Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

akne

Akne skal

behandles som

en kronisk lidelse

Omkring tre procent af den voksne befolkning lider i en eller an- den grad af akne. Mange af dem er desuden plaget af andre hudli- delser, som den praktiserende læge med fordel kan lægge en lang- varig behandlingsplan for, viser ny viden.

■ Af Nina Bro

Selv om mild til moderat akne kan be- handles relativt let med forskellige udvortes behandlinger, er der behov for øget fokus
på håndtering af lidelsen på grund af de andre hudlidelser, mange voksne med akne oplever. Tyske forskere har i et omfattende nyt observationsstudie fundet signifikant
og hyppig sammenhæng mellem akne og hudlidelser som blandt andre folliculitis, kontakteksem, rosacea, pyoderma, seboroisk eksem, håndeksem. Det fund understreger ifølge forskerne betydningen af akne hos voksne patienter.

Studiet, som havde til formål at kortlægge følgelidelser til akne, omfatter i alt 161.269 voksne personer med en gennemsnitsalder på 43 år, og i denne gruppe fandt man akne hos 5.311 personer. Det svarer til godt tre procent, og i denne gruppe var forekomsten af andre hudlidelser også stor. Eksempelvis fandt man folliculitis, kontakteksem og rosacea hos tre ud af fire personer, og det tyder på, at der er behov for behandling og guidelines, der tager det billede af hudlidel- sen i betragtning, mener forskerne.

Personlige behandlingsforløb

Deres ønske er imødekommes måske af et nyt redskab i form af en samling anbefa- linger fra den internationale ekspertgruppe PACE (Personalising Acne: Consensus of Experts). Ifølge gruppen, som er sammensat af 13 dermatologer fra Europa og Nordame- rika, mangler der anbefalinger for langvarig aknebehandling, der tager hensyn til pa- tienternes kroniske belastning både af selve aknen og dens følgesygdomme, og de har

derfor udviklet “The Personalised Acne Care Pathway” (PACP).

PACP bygger på flere nøgleområder i behandlingen af akne, og for hvert områ- de foreslår ekspertgruppen, hvilke forhold lægen bør tage i betragtning og eventuelt diskutere med patienten. Ligeledes identifi- cerer den nedslagspunkter, der kan påvirke den kliniske beslutning. På den måde giver PACP mulighed for at tilrettelægge et per- sonligt behandlingsforløb, som fokuserer på seks områder:
· Etablering af en patientprofil, som blandt

andet inkluderer aknens karakter, lokali- sering, sværhedsgrad og risiko for følge sygdomme.

· Afklaring af personlige mål for behand- lingsresultatet og afstemning af forvent- ninger.

· Identifikation af de vigtigste emner, der bør drøftes med patienten ved konsultatio- ner.

· Etablering af mål for de enkelte faser i be- handlingen, for eksempel opstart og vedli- geholdelse.

· Løbende opfølgning og vurdering af, om behandlingen bør justeres eller afbrydes.

· Behandling af følgesygdomme.
Et væsentligt tiltag er for eksempel at drøfte de langsigtede forventninger til behand- lingen med patienten. En drøftelse, der bør indledes allerede ved den første konsultation og derefter tages op løbende. PACE-gruppen er ligeledes enig om, at man allerede fra be- handlingens start bør tilstræbe at reducere forekomsten af akne mest muligt og forhin- dre nye læsioner i at opstå, og at dette fokus bør fastholdes gennem hele behandlingsfor- løbet.