Psykedelisk terapi kan være en del af psykiatrien om fem år

Psykedelisk terapi med psilocybin kan ifølge hjerneforsker Mikael Palner blive en etableret behandling af behandlingsresistent depression i Danmark om fem år. Det kræver dog myndighedsgodkendelse, uddannede behandlere og finansiering. Mikael Palner leder forskningsgruppen Palner Lab og forsker blandt andet i psykedeliske stoffer..

Af Mikael Palner, lektor ved Klinisk Institut, SDU/OUH og leder af Preclinical Imaging Core Facility

Hvor lang tid går der, før psykedelisk terapi bliver en etableret behandling af behandlingsresistent depression i Danmark?

Mit bedste bud er omkring fem år.

Det kan lyde optimistisk, men udviklingen går hurtigt. Psilocybin er allerede undersøgt i flere store kliniske studier, blandt andet hos patienter med behandlingsresistent depression (fase 3 studie) samt til andre typer psykiatriske lidelser (fase 2 studier) som post-traumatisk stress, forskellige typer angst, anoreksi, afhængighed og tvangshandlinger. Der er ret stor enighed om effekten af stoffet til behandling af depression, men den egentlig godkendelse mangler stadig.

Vores forståelser af virkningsmekanisme er nået langt, og den kliniske forskning og medicinske udvikling bevæger sig nu ind i de afgørende faser, der mere har med implementering og udførelse at gøre end direkte effekt. For det store spørgsmål er nu: Kan man give psykedelisk stoffer til patienter i det danske sundhedsvæsen, eller hvad skal der til, for at en sådan behandling kan blive realitet?

Et nyt engelsk studie har lavet det forsøg i det engelske sundhedssystem, som ligner det danske en del. 60 personer fik enten psilocybin eller placebo i et lokalt psykiatrisk center mod behandlingsresistent depression. Forsøget viste en god effekt, der var sammenlignelig med de andre kliniske forsøg på området, men vigtigst var, at det var muligt at udføre i normale og eksisterende lokaler.

Men der er stadig et stykke vej. Erfaringerne fra MDMA-området viser, at lovende forskningsresultater ikke automatisk fører til en godkendt behandling. Myndighederne stiller høje krav til både studiedesign, dokumentation af effekt og sikkerhed og til den terapeutiske ramme omkring behandlingen.

Og selv hvis et psykedelisk lægemiddel bliver godkendt internationalt, betyder det ikke nødvendigvis, at behandlingen hurtigt bliver en del af dansk klinisk praksis.

Behandling med esketamin (et stof, der også har en betydelig effekt på folks bevidsthed) til depression med akut selvmordstrussel er allerede godkendt, også i Danmark, men brugen er ikke specielt udbredt.

Kræver mange ressourcer

Psykedelisk terapi er en ressourcekrævende behandling. Patienten skal forberedes grundigt, selve behandlingen foregår over mange timer, og der er behov for kvalificeret personale og efterfølgende opfølgning. Derfor handler spørgsmålet ikke kun om, hvorvidt behandlingen virker, men også om, hvordan den kan organiseres og finansieres i et presset sundhedsvæsen.

Danmark har samtidig stærke forskningsmiljøer på området, og der gennemføres allerede kliniske forsøg med psykedeliske stoffer flere steder. Det giver mulighed for at opbygge erfaring og kompetencer, før en eventuel behandling bliver godkendt, men der er stadig brug for flere, der bliver videre uddannet indenfor denne type behandling.

Jeg tror derfor ikke længere, at det store spørgsmål er, om psykedeliske behandlinger kommer til at spille en rolle i psykiatrien. Det afgørende er snarere, hvilke patienter der vil have gavn af dem, hvordan behandlingen skal organiseres, og hvor hurtigt sundhedsvæsenet er klar til at tage dem i brug.

Fem år er efter min vurdering et realistisk bud. Men meget afhænger af resultaterne fra de kommende store kliniske studier og af myndighedernes vurdering af både effekt, sikkerhed og den terapeutiske ramme, samt om danske behandlere er klar til at tage den nye behandling til sig.