Kræftens Bekæmpelse: Cochrane manipulerer og vildleder bevidst danske kvinder

En af landets mest omtalte og prestigefyldte forskningsinstitutioner handler både manipulerende og mod bedre vidende. Og det værste er, at institutionen på et falsk grundlag påvirker danske kvinders overvejelser med hensyn til, om de vil lade sig mammografiscreene eller ej.

Det siger ekspert i mammografi, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman, i en uhørt skarp kritik af Det Nordiske Cochrane Center med Peter Gøtzsche i spidsen. Også Elsebeth Lynge, professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, er stærkt kritisk.

En oplysningsstrategi om mammografiscreening, herunder en pjece rettet til kvinder om brystkræft, får nu Niels Kroman til at bruge ord som ’manipulation, vildledning og at tale mod bedre vidende.’

Det Nordiske Cochrane Center har bl.a. på sin hjemmeside liggende en pjece, som henvender sig til kvinder, som han mener indeholder konklusioner, som kan være direkte skadelige for kvinderne og derfor ikke må stå uimodsagt.

Centret argumenterer bl.a. for, at ingen screenings- eller vaccinationsprogrammer har nogen effekt, og den holdning er dybt useriøs, mener han.

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, har dissekeret den alternative pjece for fejl og mangler, og han bakkes op i kritikken af Elsebeth Lynge, professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Niels Kroman siger, at der i pjecen bruges tal, som ingen andre forskere kender til.

Pjecen fra Cochrane, der er en del af centrets informationsstrategi til den danske befolkning, er ikke opdateret siden 2012, selvom der er kommet adskillige nye forskningsresultater siden. I den seneste udgave refereres f.eks. til en undersøgelse fra 2002, selv om denne er opdateret i 2009 – og faktisk yderligere opdateret i 2016.

”Når de holder fast i tallene fra 2002, kan jeg ikke se anden forklaring, end at de hænger bedre sammen med deres dagsorden. Men det er simpelthen manipulation og vildledning at beholde gamle oplysninger, som sidenhen er ændret i nyere undersøgelser. Det er ikke i orden,” siger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

Hans konklusioner på gennemgangen af den alternative pjece er især tre:

• Det er vildledning konsekvent at måle på, hvordan går det med hele befolkningen, uanset at hele befolkningen ikke tager imod screening.
• Det er ikke i orden konsekvent at frasortere de undersøgelser, der ikke understøtter deres egne synspunkter.
• Og det er ikke i orden konsekvent at referere til sig selv, sig selv og sig selv igen. Af deres referenceliste kan man se, at ikke færre end 13 af 27 referencer er til egne undersøgelser.

Forfatterne bagatelliserer realiteter

Det centrale budskab i den alternative pjece er, at screening er meget lidt effektiv, fordi man skal screene 2000 kvinder i ti år for at redde en enkelt. Men dokumentationen for det sker angiveligt med forkerte tal:

”Det lykkes forfatterne af bagatellisere, hvor mange vi kan redde, ved at bruge tal for alle dem, der blev inviteret (screenet) og ikke – som vil være mere reelt – for dem, der faktisk mødte op til mammografi,” påpeger cheflægen og siger videre:

”Skal man konkludere, som de gør i den alternative pjece, svarer det til at sige, at ingen screeningsprogrammer og ingen vaccinationsprogrammer nytter noget.”

Nye tal giver andre konklusioner

Endnu et eksempel på manipulation er, at tallene, der i pjecen bruges som dokumentation for, at man stikker kvinderne blår i øjnene, ift. hvor mange der reddes af mammografi, er fra 1993. For fakta er, at der siden er kommet mange nye tal, som vil føre til helt andre konklusioner. De kommer bl.a. fra Elsebeth Lynge, professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, hvor hun i mange år har beskæftiget sig med bl.a. screening af kræft. Hun siger:

“Der foreligger nu tal for, hvor mange dødsfald af brystkræft, der spares ved screeningen i Danmark. For 1000 50-årige kvinder, der inviteres hvert andet år til screening, indtil de bliver 69 år, og som følges til de bliver 79 år, forebygges 5,4 dødsfald af brystkræft, og der diagnosticeres 2,1 ekstra tilfælde af brystkræft. De tilsvarende tal for kvinder, der deltager i screeningen, er 7,5 forebygget dødsfald af brystkræft og 3,0 ekstra tilfælde af brystkræft. Disse tal kommer fra opfølgningen af de kvinder, der henholdsvis blev inviteret og deltog i den screening, der startede for 25 år siden i København og på Fyn.”

Bruger ikke engang egne tal

Når det i den alternative pjece hedder, at ’Screening medfører derfor, at man kommer til at behandle mange kvinder for en kræftsygdom, de ikke har og heller ikke vil få’, sker det ifølge cheflægen i Kræftens Bekæmpelse også på et forkert grundlag. Pjecen konstaterer, at ’hvis man screener 2.000 kvinder regelmæssigt gennem 10 år, vil 10 raske kvinder som følge af screeningen unødvendigt blive betragtet og behandlet som kræftpatienter’.

”Hvis disse tal var rigtige, ville det være verdensrekord. Men sandheden er, at de ikke svarer til noget, som nogen andre i verden er kommet frem til. Der er lavet mange beregninger af overbehandling. Og selv har folkene bag pjecen også publiceret nye tal, der viser, at en ud af tre overbehandles. Det er stadig et højt estimat – men det afkræfter under alle omstændigheder deres egne tal i pjecen,” siger Niels Kroman.

Sorterer i undersøgelser

En anden undersøgelse, der bruges som dokumentation for påstandene i pjecen fra Cochrane, er en amerikansk undersøgelse udarbejdet for USPSTF og offentliggjort i magasinet Annals of Internal Medicine i 2002. Kroman peger imidlertid på en leder i samme blad med overskriften ’The mammography Dilemma’, som stiller sig meget kritisk over for metoderne i både den og Cochrane-undersøgelsen, fordi lederskribenten mener, at forfatterne bag de to undersøgelser konsekvent har sorteret de undersøgelser fra, som ikke bakker op om deres synspunkter, samtidig med at de ukritisk har taget andre med.

”Det er således ikke kun os, der peger på det problematiske i indhold i den alternative pjece. Det gør andre også. Men vi må bare konstatere, at nok så mange indlysende indvendinger tilsyneladende kun er indlysende for alle andre end pjecens forfattere,” siger han.

Ingen effekt på den samlede dødelighed

Når forfatterne bag den alternative pjece skriver, at ’der ikke er påvist nogen effekt af screening på den totale dødelighed’, er det korrekt. Men også dette er manipulation, mener kritikerne.

”Selvfølgelig kan man ikke måle på den totale dødelighed i befolkningen, at man redder nogle kvinder med mammografi-screening. Død som følge af brystkræft udgør på intet tidspunkt mere end to til tre procent af den samlede dødelighed, og det vil ikke kunne måles i den samlede dødelighed, hvis man sparer en tredjedel af disse dødsfald. Så det er dydens vogter, der siger, at man skal fremlægge tingene på en sober måde, som her ikke selv lever op til idealet,” siger Niels Kroman.

I Cochrane-pjecen angives det, at man ved at screene 2.000 kvinder i 10 år undgår et dødsfald af brystkræft, mens 10 gennemgår en unødig operation. I den seneste kvalitetsrapport fra mammografiscreenings-programmet fandt man maligne forandringer i en tredjedel af de genindkaldte kvinder. Blandt dem, der gennemgik en operation, var det kun én ud af 10, der havde en godartet forandring i brystet. Derfor finder Kroman ’det er helt uforståeligt, hvordan Cochrane kan nå frem til deres tal’.

Ser for snævert på dødelighed

Noget andet er, lyder det fra kritikerne, at når man ser på, hvor mange der dør af brystkræft, så skal man, som forfatterne bag den alternative pjece gør det i egne undersøgelser, ikke kun se på dødeligheden i aldersgruppen fra 50-70 år, som er dem, der inviteres til screening. For dem som dør, når de er f.eks. 50-57 år, har i langt de fleste tilfælde fået stillet diagnosen brystkræft, inden de fyldte 50. Og på samme måde: hvis du stopper med at holde øje med, hvor mange der dør, når de fylder 70, får man ikke alle med, som har haft effekt af screeningen. For der går i langt de fleste tilfælde en rum tid, inden de dør (i snit 6-7 år efter de er blevet diagnosticeret). Så skal man undersøge effekten af screeningen ift. dødelighed, skal man måle på kvinder op til 80 år, påpeger Niels Kroman.

Endnu en anke mod den alternative pjece er, at forfatterne bag den, som dokumentation for deres tal og påstande meget hyppigt refererer til sig selv – hvor de bl.a. kalder deres egne undersøgelser ’Den mest grundige gennemgang…’, ’Nyere pålidelige studier tyder på…’ osv.

Der er med andre ord tale om cirkelslutninger, som ikke rummer nogen garanti for sandhed, mener Niels Kroman.

FAKTA

Den alternative pjece med titlen ’Screening for brystkræft med mammografi’ er skrevet af Peter Gøtzsche, professor, overlæge, dr.med. og direktør for Det Nordiske Cochrane Center, Ole Hartling, overlæge, dr.med. og tidligere formand for Det Etiske råd, Margrethe Nielsen, jordemoder og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, samt John Brodersen, praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet. Den er udgivet første gang i 2008 og senest i 2012 som alternativ til den officielle pjece.

Den officielle pjece har titlen ’Mammografi – Screening for brystkræft’ og er senest revideret i 2013 af Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.'