Danske Regioner sikrer organisationen Vælg Klogt frem til 2030 med en fireårig bevilling på 12,2 millioner kroner. Pengene skal især bruges til at få anbefalinger om at droppe unødvendige undersøgelser og behandlinger omsat til konkrete ændringer på hospitaler og i almen praksis.
Vælg Klogt har siden 2019 udpeget undersøgelser og behandlinger, som ikke gavner patienterne, og som i nogle tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Nu har Danske Regioner besluttet at finansiere organisationen i yderligere fire år med i alt 12,2 millioner kroner frem til 2030.
Med den nye bevilling flyttes en større del af opmærksomheden fra at udarbejde anbefalinger til at sikre, at de rent faktisk ændrer den kliniske hverdag.
”Vi er meget glade for den fortsatte opbakning til Vælg Klogt. Vi ved, at der stadig bliver foretaget undersøgelser og behandlinger, som ikke gavner patienterne, og som i nogle tilfælde også kan gøre skade. Gennem flere år har patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle sammen peget på konkrete områder, hvor vi kan gøre noget anderledes. Nu får vi bedre muligheder for at sikre, at anbefalingerne også fører til reel forandring i praksis,” siger Camilla Hersom, formand for Vælg Klogt, i en pressemeddelelse.
Camilla Hersom blev formand for Vælg Klogt i december 2025 og overtog posten efter Jane Heitmann. Hun har tidligere været vicedirektør i Danske Regioner, formand for Danske Patienter og medlem af Folketinget for Radikale Venstre.
Vælg Klogts anbefalinger handler blandt andet om at undgå unødvendige blodprøver, scanninger, medicin og behandlinger. Organisationen anbefaler eksempelvis, at læger undgår MR-scanning og røntgenundersøgelse ved nyopståede lændesmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig sygdom, og at antibiotika ikke gives, når der ikke er klare tegn på en bakteriel infektion.
Tættere samarbejde med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Som en del af den nye aftale skal Vælg Klogt arbejde tættere sammen med Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, SundK. Samarbejdet skal gøre det lettere at koble anbefalingerne til arbejdet med kliniske retningslinjer og den øvrige kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.
SundK blev etableret i 2025 ved en fusion mellem Behandlingsrådet og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP. Behandlingsrådet vurderede sundhedsteknologier og behandlinger, mens RKKP stod for de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som gør det muligt at følge kvaliteten af behandlingen.
Det nye institut fik samtidig til opgave at understøtte de lægevidenskabelige selskabers arbejde med kliniske retningslinjer. Siden er flere opgaver blevet samlet i instituttet. Den 1. maj 2025 overtog SundK blandt andet ansvaret for den nationale ordning for utilsigtede hændelser og driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
SundK arbejder derfor både med kliniske retningslinjer, vurderinger af behandlinger, kliniske kvalitetsdatabaser og patientsikkerhed. Det giver instituttet redskaber til at følge, om anbefalinger bliver brugt, og til at understøtte en mere ensartet praksis på tværs af landet.
Erfaringerne viser, at en anbefaling ikke nødvendigvis ændrer praksis af sig selv. I 2024 beskrev Ugeskrift for Læger eksempelvis, hvordan antallet af MR-scanninger af lænden kun faldt med to procent efter en national anbefaling om at begrænse scanningerne. Først da Region Syddanmark fulgte anbefalingen op med konkrete visitationsregler, beskrivelser af patientforløb og informationsmateriale, faldt antallet med 36 procent.
”Der skal følge løsninger med. Hvis der gør det, så får man sat gang i en kulturforandring og en tankegangsændring,” sagde Susanne Axelsen, leder af Vælg Klogt, til Ugeskrift for Læger i november 2024.
Det tættere samarbejde med SundK skal netop styrke denne del af arbejdet: at omsætte anbefalingerne til ændrede arbejdsgange og gøre dem til en fast del af sundhedsvæsenets praksis.
Patienter og læger bevarer styringen
Vælg Klogt bliver ikke en del af SundK, men fortsætter som en uafhængig organisation. Danske Patienter og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber står fortsat bag initiativet, mens Danske Regioner finansierer det.
Anbefalingerne skal også fremover udvikles nedefra i et ligeværdigt samarbejde mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Det princip har været centralt, siden Vælg Klogt blev etableret med inspiration fra den internationale Choosing Wisely-bevægelse.
”Vælg Klogts styrke er, at anbefalingerne kommer fra dem, der kender sundhedsvæsenet indefra: Patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Det ændrer vi ikke på. Det nye er, at vi får stærkere muskler til næste del af arbejdet – nemlig at få anbefalingerne til at slå igennem i praksis. Her kan vi og SundK noget forskelligt, som tilsammen kan gøre en større forskel for patienterne,” siger Camilla Hersom.
Da det danske Vælg Klogt-program blev lanceret, var målet fra begyndelsen både at skåne patienter for undersøgelser og behandlinger, som ikke hjælper dem, og at frigøre personale og ressourcer til de patienter, der har brug for behandling.
Vælg Klogts 25 aktuelle anbefalinger
Vælg Klogt anbefaler, at sundhedsvæsenet undgår følgende undersøgelser, behandlinger og arbejdsgange:
Dagkirurgi: Undgå indlæggelse efter kirurgiske indgreb i patientforløb, hvor dagkirurgi er sikkert og trygt for patienterne.
Vederlagsfri fysioterapi: Undgå, at alle med varigt behov for vederlagsfri fysioterapi skal genhenvises af deres læge hvert år.
Helbredstjek: Undgå helbredstjek til voksne uden symptomer eller fagligt begrundet mistanke om risiko for at udvikle sygdom.
Digital kontakt: Undgå fysisk fremmøde i sundhedsvæsenet, når patienten ønsker digital kontakt, og det sundhedsfagligt giver mening.
Samtale før bedøvelse: Undgå forundersøgelse før bedøvelse ved fysisk fremmøde før lavrisiko-operationer, når det ikke er nødvendigt.
Lindrende behandling: Undgå, at patienter med livstruende sygdom oplever unødig lidelse, ved at sikre tidlig og systematisk vurdering af deres palliative behov.
Opioider: Undgå at indlede behandling med opioider uden en klar behandlingsplan, som beskriver mål, forventet varighed og plan for opfølgning.
Brug af mange lægemidler: Undgå medicin, som ikke er relevant, hvor bivirkninger overstiger de gavnlige virkninger, eller hvor patienten ikke længere ønsker medicinen.
Medicinafhentning: Undgå, at patienter skal møde fysisk op for at hente vederlagsfri medicin, når hverken patient eller behandler ser et behov for fremmøde.
Røntgen af knæ: Undgå røntgen ved slidgigt i knæet, medmindre der er behov for at vurdere, om operation er relevant, eller der er mistanke om anden sygdom.
CT-scanning ved mavesmerter: Undgå CT-scanning af maven hos patienter med mavesmerter, hvis der ikke er en konkret klinisk mistanke om noget behandlingskrævende.
MR-scanning af lænden: Undgå MR-scanning eller røntgenundersøgelse af patienter med nyopståede lændesmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig sygdom.
D-vitamin: Undgå at bestille en D-vitaminanalyse hos raske personer uden symptomer og øget risiko for D-vitaminmangel.
Blodsænkning: Undgå at bestille en blodsænkningsanalyse med ganske få undtagelser.
Markør for blodprop: Undgå test af D-dimer, før der er foretaget en klinisk vurdering af sandsynligheden for en blodprop i lungerne.
Blodprøvepakker: Undgå at tage standardpakker med blodprøver før operationer med lav risiko hos ellers raske patienter.
Blodprøver: Undgå at bestille blodprøver uden en klar grund og betydning for patientens forløb samt at bestille blodprøver, hvis relevante prøvesvar allerede findes.
Kønshormoner: Undgå rutinemæssigt at måle indholdet af kønshormoner i blodet for at påvise overgangsalder eller for at begynde og regulere hormonbehandling.
Langtidsblodsukker: Undgå at teste langtidsblodsukker i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat fra de seneste to måneder.
Kilde: Vælg Klogt, september 2026
