Markant færre alvorligt syge borgere i Region Midtjylland har fået tilbudt såkaldt amputationsforebyggende behandlinger end i resten af Jylland.
I stedet har markant flere borgere med alvorlige kredsløbsproblemer fået amputeret deres ben i en sag, politikere og patientorganisationer allerede kalder en skandale.
Og det har stået på i årevis.
Forstå, hvad pokker, der er op og ned i sagen.
Syge ben
Forsnævringer i blodårer til benene kan føre til nedsat blodomløb, der kan føre til alvorlige smerter i ben og fødder, sår og i værste fald koldbrand, der kan være dødelig.
Derfor kan amputation i sidste ende blive nødvendigt fra låret eller underben.
Behandling af syge ben
Såkaldt amputationsforebyggende behandlinger – ballonudvidelser og bypassoperationer under lysken – kan forbedre blodomløbet i de forsnævrede blodkar, ligesom forkalkninger kan fjernes.
Særligt de skånsomme ballonudvidelser har de seneste årtier været den foretrukne løsning til skrøbelig patienter, så risiko for amputation bliver mindre.
Sagens kerne
3.151 behandlinger, der kan forebygge amputation, blev udført i Region Midtjylland fra 2007-2020 på afdelingerne i Viborg og Aarhus.
7.069 tilsvarende behandlinger blev udført i det øvrige Jylland på afdelingerne i Kolding og Aalborg.
I Midtjylland har under halvt så mange borgere altså fået de behandlinger, der nedsætter risiko for amputation.
Karkirurgiske patienter er oftest over 50 år, og dem bor der 10 procent færre af i Midtjylland. Så de færre forebyggende behandlinger skyldes altså ikke befolkningssammensætningen.
Amputation
2.013 fik fra 2016-2020 amputeret hele eller dele af benet i Region Midtjylland.
1.554 fik i samme periode amputeret ben i det øvrige Jylland.
23 procent færre borgere har altså fået amputeret benet i det øvrige Jylland, hvor flere også har fået forebyggende operationer, sammenlignet med i Midtjylland.
Det koster anslået samfundet 1 million kroner per amputation, da mange går fra at være selvhjulpen til lift-krævende plejehjemsbeboere.
Konklusion
I Region Midtjylland er der over en femårig periode groft sagt tilbudt halvt så mange forebyggende behandlinger, der potentielt kan forhindre amputation, mens de derimod har amputeret en fjerdedel flere ben.
Der er ikke én, entydig forklaring på amputations-skandalen. Men efter sagen kom til offentlighedens kendskab fredag sidste uge har to hovedspor i forklaringen udkrystalliseret sig:
Forklaring 1 – Aarhus er problemet
Karkirurgi udføres på to hospitaler i Region Midtjylland: I Viborg og i Aarhus. Og alt tyder på, at en væsentlig del af det årelange problem skal findes på Aarhus Universitetshospital, tidligere Skejby.
’Særligt afdelingen i Aarhus har været tilbageholdende med at indføre denne teknik (forebyggende ballon-udvidelser, red.)’, skriver Kim Christian Houlind, professor og ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus.
Han er den professor, der har lavet den uafhængige analyse, som har fået hele sagen til at rulle.
Fra 2007 til 2019 har der i snit kun været 17 ballonudvidende operationer i Aarhus om året, mens der i snit har været 104 i snit på de tre øvrige jyske karkirurgiske afdelinger i Viborg, Kolding og Aalborg.
Lægerne har simpelthen ikke udført det forebyggende indgreb i Aarhus i nævneværdig grad, der nedsætter risiko for amputation.
Få operationer i Aarhus gør, at der samlet set i Midtjylland har været foretaget de omkring halvt så mange forebyggende behandlinger fra 2007 sammenlignet med det øvrige Jylland.
Hvorfor Aarhus over så mange år har udført så få amputationsbevarende operationer er uklart.
Cheflæge Lars Ilkjær på Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universistetshospital vil ikke svare på Politikens spørgsmål.
Arbejdsmiljøet i Aarhus er udfordret
For 10-15 år siden var der en ledende overlæge i afdelingsledelsen i Aarhus samt en internationalt anerkendt professor. Det karkirurgiske området var i udvikling, dog ikke ballonudvidelser på blodårer i ben, da det indgreb var placeret i røntgenafdelingen.
Der har ikke været en professor i karkirurgi på afdelingen siden 2014.
De seneste ti år har karkirurgi ikke været repræsenteret i ledelsen på en afdelingen, der i dag består af tre lægelige specialer: Bedøvelse, hjerte/lunge- og karkirurgi.
Det er ikke siden 2015 lykkedes at få en læge, der gerne vil være speciallæge i karkirurgi, til at tage den fire år lange hoveddel af uddannelsen i Aarhus – hvis lægen har haft sin 1-årige introstilling på afdelingen. De yngre læger flytter altså fra afdelingen, når de har været der et år, og tager resten af uddannelsen på andre hospitaler.
Der er ingen problemer med at fastholde sygeplejersker. Og der har ikke været ledige sygeplejestillinger i 10 år.
Forklaring 2 – Regionens 2019-besparelse
Region Midtjylland besluttede i slutningen af 2018 at ændre arbejdsdelingen mellem Viborg og Aarhus inden for karkirurgien fra 2019 for at spare penge.
Afdelingen i Viborg stod uden leder, uden akutte patienter i store dele af ugen og uden en professor siden 2012. Det, der ifølge analysen havde været en ’foregangsafdeling’, visnede hen.
Som led i spareøvelsen måtte Viborg fra slutningen af 2019 heller ikke længere modtage akutte karkirurgiske patienter i weekender.
Ændringen medførte uhensigtsmæssige patientforløb og en uhensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de to hospitaler og førte til en oplevelse af, at ’karkirurgien i Viborg er under afvikling’, som der står i resumeet til regionspolitikerne.
Erfarne kirurgier forlod Viborg.
Omkring 4 speciallægestillinger i karkirurgi står ledige i Viborg.
»Det er svært af komme ud af kviksandet«, »det handler om at overleve«, siger en tilbageværende karkirurg i analysen anonymt.
Det faglige miljø i Viborg, der havde lavet langt hovedparten af de amputationsbevarende operationer i Midtjylland, sygnede hen. Aarhus overtog de amputationsbevarende operationer fra Viborg, der i 2020 blot foretog 10 ballonudvidelser.
Regionen har siden på forskellig forsøgt at lappe på den spareøvelse, der var ønsket med Budget 2019. Eksempelvis har Viborg igen siden anden halvdel af 2021 fået lov til at behandle akutte patienter, også i weekenderne.
De kommende løsninger
- Region Midtjylland vil nu øge antal karkirurgiske indgreb i regionen, eksempelvis skal Aarhus lave 160 ballonudvidelser årligt.
- Er personalet klar, vil regionen også til at operere om lørdagen.
- Flere læger skal uddannes i Aarhus.
- Flere penge skal afsættes til både at øge kapacitet og aktivitet.
- Andre regioner skal hjælpe til.
- En langsigtet plan skal udarbejdes og politisk besluttes i 3. kvartal i år.
Mandag drøfter regionspolitikerne sagen og problemet.
Intet nyt problem – tidslinje
- 2010: Karkirurgerne fremhæver i deres nationale årsrapport, at der er markant flere amputationer i Viborg/Skejby end resten af landet. I Midtjylland er amputationsraten 25 procent mod 15 procent i det øvrige Danmark.
- 2012: Undersøgelse foretages, fordi Midtjylland fortsat har næsten dobbelt så mange amputationer som landsgennemsnittet. Forklaringen var, at sygdom var så fremskreden, at benet ikke kunne reddes trods vellykket operation. Altså, patienterne kommer for sent til amputationsbevarende operation i Midtjylland.
- 2016: ’Bekymrende høj’ amputationsrate på 30 procent i Skejby, skriver karkirurger i årsrapport.
- 2017: Ny analyse af Skejby viser, at væsentligt flere behandles for koldbrand. Det overvejes, om det kan skyldes ringe behandlingskapacitet, altså at patienter kommer i så fremskredent stadium til operation, at deres ben ikke kan reddes.
- 2018: Årsrapport fremhæver igen forskel i amputation: 7,7 procent i Kolding mod 18,9 i Aarhus.
- 2018: Region Midtjylland beslutter i Budget 2019 at ændre arbejdsdelingen mellem Aarhus og Viborg inden for karkirurgi ’med henblik på at indhente besparelser’. Hverken i Viborg eller Aarhus vil der fremover være læger i afdelingsledelsen med karkirurgisk indsigt. Et vagtlagt nedlægges i Viborg, så ingen akutte patienter kan ses efter klokken 16 i dagtid samt weekender, akutte patienter skal til Aarhus.
- 21. februar 2019: Dansk Karkirurgisk Selskab »understreger bekymring for spareplanens negative konsekvenser for patienterne og uddannelse af speciallæger«. »Patienter med akut amputationstruede ben forventes ligeledes at risikere at betale en høj pris for den ændrede vagtstruktur«. »Stigende ventetider til karkirurgisk behandling øger risiko for koldbrand og amputation«.
- 27. marts 2019: Regionsrådet i Midtjylland godkender ændret arbejdsdeling i karkirurgi, der træder i kraft 1. april, hvor Aarhus styrkes, og Viborg fremover skal fokusere på planlagt behandling og åreknuder.
- 3. juli 2019: Brev til direktion i Viborg og Aarhus: »Dansk Karkirurgisk Selskab drøfter løbende følgerne for den vedtagne spareplan. Vores største bekymring går på patienternes sikkerhed, idet vi allerede nu er bekendte med flere sager med uheldigt udgang for patienter«. »... vi er meget bekymrede for, hvorvidt fagligheden og kvaliteten af patientbehandlingen er sammenhængende og i orden, som Anders Kühnau (regionsrådsformand for Socialdemokratiet, red.) ellers lover i svaret«.
- 9. november 2020: Regionens hospitalsudvalg orienteres om mere tid til at overveje eventuel ændret organisering af karkirurgien.
- 28. november 2020: Regionsrådsformand Anders Kühnau skriver til karkirurgerne, at han kan ikke besvare deres bekymringshenvendelse fra marts, da lægerne ikke har svaret på regionens anmodning om uddybninger af problemerne.
- 18. august 2021: Regionsråd orienteres om, at Viborg igen skal tage akutte patienter døgnet og året rundt. Det besluttes, at der udarbejdes analyse af det karkirurgiske område i Aarhus og Viborg.
- 28. april 2022: Offentligheden hører første gang om flere amputationer i Midtjylland end i det øvrige udvalg på baggrund af den eksterne analyse.
- 9. maj 2022: Regionsråd skal drøfte ekstern analyse af karkirurgi og kortsigtede og langsigtede løsningsforslag.
Kilder: Analyse af karkirurgien i Region Midt, april 2020, sagsfremstilling og indstilling til regionsrådspolitikerne samt breve fra Dansk Karkirurgisk Selskab.
