“Vi oplever, at der både blandt praktiserende læger og andre, der har med selvmordstruede mennesker at gøre, er en stor mangel på viden om, hvilke muligheder der faktisk findes, og hvad man i øvrigt kan gøre for at forebygge selvmord,” siger Jan-Henrik Winsløv.
Eksperter: Almen praksis skal mere ind i kampen mod selvmordsforsøg
I Sundhedsstyrelsens udspil til en tiårig psykiatriplan lyder en af anbefalingerne på øget forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Og i den indsats bør de praktiserende læger spille en langt større rolle, end de gør i dag, mener to eksperter.
I Danmark er opgaven med at forebygge selvmord stort set overladt til psykiatrien. Og det skal der ændres på. Først og fremmest ved at inddrage almen praksis mere i indsatsen.
Ser man på statistikkerne har udviklingen i antal selvmord og selvmordsforsøg stået i stampe de sidste 15 år. Derfor er der et behov for at få vendt udviklingen. Og det kræver, at vi sætter mere målrettet ind med selvmordsforebyggelse, lyder det fra Jan-Henrik Winsløv, psykolog og tidligere faglig ansvarlig ved Enhed for Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Nordjylland samt psykolog Kim Juul Larsen, tidligere leder af Center for Selvmordsforebyggelse i Børne- og ungdomspsykiatrien, Region Syddanmark. Sammen driver de to i dag Dansk Center for Selvmordsforebyggelse, hvor man har dedikeret sig til undervisning af personale både fra almen praksis, fra opholds- og behandlingsinstitutioner og andre steder i opsporing og håndtering af selvmordstruede mennesker.
“Vi oplever, at der både blandt praktiserende læger og andre, der har med selvmordstruede mennesker at gøre, er en stor mangel på viden om, hvilke muligheder der faktisk findes, og hvad man i øvrigt kan gøre for at forebygge selvmord,” siger Jan-Henrik Winsløv.
Flere skal henvises
De to eksperter understreger, at selvmordsforebyggelse ikke kun skal være en psykiatrisk opgave. I alle fem regioner findes der en enhed for selvmordsforebyggelse. Men i en tid med generel ressourcemangel afvises alt for mange i psykiatrien. Desuden er det langt størstedelen af de mennesker, der hvert år forsøger selvmord, som hverken før eller efter er i kontakt med psykiatere eller psykologer. Og andelen er faldende. Derfor skal der mange flere på banen i indsatsen for at undgå selvmord. Og især slår de to psykologer et slag for, at almen praksis får en stor rolle at spille her, sammen med de privatpraktiserende psykologer.
“Lægerne i almen praksis har faktisk en mulighed i henhold til psykologordningen for at henvise selvmordstruede til psykologbehandling. Men de gør det kun sjældent. Så her ligger der et kæmpe potentiale i at bruge de små 900 psykologer med ydernummer, som kan tage imod henvisninger. Forudsætningen er dog, at de praktiserende læger kender ordningen. Og det gør alt for mange af dem ikke,” siger Kim Juul Larsen og peger på, at antallet af henvisninger er faldet markant de senere år.
Bedre retningslinjer
Han og kollegaen mener samtidig, at psykologordningen bør være vederlagsfri for selvmordstruede, på samme måde som den er for andre unge med angst og depression. Og de ser også gerne indført krav til, hvor hurtigt de selvmordstruede skal i gang med psykologbehandlingen.
Men inddragelsen af almen praksis i forebyggelsesarbejdet kræver også læring. En ting er viden om opfølgningsmuligheder, og en anden er viden om, hvad lægen selv kan gøre. Her peger Jan-Henrik Winsløv og Kim Juul Larsen på behovet for nationale retningslinjer for håndtering af selvmord og selvmordstanker for praktiserende læger:
“Det er et stort ønske hos os, at vi i Danmark får nogle retningslinjer, som kan fortælle lægerne, hvad de skal stille op i situationen, når de møder patienter, der i en eller anden grad er selvmordstruet.”
Blandt andet mener de to, at det skal være rutine at spørge ind til, om patienten har haft selvmordstanker, ligesom det skal fremgå af retningslinjen, hvordan den videre undersøgelse i sådanne tilfælde kan foregå, og hvilke muligheder der findes derefter.
Spørg til selvmordstankerne
Hvordan sådan en læge-patient samtale bør forløbe er en del af det konkrete indhold i den undervisning, der bedrives i Dansk Center for Selvmordsforebyggelse. For ifølge Jan-Henrik Winsløv er det meget vigtigt, at samtalen foregår rigtigt.
“Det er helt afgørende, hvordan du som behandler spørger ind til tingene her. For hvis du meget hurtigt tænker, at du sidder over for en patient, der råber om hjælp, har du allerede puttet patienten ind i en bestemt kasse, hvorved du risikerer at miste en masse information. Desuden skal du være opmærksom på, at mange mennesker med selvmordstanker er skamfulde over at tale om dem. Og de er ofte også ambivalente i situationen, fordi de tænker, at hvis de taler om det, så mister de en handlemulighed.”
Han peger også på, at det er vigtigt i løbet af samtalen, ikke blot at adressere, hvad lægen kan gøre, men også hvad patienten selv kan gøre. Her handler det blandt andet om at spørge ind til selvmordstankerne, hvad der udløser dem, hvilken karakter de har, og hvordan patienten plejer at håndtere det, når han eller hun har det svært. Og for at understøtte den proces har Dansk Center for Selvmordsforebyggelse udarbejdet dels en sikkerhedsplan, dels en mestringsplan, som begge udarbejdes i samarbejde mellem for eksempel lægen og den selvmordstruede med henblik på at styrke den selvmordstruedes evne til at håndtere kriser og selvmordsimpulser.
Måske med på vognen
Lige nu sidder Jan-Henrik Winsløv og Kim Juul Larsen med i en arbejdsgruppe under Det Nationale Partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, der skal udarbejde version 2 af det nationale e-læringsprogram i forhold til risikovurdering. Et program, der giver inspiration til den svære samtale, med henblik på at afdække hvor selvmordstruet en person er.
Programmet er primært målrettet det kliniske personale i psykiatrien. Men i den nye version vil der formentlig komme en del, som har særligt fokus på almen praksis, fortæller de.
“Vi ser meget frem til at dette arbejde bliver færdigt. For det vil kunne rykke på de kedelige statistikker over selvmord og selvmordsforsøg. Det så vi dengang, vi fik et e-læringsprogram i forhold til håndtering af ældre borgere, og hvor vi efterfølgende fik et knæk i kurven over forekomsten af selvmord blandt ældre mænd. Det viste tydeligt, at det faktisk virker, når man ændrer en praksisform, har øget opmærksomhed på problemet, spørger ind til det og følger op på det,” siger Jan-Henrik Winsløv.
Foruden nationale retningslinjer ser de to eksperter også frem til realiseringen af den tiårige plan for en udvikling af psykiatrien, som politikerne har lovet, og som Sundhedsstyrelsen kom med et konkret udspil til i januar sidste år. Heri lyder en af anbefalingerne, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
“Vi havde engang en sådan plan, men har ikke haft det i 20 år - modsat samtlige vores nabolande og andre. Det er virkelig svært at forstå, at vi i Danmark ikke har sådan en plan. Men nu ser det ud til, at man vil have os med på vognen. Blandt andet i kraft af et udkast til, hvordan vi får nedbragt dødeligheden blandt psykiatriske patienter, og helt generelt får forebyggelsen mere i fokus og bredt meget mere ud. Det ser vi virkelig frem til,” siger Jan-Henrik Winsløv og Kim Juul Larsen.
Om selvmordsforsøg
- Hver dag er der omkring 20 personer, der forsøger selvmord, hvoraf omkring to personer gennemfører selvmordet
- Det tidspunkt, hvor der er flest personer, der forsøger selvmord, er mellem klokken 20.00 og 24.00
- Ved selvmordsforsøg er den hyppigste metode forgiftning for både mænd og kvinder
- Antallet af selvmordsforsøg er omkring 60 procent højere end antallet af personer, der forsøger. Det vil sige, nogle personer gentager deres selvmordsforsøg en eller flere gange
- Risikoen for at gentage et selvmordsforsøg er størst inden for det første år
- Et tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for et eventuelt senere selvmord
- Hver gang én kvinde begår selvmord, er der to mænd, der tager deres eget liv
- Den hyppigste selvmordsmetode blandt mænd er hængning og blandt kvinder forgiftning
- De fleste selvmord bliver begået i foråret
- Mandag er den dag, hvor der bliver begået flest selvmord
- Årligt dør tre gange flere danskere på grund af selvmord end ved trafikulykker
- Selvmordsraten er højst blandt ældre
Kilde: Center for Selvmordsforskning
Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters managasin til almen praksis i februar 2023