Tirzepatid imponerer igen med rekordstort vægttab

Tirzepatid kombineret med fysisk træning og kostvejledning giver et rekordstort vægttab på over 20 procent af kropsvægten hos personer med overvægt i nyt studie. 

”Det er imponerende resultater,” konstaterer Jens Meldgaard Bruun, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus. 

Hvis resultaterne står til troende efter fagfællebedømmelse, kan det have afgørende betydning for fremtidens behandling af overvægt og forebyggelse af livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdom, vurderer Jens Meldgaard Bruun. 

”Det er en stor nyhed, at man kan se vægttab på over 20 procent hos knap 60 procent af deltagerne. Det er vægttab, som er begyndt at nærme sig resultater, man normalt ser ved kirurgi. Samtidig er det få af deltagerne, der stopper behandlingen pga. bivirkninger. Det er meget lovende,” siger Jens Meldgaard Bruun.   

De nye resultater stammer fra fase III-studiet SURMOUNT-1, lavet med personer med overvægt og uden diabetes. Resultaterne er indtil videre kun offentliggjort i en pressemeddelelse fra selskabet Eli Lilly, men de flugter med vægttabsresultater opnået med andre GLP-1-receptoragonister såsom semaglutid 2,4 mg. 

”Medicinsk behandling af overvægt har rykket sig enormt inden for få år. Det startede med, at vi så vægttab på cirka 10 procent, så omkring 16 procent med højdosis semaglutid (2,4 mg, red.) og nu over 20 procent med tirzepatid.”

Slår ikke kirurgi af banen endnu

Tirzepatid er den første receptoragonist rettet mod både GLP-1 og GIP, og lægemidlet er lige blevet godkendt til det amerikanske marked under navnet Mounjaro og som behandling mod type 2-diabetes og overvægt. Hvis Mounjaro (tirzepatid) også bliver godkendt til det europæiske marked og får tilskud i Danmark, vil lægemidlet formentlig indtræde i de danske retningslinjer, vurderer Jens Meldgaard Bruun. Det er dog usikkert, hvilken rolle tirzepatid og konkurrenten semaglutid 2,4 mg vil få. 

Lige nu er det personer med et BMI på 35 eller over og en følgesygdom, eller folk med BMI på 40 eller over uden følgesygdom, der kan komme i betragtning til en gastrisk bypass eller gastrisk sleeve operation - fedmekirurgi. Spørgsmålet er, hvordan tirzepatid og højdosis semaglutid vil ændre på de retningslinjer i fremtiden.

”Indikationen for kirurgi forsvinder ikke. Gastrisk bypass kirurgi er en meget effektiv behandling til f.eks. personer med type 2-diabetes. Spørgsmålet er bare, hvor cut-off kommer til at ligge i forhold til medicinsk behandling. Det kommer også an på, hvem der kan få tilskud til behandlingen (hvor højt et BMI og hvilke følgesygdomme, man bl.a. skal have, red.),” siger Jens Meldgaard Bruun. 

En af udfordringerne ved at lave fremtidens kliniske retningslinjer bliver at finde den rette rolle for nye medicinske fedme- og overvægtsbehandlinger, for der mangler stadig langtidsdata, som man har ved kirurgi. Vi ved derfor ikke, om effekten af tirzepatid eller semaglutid 2,4 mg aftager med tiden. 

”Et af de store arbejdsområder bliver at finde ud af, hvordan vi gør det her på en så smart og god måde som muligt, så vi bevarer folks vægttab, uden at de nødvendigvis kommer i livslang medicinsk behandling,” siger Jens Meldgaard Bruun, der fortæller, at han venter spændt på at se resultater fra de store vægttabsstudier med kardiovaskulære endepunkter.

”Det vil også komme til at have indflydelse på retningslinjerne, og hvad vi vil anbefale til hvem,” siger han. 

Små forskelle i bivirkninger

I modsætning til tidligere studier på tirzepatid, havde forsøgsdeltagerne i SURMOUNT-1 ikke type 2-diabetes. De havde dog mindst en anden følgesygdom til overvægten såsom forhøjet blodtryk eller søvnapnø.

I studiet fik de over 2.539 deltagere henholdsvis tirzepatid i tre doser (5 mg, 10 mg eller 15 mg) eller placebo.

Efter 72 ugers behandling viste resultatet, at: 

• Deltagere i tirzepatid-gruppen opnåede en gennemsnitlig kropsvægtreduktion på 15,0 procent (5 mg), 19,5 procent (10 mg), 20,9 procent (15 mg).
• I placebo-gruppen var vægttabet på 3,1 procent. 
• Andelen af deltagere i tirzepatid-armen, der opnåede kropsvægtreduktioner på 5 procent eller mere var 85 procent (5 mg), 89 procent (10 mg) og 91 procent (15 mg). Hvor det var 35 procent i placebo-gruppen.
• Andelen af deltagere, der opnåede kropsvægtreduktioner på 20 procent eller mere i tirzepatid-gruppen var 30 procent (5 mg), 50 procent (10 mg), 57 procent (15 mg). Hvor det var 3,1 procent i placebo-gruppen.

De mest almindeligt rapporterede bivirkninger var generelt milde til moderate i sværhedsgraden og forekom typisk under dosiseskaleringsperioden. 

For personer behandlet med tirzepatid (henholdsvis 5 mg, 10 mg og 15 mg) var bivirkningerne:  

• Kvalme (24,6 procent, 33,3 procent, 31,0 procent),
• Diarré (18,7 procent, 21,2 procent, 23,0 procent),
• Opkastning (8,3 procent, 10,7 procent, 12,2 procent)
• Forstoppelse (16,8 procent, 17,1 procent, 11,7 procent)

Det var lidt hyppigere end placebo, hvor tallene lå på 9,5 procent [kvalme], 7,3 procent (diarré), 1,7 procent (opkastning), 5,8 procent (forstoppelse). 

Behandlingsstop på grund af bivirkninger i tirzepatid-gruppen var 4,3 procent (5 mg), 7,1 procent (10 mg) og 6,2 procent (15 mg), hvor det var 2,6 procent i placebo-gruppen.

De samlede behandlingsophørsrater i tirzepatid-gruppen var 14,3 procent (5 mg), 16,4 procent (10 mg), 15,1 procent (15 mg), mens det var højere endnu i placebo-gruppen 26,4 procent. 

”Det peger på, at når deltagerne oplever en betydelig effekt af behandlingen, så har de lyst til at fortsætte,” siger Jens Meldgaard Bruun, der også peger på, at højere dosis ikke gav betydelig flere bivirkninger i forhold til den større effekt. 

Forsøgsdeltagere, der havde præ-diabetes ved studiestart, indgår i SURMOUNT-1 i yderligere 104 uger for at evaluere indvirkningen på kropsvægt og de potentielle forskelle i progression til type 2-diabetes ved tre års behandling med tirzepatid sammenlignet med placebo.