Det herreløse Cochrane Center og den ustyrlige chef

KOMMENTAR: Denne sommer dukkede Peter Gøtzsche atter op i de danske medier og denne gang med en ny sag.

Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen Han havde været en tur i Grækenland, og dér i restauranten på et luksushotel på Peloponnes lavede han optællinger under morgenmaden. ”Ni ud af ti voksne var klart overvægtige, og mange var virkelig fede. Det kom ikke af ingenting. De fedeste var dem, der kom mest på tallerkenen og fyldte den op flest gange,” skrev han i en kommentar i Berlingske, og pointen i indlægget var såmænd, at de overvægtige selv er skyld i deres sundhedsproblemer, og derfor skal de ikke have skatteyderbetalt hjælp af det offentlige.

En af Danmarks mest omtalte meningsdannere på sundhedsområdet har tilsyneladende kastet sig over overvægt og fedme. I mange år har Peter Gøtzsche sat dagsordner, når det gælder psykiatri, mammografi, helbredstjek og medicinalindustriens troværdighed - nu skal det åbenbart handle om overvægt, som da også netop er det nye ekspanderende område i danske – og internationale - sundhedsvæsen.

Det er der grund til at notere sig. For Peter Gøtzsche har magt. Fra sin stilling som uhørt autonom direktør for Nordisk Cochrane Center har han igennem årene fået politikere til at ændre holdning, forpurret ambitiøse sundhedsplaner, fået patienter på barrikaderne og provokeret medicinalindustrien.

Han praktiserer sin indflydelse under en paraply med en usædvanlig struktur, og hvor Rigshospitalets ledelse er hans officielle – men tilsyneladende fuldstændig magtesløse - chef. Han har ingen bestyrelse, som han skal stå til ansvar for, ingen sparringspartnere, ingen chefer – han lytter reelt ikke til nogen som helst, og han pålægges heller ikke at lytte til nogen som helst.

Peter Gøtzsche er ikke bare Peter Gøtzsche – han er suveræn, når det gælder om at styre pressen og den offentlige mening. Han taler i overskrifter. Mestrer den kritik, som medierne skaber sensationer af. Evidens eller ej.

I felttog med en ofte uforberedt presse kører Peter Gøtzsche benhårdt på lægekolleger, der har den mindste berøring med medicinalindustrien. Han mistænkeliggør standen. Hans påstand er, at over 1.000 danske læger er købt og betalt af industrien, og det er vel at mærke enten professorer eller ledende overlæger – lavere rangerende læger interesserer ikke industrien, siger han, og dele af pressen og mange patienter slubrer det i sig.

Resultatet er, at hans synspunkter ofte står uimodsagt, fordi der i dag er meget få læger, som tør tage til genmæle mod Peter Gøtzsche. De frygter hans ekstremt aggressive facon, en retorisk rocker-stil, som få kan håndtere. Derfor får hans synspunkter i øvrigt ofte lov at stå uimodsagt – ingen orker at tage kampen op mod ham.

Hans synspunkter er efterspurgte i pressen – men det er også holdninger, som kræver noget af bannerførerens egen personlige integritet. Beskylder man andre for uretmæssigt at tage imod penge og for at lade sig korrumpere, må man forventes at være hvidere end hvid.

Men Peter Gøtzsche er ikke pletfri. Ingenlunde, og det har Sundhedspolitisk Tidsskrifts vist fra flere vinkler.

Sommerens fedme-kommentar er kun et lille illustrerende og meget aktuelt eksempel på Peter Gøtzsches sammenblanding af kasketter – og sammenblanding af videnskab og personlig holdning.

Fedme – Næste station for Gøtzsche

Peter Gøtzsche underskrev ikke sit indlæg i Berlingske som privatperson. Nej, han brugte sin professortitel og den troværdighed, den er forbundet med, og som har sine rødder på Københavns Universitet.

Han skrev heller ikke som hvem som helst, næh, han brugte sin doktorgrad i medicin og den faglighed, netop den titel er forbundet med. Han har ellers ingen som helst lægefaglig viden om fedme.

Nok så vigtigt. Han tilføjede også sit arbejdssted, Nordisk Cochrane Center, som efter manges opfattelse, især politikere, er selve templet for evidensbaseret forskning her til lands. Hensigten med at bruge centeret var at løfte troværdigheden af indlægget.

Fedme tegner til at blive næste station i Peter Gøtzsches felttog mod lægefaglige autoriteter. Fedme er under alle omstændigheder et kommende varmt emne i den danske sundhedsdebat. Fedmekirurgi bliver dag direkte anbefalet til bestemte patienter i f.eks. diabeteslægers guidelines, både herhjemme og internationalt. Og danske Novo Nordisk har enorme interesser med en række nye lægemidler, og det samme har en række andre af de store pharmavirksomheder.

Det vil være typisk for Peter Gøtzsche at slå til akkurat der, akkurat som han har det med mammografi screening, helbredstjek, medicin i al almindelighed og psykofarmaka i særdeleshed. Hans taktik har hver gang været den samme, nemlig at bearbejde eksisterende dokumentation og konkludere, at ingen interventioner fungerer, ja, de skader mere, end de gavner.

Hans argumenter har vægt, ikke mindst fordi Peter Gøtzsche er en del af det internationale Cochrane Collaboration. Slagordene bag denne organisation er:

Trusted evidence * Informed decisions * Better health.

Det er forklaringen på, at Peter Gøtzsche overalt, hvor det er muligt, anvender sin tilknytning til Cochrane Collaboration og dets tankegang, og det gælder uanset, hvor langt han egentlig er fra sit internationale bagland, således også Peter Gøtzsches uortodokse dokumentation fra en luksusrestaurant i Grækenland. Cochrane Collaboration er nemlig det mest troværdige, man overhovedet kan forestille sig på det medicinske område. Cochranes bibliotek har en helt særlig betydning på det område. Det rummer videnskabelig litteratur, som har stærk dokumentation bag sig. Den er den troværdighed, Peter Gøtzsche smykker sig med.

Også på de højeste steder herhjemme giver det genlyd. Nordisk Cochrane Center er ligefrem på finansloven, og blandt politikere er der tilfredshed med bevillingen. Derfor modtager Peter Gøtzsches center hvert år omkring seks mio. kr. i støtte, primært til lønninger og personalerelaterede udgifter. Pengene administreres af Rigshospitalet, som også lægger kvadratmeter til centerets organisation.

Men Cochrane Collaboration, som har hovedkvarter i London, kender næppe til den danske direktørs kommentar om personer med stærk overvægt, eller rettere læserbrev, til Berlingske. Gjorde den det, ville den højest sandsynligt lægge afstand til så bizar evidens, som direktørens private optællinger fra et græsk luksushotel.

Derimod kender Cochrane-folkene i London alt til Peter Gøtzsches videnskabelige produktion, og det har ved flere lejligheder ført til, at den internationale organisation, som Peter Gøtzsche ustandselig anvender til at skabe troværdighed om sine udfald, lægger afstand til sin danske direktør.

Mest bemærkelsesværdigt skete da, Peter Gøtzsche beskæftigede sig med sin yndlingsaversion, psykofarmaka. Det blev til en bog, og med den som udgangspunkt skrev Peter Gøtzsche om at lægemidler til psykiatriske lidelser ikke bare var spild af penge, de var dødelige.

Så greb Cochrane Collaboration ind. Det ville verdens mest troværdige og evidensbaserede organisation simpelthen ikke lægge navn til, og derfor ligger der nu en permanent frarådelse på Cochranes hjemmeside. Den slår fast, at Cochrane Collaboration ikke bakker op om Peter Gøtzsches synspunkter om psykofarmaka, og at han i fremtiden ikke skal inkludere Cochrane i den kamp.

In his article ‘Prescription pills are Britain’s third biggest killer’ (MailOnline, 15 September 2015) Professor Peter Gøtzsche writes that: ‘As an investigator for the independent Cochrane Collaboration – an international body that assesses medical research – my role is to look forensically at the evidence for treatments’ and goes on to make a series of statements about the effects of psychiatric drugs and their use by doctors in the UK. These comments could be misconstrued as indicating that Professor Gøtzsche is conducting this work on behalf of Cochrane.

Cochrane wishes to state unequivocally that the views Professor Gøtzsche has expressed on the benefits and harms of psychiatric drugs are not those of the organization. As primarily a research organization Cochrane does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue.

Professor Gøtzsche is an experienced researcher and he is the Director of the Nordic Cochrane Centre. He is free to interpret the evidence as he sees fit. He has an obligation, however, to distinguish sufficiently in public between his own research and that of Cochrane – the organization to which he belongs. There is a wide range of views within Cochrane on the benefits and harms of psychiatric drugs, of which Professor Gøtzsche’s is one.

Denne barske udtalelse fra 18 september 2015 er underskrevet af de øverste folk i Cochrane Samarbejdet, nemlig:

Lisa Bero and Cindy Farquhar, Steering Group Co-Chairs

Mark Wilson, CEO

David Tovey, Editor in Chief

Det har dog ikke fået den danske direktør til at holde sig tilbage. Han anvender igen og igen sin relation til Cochrane til sin private kamp med medicinsk behandling i psykiatrien. Han anvendte den som nævnt også til at skabe troværdighed om sin kommentar om fedmebehandling.

Året før, i 2014, tog Cochrane Collaboration også afstand fra Peter Gøtzsche, da han gik amok over anvendelsen af psykofarmaka i en kronik i Politiken. Det klagede Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med en række professorer indenfor psykiatrien over i en henvendelse til det internationale Cochrane Collaboration, og det førte til denne bredside fra den administrerende direktør for The Cochrane Collaboration, Mark Wilson:

"Jeg ønsker at fastslå udtrykkeligt, at det ikke er The Cochrane Collaborations synspunkter på dette spørgsmål, og vi støtter dem ikke," sagde han til Altinget.

Videre hed det i Cochranes svar:

”Vi har derfor skrevet til professor Gøtzsche og beder ham om at gøre det klart i alle fremtidige meddelelser til enhver læser eller lytter, at disse synspunkter om psykofarmaka er hans egne og ikke kan anses for at repræsentere synspunkter i Cochrane Collaboration."

Advisory board – har aldrig mødtes

Det forandrer ikke, at Peter Gøtzsche overalt, hvor det er muligt – således også læserbrevet om de overvægtige grækere, anvender sin tilknytning til Cochrane til at løfte sin troværdighed. Samme formål har det, at Peter Gøtzsche inddrager centerets finanslovsbevilling, som han tydeligvis opfatter som en blåstempling af sit arbejde – og egentlig med fuld ret. Man må da gå ud fra, at en finanslovsbevilling borger for en slags kvalitet. På den måde stiller Folketinget sig bag Peter Gøtzsches ofte voldsomme udfald om korrupte læger og en morderisk medicinalindustri.

Man kan derfor spørge sig selv, om Folketinget gør sit hjemmearbejde godt nok, når Peter Gøtzsches center år ud og år ind får sin million-bevilling via finansloven. Der er absolut intet, der tyder på, at centraladministrationen tjekker, hvad der sker med pengene. Sundhedspolitisk Tidsskrift har gentagne spurgt statsrevisorerne, om Peter Gøtzsches håndtering af Nordisk Cochrane Centers økonomi er i overensstemmelse med reglerne. Men uden held.

Måske lægger lovgiverne vægt på, at det Nordiske Cochrane Center anføres af et advisory board i den tro, at det er en slags bestyrelse. Her sidder en række centrale personer fra Cochrane samfundet, f.eks. Mike Clarke, som tidligere var topmanden i Cochrane Collaboration, David Tovey, chefredaktør for The Cochrane Collaboration, og et par redaktører for respekterede videnskabelige-publikationer, JAMA og Annals of Internal Medicine. Der er også Sine Jensen, seniorrådgiver fra Forbrugerrådet.

Det ser fint ud, men da Sundhedspolitisk Tidsskrift spørger først det danske centers vicedirektør, Karsten Juhl Jørgensen, om at få indblik i dagsordener og referater fra møder i advisory boardet, så får vi den besked, at det er kun Peter Gøtzsche, der kan hjælpe os med det. Da Sundhedspolitisk Tidsskrift spørger Peter Gøtzsche, kommer der heller ikke svar. Derfor har Sundhedspolitisk Tidsskrift kontaktet en række af medlemmerne i centerets advisory board, men heller ikke de har svaret.

Langt om længe oplyses det - af Rigshospitalet, og ikke af Peter Gøtzsche - at centerets advisory board, som ellers præsenteres som var det en bestyrelse, og som i årsrapport efter årsrapport, også den seneste, præsenteres som om, at det faktisk spiller en rolle, aldrig har holdt et eneste møde. Det er en attrap. Der findes derfor ingen dagsordner og ingen referater, og åbenbart er det så pinligt, at ingen vil give Sundhedspolitisk Tidsskrift denne besked. Der er med andre ord intet organ, som Peter Gøtzsche kan læne sig op ad eller som kan holde ham i ørene, som kan rådføre ham, tale ham til rette, eller som han kan få gode råd fra. 

 Årsrapport fyldt med pralerier

Peter Gøtzsche har således ikke har nogen bestyrelse at stå til ansvar for, men centeret laver trods alt en årsrapport, som det hører sig til. Nogen normal årsrapport er der dog ikke tale om. Årsrapporten fra Nordisk Cochrane Center er en lang opremsning af egne fortræffeligheder, og de fleste er ikke aktuelle, men flere år gamle. Her er heller ingen tilløb til seriøs refleksion over udviklingen i evidensbaseret forskning, sådan som man burde forvente.

Til gengæld kan man f.eks. læse at ordet “Cochrane” er dukket op 511 gange i 2016, og heraf var 35 i landsdækkende dagblade. Det anser centeret åbenbart for at være en succesparameter. Det er bare ikke sandt. I 2016 blev Cochrane derimod nævnt i 483 artikler, og mere end halvdelen var i web-medier, som hovedsageligt var opkog af de samme dagblades artikler i de trykte udgaver.

Peter Gøtzsche skulle nok også have korrigeret for intet mindre end 148 gange, hvor ordet Cochrane dukkede op i forbindelse med en kendt modefotograf, James Cochrane, som bl.a. fotograferer til Alt for Damerne og andre dameblade. Det er lige før, at denne fotograf har lige så mange citater som Peter Gøtzsches center. I hvert tilfælde er han oftere nævnt i pressen end chefen selv. Peter Gøtzsche har 42 færre citater end modefotografen, nemlig 106 i 2016.

Men ellers fejrer årsrapporten Nordisk Cochrane Centers sejre, og blandt dem er Peter Gøtzsches egne og private bøger, som han har fået udgivet på Peoples Press, og hvor han selv har modtaget alle honorarer, og som Cochrane Collaboration ikke vil acceptere, at han henviser til, hvis han nævner sin tilknytning til Cochrane samfundet.

Centeret opgør selv værdien af sin indsats til mindst en halv mia. kr. En af sejrene er, at det på grund af centerets rådgivning lykkedes at forpurre indførelsen af mammografiscreening, som Sundhedsstyrelsen ellers ville rulle ud landsdækkende. Men inden da blev Cochrane Centeret bedt om en vurdering, og konklusionen var, at screening gjorde mere skade end godt. Derfor besluttede Danske Regioner udskyde introduktionen af mammografiscreening i de dele af landet, som ikke havde indført dem. Derved forsinkedes processen, indtil programmet endelig var rullet ud i hele landet. Men gevinsten ved forsinkelsen – og den skyldtes altså Nordisk Cochrane Center – kan gøres op til ”more than 200 mio. Danish crowns every year.” Bortset fra det lidt ubehjælpsomme engelsk, så er regnearbejdet vist heller ikke helt pålideligt.

Centerets indsats for at miskreditere effekten af mammografiscreening har ført til udarbejdelsen af en pjece, som danske kvinder kan bruge til at træffe beslutning om, hvor vidt de skal få en screening eller ej. Pjecen fraråder det. Men rådet er baseret på gammel og fordrejet dokumentation. I en artikel andet sted på Sundhedspolitisk Tidsskrift kritiserer Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, pjecen. Han mener, at den ”manipulerer, vildleder og taler mod bedre vidende”.

Man kunne føje til, at den også er gammel og baseret på gamle data, som siden er ændret – til fordel for screening. Men det ikke fået Peter Gøtzsche eller Cochrane Centeret til at fjerne pjecen eller stoppe markedsføringen af den.

I årsberetningen slås det fast, at denne indsats altså skulle have sparet det danske samfund for mange mio. kr., men sandheden er, at den mere sandsynligt har kostet liv.

Peter Gøtzsches center tager også æren for enorme besparelser, fordi centeret advarede sundhedsministeren mod at indføre generelle helbredstjek. Nordisk Cochrane Center nævner ganske vist, at et studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed nok også har haft betydning – og det er en historisk underdrivelse. Alligevel tager centeret æren for den fulde besparelse: ”Our review has saved over 200 mio. Danish crowns annually,” skriver Peter Gøtzsche i sin årsrapport.

Og på den måde bliver det hurtigt til mange, mange mio. kr., Nordisk Cochrane Center har sparet det danske samfund for.

Normalt ville en sådan årsrapport skulle godkendes af en bestyrelse, og så ville den have indeholdt oversigter over årets arbejde. Men her er hverken en bestyrelse – eller bedømmelse af årets arbejde. Hvis Folketinget skulle få lyst til at tjekke, hvad det danske samfund egentlig – og helt konkret – har fået ud af sin million-investering i centeret, så er årsrapporten uanvendelig. Den er kemisk renset for uafhængige vurderinger, kun en opremsning af de sejre, som centeret med tvivlsom berettigelse smykker sig af, og som i øvrigt er jo flere år gamle.

Rigshospitalets afmagt

Da Cochrane Centeret i sin tid skulle lokaliseres, valgte man at placere det på Rigshospitalet, og af samme grund fik Rigshospitalet også ansvaret for budgetkontrollen. Siden har Rigshospitalet siddet på Nordisk Cochrane Centerets pengekasse, og det har ikke været sjovt. Peter Gøtzsche har – viser Sundhedspolitisk Tidsskrifts aktindsigter – gang på gang udfordret Rigshospitalets bogholderi. Han har forlangt, at finanslovsbevillingen skulle betale alt fra parkeringsbøder til parkeringsafgifter, når Peter Gøtzsche forhandlede med sit private forlag. Gang på gang har Rigshospitalet strittet imod og kæmpet indædt med Peter Gøtzsche, som har været usædvanlig stædig, f.eks. da han forlangte to gange kilometerpenge, fordi hans chauffør jo også skulle hjem igen.

I april 2015 gik Peter Gøtzsche for alvor til angreb mod Rigshospitalets indblanding i hans forvaltning af centerets penge. Lejligheden bød sig, da Rigshospitalets viste sig at have et medansvar for svindelaffæren i hospitalets hjertecenter. Det førte til en voldsom reaktion: ”Rigshospitalet har ingen kompetence til at intervenere i centrets forskningsmæssige opgaver, prioriteringer m.v.” skriver Peter Gøtzsche, og så henviser han til svindelsagen, som han ikke ønsker sit center blandet ind i. ”Jeg mener, at hospitalet går for langt i sine bemærkninger til mine dispositioner, herunder især når hospitalet afviser at refundere beløb, som jeg har lagt ud, og som jeg har brugt på ting, der er væsentlige for mit arbejde,” skriver han.

Selve sagens strid var et tilgodehavende på 18.134,44 kr. Derefter lister Peter Gøtzsche op, hvad han anser for urimeligheder, f.eks. at Rigshospitalet havde afvist at betale for hjemmesiden, deadlymedcine.dk, som ellers udelukkende blev anvendt til at markedsføre Peter Gøtzsches bøger og hans person.

Dernæst anså han det for helt urimeligt, at Rigshospitalet nægtede at betale 2.206,25 kr. til betaling af labels, idet en person ønskede at indkøbe en særudgave af ”min bog ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet.” Den pågældende vil tilbyde den ”til alle praktiserende læger”, ”fordi den kunne bidrage til at mindske overbehandlingen med medicin.” Den pågældende havde købt 2000 bøger til en pris, som Peter Gøtzsche huskede som kostpris. Den handel prioriterede Peter Gøtzsche – imodsætning til Rigshospitalet.

Dernæst bruger Peter Gøtzsche en halv, tæt beskrevet A4 side på at forklare, at det er dybt urimeligt, at Rigshospitalet ikke vil betale en parkeringsbøde, som han havde fået, da han parkerede i indre by i København. ”Jeg er sikker på, at der stod en P-vagt på lur og kun ventede på, at den næste skulle gå i fælden,” skriver han til Rigshospitalets direktion. Peter Gøtzsche henviser til, at Danmarks Radio betaler bøderne for sine journalister (og det må man ikke håbe – det er ulovligt) ”Jeg skal derfor bede hospitalet om at refundere både de 25 kr. for selve parkeringen, og bøden på 510 kr.” Og der fik han også et nej.

Denne ordveksling er ganske typisk for Peter Gøtzsche,

Måske er det disse idelige skænderier, der fik Rigshospitalet til at overse, at Peter Gøtzsche grundigt sammenblandede centerets økonomi og hans privatøkonomi. Det skete, da han – privat – udgav sine tre bøger. De blev udgivet på alle hovedsprog, og ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrifts oplysninger har de seneste solgt 8000 eksemplarer hver, og de har derfor givet hans privatøkonomi et gevaldigt løft. Siden er de oversat til samtlige hovedsprog, og også har der de solgt i et omfang, så de er landet i toppen af Amazons ranking på deres respektive områder.

Selv om bøgerne er Peter Gøtzsches egne, opfatter han dem som en integreret del af Nordisk Cochrane Center. I dag markedsføres bøgerne således stadig på Nordisk Cochrane Center officielle hjemmeside (se her). Her listes hans private bøger op under overskriften: Books and book chapters that build on our research. Den ene bog, nemlig “Deadly psychiatry and organised denial” har Cockrane Collaboration ellers taget afstand fra: “Cochrane wishes to state unequivocally that the views Professor Gøtzsche has expressed on the benefits and harms of psychiatric drugs are not those of the organization. As primarily a research organization Cochrane does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue.”

På hjemmesiden er der afsat plads til at markedsføre Centerets publikation ”Screening for brystkræft med mammografi”, som fraråder kvinder at lade sig screene for brystkræft. Publikationen er fra 2012, men den første udgave er fra 2007. Det anvendte materiale er hovedsagelig fra den første udgave. Materialet er altså tussegammelt, og det har da også fået Kræftens Bekæmpelse op i det røde felt, at Nordisk Cochrane Center baserer sin rådgivning på forældet materiale: ”jeg afventer kommentaren ,” siger Niels Kromann, cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.

Peter Gøtzsches driver også en privat hjemmeside, deadlymedicine.dk. Den forsøgte han som nævnt at få Rigshospitalet til at finansiere, men det blev afvist, fordi den er indlysende hans egen. Den anvendes da også alene til at markedsføre Peter Gøtzsches bøger og hans synspunkter – og nu også hans tilknytning til organisationen The International Institute for Psychiatric Drug Withdrawal, hvor han er blandt stifterne, og som har til formål at hjælpe psykiatriske patienter til at udfase deres medicin.

Hjemmesiden anvendes også til at markedsføre Peter Gøtzsche dagskurser i afmedicinering af psykiatriske patienter. Hidtil er de blevet holdt et par gange i Indre Missions ejendom, Bethesda, på Israels Plads i København. Kurserne er en rent privat aktivitet. I selve kursusprogrammet undlader Peter Gøtzsche da også fra at nævne sin tilknytning til Nordisk Cochrane Center. Men hans professorat ved Københavns Universitet anvendes, selvom professoratet jo intet har at gøre med psykiatri. Ikke desto mindre er det ham selv, der påtager sig programpunktet: ”Udtrapning af antidepressiva.”

Alligevel kan den øverste chef ikke holde sig fra at bruge sit Cochrane bagland – i øvrigt uagtet, at Cochrane Collaboration specifikt har gjort ham opmærksom på, at ”Cochrane does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue.” Men den ordre fra hovedkvarteret kan chefen for det dansk-baserede center simpelt hen ikke overholde, så i de mails han udsendte for at markedsføre sit dagskursus om noget så klinisk som udfasning af psykiatriske lægemidler, underskriver han sig:

Peter C. Gøtzsche

Professor, dr. med.

Det Nordiske Cochrane Center

Det koster 1200 kr. at være med på kurset. Det fremgår ikke, om der er inkluderet moms. Selv om kurset er Peter Gøtzsches, så skal deltagerne ikke desto mindre skrive til en medarbejder på centeret for at blive tilmeldt, dog ikke på den officielle Cochrane mail, men på en privat mail, så lidt hjælp får direktøren for centeret altså. 

Derfor er der en lille smule af Folketingets finanslovsbevilling, som går til afmedicinering af personer med psykiatriske sygdomme i Indre Missions ejendom.

Helt konkret har finanslovsbevillingen bidraget til at finansiere Peter Gøtzsche turné i Australien, og den handlede ifølge det australske Cochrane samfund hovedsagelig om at markedsføre Peter Gøtzsches private bøger. Det fremgår også af Peter Gøtzsches egen turneplan, hvor det møjsommeligt er oplyst hvilken bog, der er på programmet de steder, hvor han har optrådt, ”psychiatry”, ”crime” eller ”mamma”, der tydeligvis refererer til Peter Gøtzsches private bøger om netop de tre emner. Det fremgår, at en af bøgerne var på programmet hver eneste dag, og altså ikke bare lejlighedsvis eller tilfældige aftener.

Denne plan brugte Peter Gøtzsche til at overbevise Rigshospitalet om rimeligheden af hans rejseønske, så Rigshospitalet har haft kendskab til programmet, men altså uden at gennemskue det (se programmet her).

Rejsen til Australien foregik på business class med flyselskabet Emirates. Flyet fra København til Adelaide via Dubai retur kostede 27.626 kr. Dertil skal lægges yderligere mindst 4.000 kr. for at flyve indenrigs i Australien. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift har bragt disse sammenhænge frem, men i første omgang afviste Rigshospitalet, at der var tale om en turné med henblik på at sælge bøger.

Afvisningen baserede sig på en såkaldt tro-og-love erklæring fra Peter Gøtzsche fra 27. maj 2017, og her afviser han kategorisk, at rejsen overhovedet skulle have haft noget at gøre med bøgerne. Ikke en eneste flig åbner han for, at bøgerne skulle spille en rolle.

Siden gennemgik Rigshospitalet dokumentationen fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, og så blev vurderingen ændret:

”I Australien har Peter Gøtzsche undervist flere steder på universiteter og hospitaler, og han har holdt møder med samarbejdspartnere som direktør for det Nordiske Cochrane Center. Udgifter med tilknytning til disse aktiviteter er afholdt.”

”Enkelte dage på turen er der også arrangementer, typisk aften, hvor der i tilknytning til arrangementet er mulighed for at købe bog om emnet skrevet af Peter Gøtzsche. Disse arrangementer ville ikke, hvis de stod alene, give anledning til betaling af rejse mv. ”

Sådan skriver hospitalets ledelse i sin nye vurdering og erkender dermed, at finanslovsbevillingen er gået til at pleje Peter Gøtzsches private formål.

Men selv den nye erkendelse er utilstrækkelig, når man eksempelvis ser denne video fra en af Peter Gøtzsches oplæg i Australien, tjek bare de første minutter. Det er tilstrækkeligt til at se, at denne præsentation skal markedsføre hans bog.  

Her indleder en af Gøtzsches kolleger med at sige, at Peter Gøtzsche ”vil have specielt fokus på sin seneste bog, som kigger nærmere på industriens indflydelse på vores verden, og som I så, da I kom ind, så er denne bog til salg, og hvis I ikke har læst den, så vil jeg give den nye bedste anbefalinger. Den er fantastisk.”

Peter Gøtzsches egne kolleger i Australien har også en helt anden udlægning af, hvad der foregik på den danske professors turne i Australien end Rigshospitalet og Peter Gøtzsche selv. Her gøres rejsens formål op, og det flugter bestemt ikke med Peter Gøtzsches udlæg, og derfor heller ikke med Rigshospitalets:

“Peter Gøtzsche was greeted by keen audiences and much media attention during his recent whirlwind visit to Australia. The Director of the Nordic Cochrane Centre undertook the one-off lecture tour at the behest of one of his readers, whose 19 year old son committed suicide. The grieving father wrote to Peter asking him to come to Australia to raise awareness of the profound public health issues canvassed in his latest book, Deadly Medicines and Organised Crime: How Big Pharma Has Corrupted Healthcare.

‘I receive letters like this from around the world all the time,’ says Peter. ‘It’s really very sad. The issues I raise in my book really resonate with so many people, many of whom approach me and tell me of their terrible experiences with psychiatry and psychiatric drugs. This is one of the reasons I wrote my book. I wanted to ensure people know more about the lethal harms these drugs can cause. They need to be better informed about the treatments they’re being prescribed. This is what I came to Australia to talk about and it's what I found people wanted to hear more about.’”

Derfor rejser der sig også det spørgsmål, om Rigshospitalet overhovedet er en troværdig part i denne sag. Hvis Peter Gøtzsche har fået udbetalt uretmæssige rejseomkostninger, så er det netop Rigshospitalet, der har ansvaret – og fejlen. Derfor er Rigshospitalet ikke upartisk.

Den mistanke bekræftes man i, når man ser Rigshospitalets håndtering af to mindre sager, nemlig disse:

I 2014 fik Peter Gøtzsche betalt en rejse til New York for at blive interviewet i The Daily Show, alt blev betalt af showet, bortset fra, at Peter Gøtzsche valgte at tage en overnatning i byen, inden han tog hjem. Denne overnatning blev betalt af Rigshospitalet, uagtet at hele besøget drejede sig om at promovere Peter Gøtzsches bog, ovenikøbet i et show som må have givet professoren betydelige indtægter.

Sundhedspolitisk Tidsskrifts spørgsmål til Rigshospitalet var i den forbindelse: ”Er det OK?”

Rigshospitalets svar:

Peter Gøtzsche var inviteret på baggrund af sin forskning i Cochrane regi. Rejse og overnatning er betalt af The Daily Show. Der er imidlertid en betaling til hotellet for ekstra ophold, grundet tidspunkt for hjemrejse. Rigshospitalet har godkendt udgiftsbilaget.

Den regning på et par tusinde kr., som så entydigt skulle betales af Peter Gøtzsche selv, bruger Rigshospitalets ledelse altså skattteydernes penge på, og Peter Gøtzsche føler sig altså berettiget til at bede om pengene, som han burde have betalt af egen lomme. I øvrigt er det ganske enkelt ikke rigtigt, når Rigshospitalet noterer sig, at Peter Gøtzsche var inviteret på baggrund af sin forskning i Cochrane regi. Det er grebet ud af luften – han optrådte alene på grund af hans private bog.

Peter Gøtzsche tegnede også en forsikring i forbindelse med udgivelsen af hans bøger. Der er tale om en såkaldt ’Writers Professional Indemnity & Public Liability Insurance’. Den koster 1.280 pund om året, svarende til 11.200 kr. og sikrer ham mod tab på maksimalt 500.000 pund – ca. 4,3 mio. kr. Siden skifter han dog mening og ønsker forsikringen udvidet til tre år, svarende til en samlet præmie på 33.400 kr. Det hele ender dog med en aftale for et år, men lidt dyrere end de 1.280 pund.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har spurgt Rigshospitalet, om denne udgift var berettiget.

Rigshospitalets svar:

Forsikringen dækker al formidlingsaktivitet: videnskabelige artikler, foredrag, bøger, web osv. Den aktivitet, der foregår i regi af det Nordiske Cochrane Center, er derfor dækket ind. Vi er orienteret om, at forsikringen også dækker medarbejdere, der udfører arbejde på foranledning af forsikrede. Forsikringen ville have samme pris, hvis den ikke dækkede eventuelle bogudgivelser.

Denne forsikring er tegnet til en forfatter og i forbindelse med en bog, ikke til et center og dets medarbejdere, som velsagtens heller ikke risikerer at blive retsforfulgt med krav om erstatninger på 4,3 mio. kr. Det fremgår da også klart af forløbet frem til, at centeret køber denne forsikring. Ikke en eneste gang nævner Peter Gøtzsche i den forbindelse, at formålet skulle være andet end ham selv.

Endelig har Sundhedspolitisk Tidsskrift spurgt om den advokat, som Peter Gøtzsche har antaget, og som ifølge en henvendelse til tidsskriftet repræsenterer både Det Nordiske Cochrane Center og privatpersonen Peter Gøtzsche - er det så meningen, at denne advokat skal betales af centerets finanslovsbevilling, uagtet at Sundhedspolitisk Tidsskrifts kritik jo ikke er rettet mod centeret, men mod Peter Gøtzsche?

Rigshospitalets svar:

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til inddragelse af og betaling for advokat.

Rigshospitalet er altså ikke parat med en afgørelse i selv så simpel en sag. Man kunne tilføje, heller ikke i denne sag. Den myndighed, som er sat til at bestyre Nordisk Cochrane Centers bevilling er ikke parat til at skelne mellem det private fra det professionelle, når det det gælder Peter Gøtzsche.

På mange måder minder hospitalets håndtering af Peter Gøtzsches økonomi om den håndtering, som hospitalet anvendte overfor kardiologerne på Rigshospitalet - altså dem, der misbrugte deres forsknings bevillinger til private formål.

Der gik det galt, og lægerne berigede sig selv for næsen af hospitalets ledelse. Ja, lægerne var ovenikøbet sikre på, at mange andre læger opførte sig på samme måde.

Helt så primitiv er sagen om Peter Gøtzsche ikke. Han beriges i kraft af en række bøger, bestsellere, som Rigshospitalet accepterer, at han kan markedsføre for danske skatteyderes penge. 

Det er også kritisabelt, at han anvender skatteyderne penge på kampagner, som savner dokumentation.

Mest i iøjnefaldende sker det i hans felttog mod anvendelsen af lægemidler til psykiatriske sygdomme. Der vender selv hans eget opland, Peter Cochrane, ham ryggen. Men det har ikke stoppet Peter Gøtzsche og hans uansvarlige påstande, som med sikkerhed har fået patienter med behov for medicinen til at fravælge den.

Men det sker også i centerets miskreditering af mammografiscreeninger. Der medvirker Peter Gøtzsche til at få at danske kvinder til at fravælge screening, som ellers kunne hjælpe dem til et længere liv.

Den slags kampagner burde være tilstrækkeligt til at stoppe den økonomiske opbakning til Nordisk Cochrane Center, i det mindste så længe Peter Gøtzsche er chef. Det egner han sig ikke til.

Folketinget burde forlange, at Nordisk Cochrane Center får en professionel bestyrelse, som kan tumle Peter Gøtzsche, eventuelt afskedige ham, når han går for vidt.

Administrationen af centeret burde også flyttes væk fra Rigshospitalet. Hospitalets ledelse og dets økonomifolk evner ikke at håndtere en person som Peter Gøtzsche.