flere på grund af ting, som man ikke lige har tænkt over i forbindelse med opgaveglidningerne,” siger Liselott Blixt.

Hun slår fast, at opgaveglidningen efter hendes mening simpelthen ikke kan realiseres, hvis der hverken er økonomi eller kompetencer til fornøden behandling, pleje, omsorg og genoptræning ude i kommunerne. Men Liselott Blixt er ikke kun bekymret for udbud og kvalitet, når det kommunale sundhedssystem skal overtage de specialiserede sundhedsopgaver. Hun maner også i særlig grad til forsigtighed i forhold til mulige negative konsekvenser af sundhedsvæsnets allerede alment erkendte manglende kompetencer til at tage hånd om institutions- og sektorovergange.

”Vi skal ikke reparere flyet, mens det er i luften. Der er i dag, mange patienter som kommer i alvorlig klemme i overgangene mellem sektorerne. Og vi bliver nødt til at løse disse overgangsproblemer. Tanken, om at endnu flere patienterne vil komme til at falde ned mellem en masse stole, som slet ikke er på plads mellem sektorerne, skræmmer mig, for jeg frygter, at vi vil se endnu flere fejl, end vi allerede ser i dag, hvis ikke der kommer styr på de mange eksisterende overgangsproblemer, inden man starter udrykning af opgaver. Jeg tror ikke på, at man bare kan lade opgaveglidningerne ske, for der mangler kompetencer og tovholdere, som i højere grad tager hånd om overgange og samarbejder over grænser. Og det er uanset hvor hurtigt eller ikke, at udrulningerne kommer til at ske,” siger Blixt.