»Vi skal til lommerne, og vi får brug for den helt store pengepung. Og vi skal i gang i indeværende år,« siger Sophie Løhde. Foto: Les Kaner
Rekordmange kræftpatienter behandles for sent – regeringen klar med "den helt store pengepung"
En ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af kræftpatienter, der bliver udredt og behandlet for sent, aldrig har været højere. »Vi får brug for den helt store pengepung,« siger sundhedsminister Sophie Løhde (V). I morgen vil statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsentere regeringens nye sundhedspakke.
Andelen af kræftpatienter, der bliver behandlet for sent, har aldrig været højere, siden man begyndte at måle på det i 2013.
Det viser den nye årsrapport fra Sundhedsstyrelsen over de såkaldte forløbstider i kræftpakkerne, der dokumenterer, at mere end hver fjerde – 26 procent – af de danskere, der i 2022 blev udredt og behandlet i en af kræftpakkerne, ikke blev det inden for de tidsfrister, der for hver enkelt kræftsygdom er fastsat i den tilhørende kræftpakke. Det svarer til knap 7.000 kræftpatienter, der i 2022 måtte vente for længe.
I 2021 var det 24 procent og i 2020 20 procent, der ikke blev udredt og behandlet indenfor tidsfristen.
Hvad er en kræftpakke?
En patient bliver henvist til en kræftpakke, hvis lægen vurderer, at man har symptomer, der kan være tegn på kræft. Pakkeforløbet skal sikre, at patienten bliver undersøgt (udredt) hurtigt og på samme måde alle steder i landet.
Hvis symptomerne skulle vise sig at være kræft, så er pakkeforløbet med til at sikre, at man hurtigt kan komme i gang med behandlingen.
Reglerne for maksimale ventetider gælder for næsten alle patienter med kræft. Dog er hudkræft – som ikke er modermærkekræft – og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, ikke omfattet.
Ventetider til behandling:
- 2 uger til forundersøgelse
- 2 uger til operation
- 2 uger til medicinsk behandling
- 2 uger til strålebehandling
- 2 uger til efterbehandling
Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor 35 procent af patienterne må vente for længe. I Region Hovedstaden er det 27 procent og i Region Midtjylland og Region Syddanmark 25 procent. Bedst ser det ud i Region Nordjylland, hvor 20 procent fik for sen behandling.
At 26 procent på landsplan behandles for sent i forhold til tidsfristen er helt uacceptabelt, fastslår sundhedsminister Sophie Løhde overfor Jyllands-Posten.
»Da jeg tiltrådte som minister i december, var jeg godt klar over, at sundhedsvæsenet var presset efter coronapandemien og sygeplejerskestrejken, men jeg havde den klare opfattelse, at det var lykkedes at holde hånden under de livstruende sygdomme,« siger Sophie Løhde til Jyllands-Posten.
»Det kan jeg ikke sidde overhørig som minister, og den genopretningsplan, vi er i gang med på bagkant af AUH-skandalen, slår ikke til. Der skal mere til, for vi skal sikre, at kræftbehandlingen igen kommer ind i den positive udvikling, som har sikret væsentlig bedre overlevelse inden for de seneste 10-20 år,« siger hun, der i den kommende uge vil præsentere både en kort- og langsigtet plan for kræftområdet.
»Vi skal til lommerne, og vi får brug for den helt store pengepung. Og vi skal i gang i indeværende år,« understreger ministeren overfor Jyllands-Poaten. Hun vil ikke sætte et konkret beløb på oprustningen på kræftområdet.
Statsministeriet meddeler mandag eftermiddag, at der tirsdag 23. maj vil blive afholdt pressemøde klokken 09.15 i Rigshospitalets Nordfløj. På pressemødet vil statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen samt indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsentere regeringens "nye sundhedspakke".
Et gæt vil være, at pakken blandt andet nok vil indeholde penge til kræftområdet.
Stigning på 4.566 patienter
Opgørelsen for 2022 viser, at det især er for pakkeforløb for brystkræft og de urologiske kræftformer, at regionerne har en lavere andel forløb gennemført inden for de anbefalede forløbstider.
I alt blev 160.689 patienter udredt i et pakkeforløb for kræft i 2022. I 39.323 af disse forløb blev kræftdiagnosen bekræftet, eller der var fortsat begrundet mistanke om kræft.
Der er en stigning på 4.566 patienter, der opstartes i et pakkeforløb for kræft, i forhold til i 2021, mens antallet af bekræftede diagnoser derimod er faldet og er 1.045 lavere i 2022 sammenlignet med 2021.
Antal stiger og stiger
Faktisk er antallet af kræftpakkeforløb højere end nogensinde og bare steget og steget. I 2014 var antallet af kræftpakkeforløb således næsten 40.000 færre, nemlig 121.000.
Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, oplyser, at antallet af kræftforløb, som er blevet gennemført inden for standardforløbstiderne, derfor er steget i 2022 og aldrig har været højere. Men hun ser med alvor på, at personalet ikke kan følge med, og der derfor er en større andel, der bliver behandlet for sent.
"Det tager vi meget alvorligt, og derfor har vi regionerne stor opmærksomhed om udfordringerne. Vi arbejder over en bred kam med bl.a. at intensivere samarbejdet om at bruge kapaciteten på tværs af regionerne bedst muligt, og lokalt arbejder personalet på højtryk for at holde forløbene inden for standardforløbstiderne," siger hun.
På eksempelvis brystkræftområdet er regionerne blandt andet i gang med at implementere kunstig intelligens til vurdering af brystkræftscreenings-billeder og uddanne bl.a. social- og sundhedsassistenter til mammografiassistenter, så de kan løse opgaver på screeningsområdet.