Flemming Møller Mortensen: ”Det er smerteligt og foruroligende, hvis Cochrane mister sin troværdighed”
Flemming Møller Mortensen er dybt bekymret for Nordisk Cochrane Centers autoritet, som han mener bliver kraftigt påvirket, når lægefaglige gang på gang går ind og sætter et stort spørgsmålstegn ved professor og leder for Nordisk Cochrane Center, Peter Gøtzsches forskning.
Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen Peter Gøtzsche har i årevis fremført forskning, som er i direkte opposition til mange lægefagliges viden om de berørte områder. Han har bl.a. opponeret mod forebyggende mammografiscreeninger, psykofarmaka og hpv-vacciner, som han mener sætter borgernes sundhed på spil.
”Det er smerteligt og dybt foruroligende, at Nordisk Cochrane Center åbenbart mister autoritet, når ikke uvæsentlige aktører inden for sundhedsområdet gang på gang stiller sig kritiske over for Peter Gøtzsches forskningsresultater,” siger Flemming Møller Mortensen.
Flemming Møller Mortensen mener, at selve forskningens hjerte er at udfordre og stille spørgsmålstegn ved den viden, der allerede er kortlagt. Og derfor mener han, at Nordisk Cochrane Center spiller en central og vigtig rolle for det danske sundhedsvæsen.
Smerteligt hvis det går ud over borgerne
Flemming Møller Mortensen fortæller, at det er sjældent, at han bruger en retorik, hvor han kalder noget for ”smerteligt.” Ikke desto mindre, er det, hvad han kalder hele sagen omkring Nordisk Cochrane Center, som er i fare for at miste sin instans som et troværdighedsbarometer til glæde for borgerne.
”Der sker nogle ting med Peter Gøtzsches forskningsresultater i Cochrane-regi, som virker foruroligende. Jeg lytter løbende til dem, der er lægefaglige, som har stillet spørgsmålstegn ved Peter Gøtzsches forskningsresultater. Derfor mener jeg også, at det vil give god mening, hvis ministerstyrelsen tager aktion på at følge op på, hvad der foregår på Nordisk Cochrane Center,” siger Flemming Møller Mortensen.
Flemming Møller Mortensen er i sidste ende bekymret for, at det kan gå ud over de danske borgeres sundhed, hvis de prøver at tage beslutninger om at droppe forebyggende hpv-vacciner, mammografiscreeninger eller psykofarmaka baseret på Peter Gøtzsches ofte karismatiske og meget appellerende forskningsformidling om emnerne.
Ellen Trane Nørby, Sundhedsminister, Venstre, står netop nu over for at skulle behandle et ministerspørgsmål, som handler om håndtering af Peter Gøtzsches kontroversielle forskning i Cochrane-regi.
Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt (DF) har nemlig bedt ministeren oplyse, om der bør gøres noget i forhold til, at en række fagfolk, blandt andre direktøren for Sundhedsstyrelsen, formanden for Lægevidenskabelige Selskaber og chefen for Onkologisk Klinik på Rigshospitalet i Weekendavisen 2. februar i skarpe vendinger kritiserer Nordic Cochrane og dets leder, Peter Gøtzsche.
Bl.a. siger Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, i artiklen, at Nordic Cochrane slet ikke spiller den centrale rolle, som de gjorde engang. "Nogle gange har man indtrykket af, at de gør en dyd ud af at udvælge områder, som de ikke er særlig stærke på,« siger han, og om Peter Gøtzsche selv siger Søren Brostrøm, at en ’konfrontatorisk og anklagende stil’ ikke er ’specielt kvalificeret og reflekterende’. "Det skuffer mig, for jeg forventer mere af en professor på universitetet og leder af et videnscenter. Der har været udmeldinger fra Gøtzsche og hans kolleger, som vi i Sundhedsstyrelsen synes er bekymrende," siger styrelsesdirektøren.
LÆS SUNDHEDSPOLITISK TIDSSKRIFTS TIDLIGERE ARTIKLER:
Debatindlæg og kommentarer:
Scorer privat gevinst på skatteydernes regning – må man det Gøtzsche?
Gøtzsche forstærker mytespredningen om HPV-vaccination
Tags: flemming møller mortensen, Peter Gøtzsche, Nordisk Cochrane Center