Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

En astmadiagnose øger ikke risiko for spontan abort, eller gør den…

En astmadiagnose øger ikke risiko for spontan abort, eller gør den…

Ellen M. Mikkelsen

Et amerikansk studie, der er et søsterstudie for tilsvarende dansk forskning, tyder på, at der ikke er en øget risiko for at opleve en spontan abort, hvis den gravide kvinde har astma.

Alligevel antyder resultaterne, at kvinder med middelsvær til svær astma havde en øget risiko for spontan abort sammenlignet med kvinder uden astma.

Selv om en lægediagnosticeret astmadiagnose ifølge studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Annals og Epidemiology, ikke er væsentligt forbundet med spontan abort, peger deltagernes medicinforbrug dog i retning af, at nogle af studiets kvindelige deltagere er i øget risiko for graviditetstab.

”Når vi kigger overordnet på en astmadiagnose, er der ikke noget, som tyder på, at kvinder har en øget risiko for at opleve en spontan abort. Men hvis kvinderne har en mere alvorlig grad af astma baseret på medicinforbrug, kan det godt se ud som om, at der er en association til spontan abort,” lyder det fra forsker Ellen M. Mikkelsen, lektor, MPH og ph.d. ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der står i spidsen for et tilsvarende dansk onlinestudie www.snartforaeldre.dk, og som er medforfatter til det amerikanske kohortestudie.

I studiet deltog nordamerikanske par, der forsøger at opnå graviditet uden fertilitetsbehandling, og hvor de kvindelige deltagere rapporterede om de nogensinde var blevet diagnosticeret med astma, deres alder ved diagnose og brug af astmamedicin.

Fire uge forud for undfangelsen

”Astmaens sværhedsgrad blev klassificeret i tre niveauer fra nul til tre i stigende sværhedsgrad alt efter deltagernes medicinbrug i fire uger forud for undfangelsen. Graviditet og spontan abort blev identificeret ved hjælp af data fra opfølgende spørgeskemaer, som deltagerne besvarede hver ottende uge,” forklarer Mikkelsen og peger på, at blandt deltagerne, der blev gravide, oplevede 19 procent en spontan abort, mens 17 procent rapporterede, at de havde lægediagnosticeret astma.

Mens der ikke var nogen betydelig sammenhæng mellem astma og spontan abort (Hazard Ratio (HR) = 0,98; 95 procent CI: 0,84, 1,14), viste HR lidt andre takter, når forskerne sammenlignede sværhedsgrad 0, 1 og 2-3 (der blev lagt sammen i en gruppe på grund af få deltagere) med deltagere uden astma. Her viste analyserne henholdsvis; 0,82 (95 procent CI: 0,67, 1,01), 1,20 (95 procent CI: 0,91, 1,60) og 1,31 (95 procent CI: 0,97, 1,20).

”Når vi kigger i de to øvre niveauer, ser det ud som om, at deltagere i niveau et og niveau to/tre har en højere forekomst af spontan abort set i forhold til kvinder, der aldrig har fået diagnosen astma. Hazard ratio var på 1,20 og 1,31. Men estimaterne er upræcise [fra 0,91 - 1,60 og fra 0,97 - 1,78], hvilket kan betyde, at der ikke er en øget risiko, selv om det umiddelbart ser sådan ud. Men kigger vi alene på estimaterne, er der tendens til, at kvinder har en øget risiko for spontan abort, hvis de har behandlingskrævende astma svarende til niveau et eller derover,” pointerer Mikkelsen og understreger at mere forskning på området er nødvendigt.

Årsagerne kan være mange

Hvorfor det forholder sig sådan, giver det amerikanske studie ikke svar på, men Ellen M. Mikkelsen forsøger alligevel at afdække mulige forklaringer:

”Hvad den potentielt højere risiko kan skyldes, kan vi ikke helt sige. Måske skyldes de spontane aborter medicinindtag, idet deltagere på niveau 0 ingen astmamedicin tager og har laveste risiko for spontan abort, eller skyldes den øgede risiko symptomer og selve sygdommen? Det kan vi ikke differentiere, for det viser vores forskning ikke,” siger Ellen M. Mikkelsen.

Hun peger samtidigt på, at tidligere forskning har vist, at kvinder, der har svær eller ukontrollerbar astma, er forbundet med en øget risiko for at opleve en spontan abort sammenlignet med kvinder uden astma. Ydermere kan forbindelsen mellem sværhedsgraden af ​​astma og spontan abort være drevet af underliggende immunologiske årsager.

”Reelt ved vi ikke, hvad der er årsag til de spontane aborter, kvinderne i vores kohorte oplever. Ja, det kan potentielt skyldes deres astmasymptomer, eller måske er det deres medicinske behandling, der spiller ind. Alligevel vil jeg på baggrund af vores forskning under ingen omstændigheder råde nogen kvinde til at lade være med at tage sin astmamedicin, mens hun forsøger at bliver mor.”

Over 6.000 par

Studiet inkluderede 6.325 kvinder mellem 21 og 45 år, som sammen med deres partner forsøgte at blive gravide på naturlig vis. Efter inklusion rapporterede kvinderne i prækonceptionsperioden deres forhistorie med deres lægediagnosticerede astma, alder ved diagnosetidspunkt og brug af astmamedicin i de foregående fire uger.

Derefter blev kvindernes astma klassificeret fra niveau nul til tre i stigende sværhedsgrad ud fra brug af deltagernes indrapporterede medicin som SABA, ICS, LABA og LAMA.

Ud af de i alt 6.325 havde 1.069 (16,9 procent) en astmadiagnose

61,8 procent af kvinderne havde astma på niveau 0

21,7 procent af kvinderne havde astma på niveau 1

10,8 procent af kvinderne havde astma på niveau 2

5,7 procent af kvinderne havde astma på niveau 3

Gennem de 12 måneder, deltagerne blev fulgt, flyttede langt de fleste deltagere sig ikke fra en sværhedsgrad til en anden (81,0 procent).

Den tilsvarende danske undersøgelse www.snartforaeldre.dk publicerer løbende nye forskningsresultater på området.

 

Hjerte-kar-sygdom hos personer med type 1-diabetes rammer kønsmæssigt skævt

"Man ved, at kvinder er i øget risiko, men man ved endnu ikke præcis hvorfor. Det håber vi nu at blive klogere på,” fortæller Mats Højberg Lassen.

Hjerte-kar-sygdom hos personer med type 1-diabetes rammer kønsmæssigt skævt

Danske forskere forsøger nu ved hjælp af ekkokardiografi at finde de biomekaniske årsager til at kvinder med type 1-diabetes har en højere risiko end mænd for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Håbet er at kunne spore markører inden symptomudvikling.

Man ved fra flere studier, at type 1-diabetes øger risikoen for hjerte-kar-sygdom; for eksempel har personer med type 1-diabetes en seks- til tolvfold øget risiko for at dø af kardiovaskulære årsager sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Man ved også, at patienter med type 1-diabetes i gennemsnit udvikler hjertesvigt 10-15 år tidligere end baggrundsbefolkningen og endda har en 40-fold øget risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom, inden de fylder 40 år. Dertil kommer, at hjerte-kar-sygdom hos type 1-diabetikere rammer kønsmæssigt skævt: En metaanalyse af 12 millioner patienter med type 1-diabetes viser således, at kvinder har omkring 47 procent øget risiko for at udvikle eksempelvis hjertesvigt sammenlignet med mænd. Et dansk studie følger op ved at se nærmere på de mulige årsager.

Én mulig forklaring kan være det, som benævnes diabetisk kardiomyopati – et ’stift’ hjerte – forårsaget af diabetes, hvilket er en relativt ny diagnose. Det betyder, at myokardiet taber elasticitet og bliver mere ’stift,’ hvilket kan føre til et øget fyldningstryk i venstre ventrikel og diastolisk dysfunktion. Begge tilstande forværrer prognosen for patienterne, hvilket lader til især at gøre sig gældende for kvinder, fortæller Mats Højbjerg Lassen, læge på Afdeling for Hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital og førsteforfatter til studiet, hvori man ser nærmere på årsagerne til de kønsspecifikke forskelle. Studiet udgør en del af det større studie ’Tusinde & 1’ under Steno Diabetes Center Copenhagen og Gentofte Hospital:

”I mange andre sammenhænge beskytter det kvindelige køn mod udvikling af hjerte-kar-sygdom, men når man er kvinde med type 1-diabetes, mister man den kønsspecifikke beskyttelse. Man ved, at kvinder er i øget risiko, men man ved endnu ikke præcis hvorfor. Det håber vi nu at blive klogere på,” fortæller Mats Højberg Lassen. 

Ved hjælp af ekkokardiografi har forskerne hidtil undersøgt 1093 patienter med type 1-diabetes og uden kendt hjertesygdom. Gennemsnitsalderen i kohorten var 50 år. Dette med henblik på at finde frem til de allertidligste markører på, at patienterne er i gang med at udvikle diabetisk kardiomyopati. 

Elasticitet og stivhed

Det man ved er, at kvinders hjerter er mindre end mænds og mere elastiske, og måske derfor reagerer de mere negativt på den ’stivhed’, der kan opstå i hjertet ved type 1-diabetes. Tabet af elasticitet i hjertet hos kvinder ser i hvert fald ud til at have mere alvorlige konsekvenser end for mændene, som har mindre elastiske hjerter, men mere muskelmasse i hjertet. Det er den hypotese, som Mats Højbjerg Lassen og hans kollegaer i studiet arbejder ud fra. 

”Når vi måler det diastoliske tryk hos henholdsvis mænd og kvinder, forholder det sig 

sådan, at når kvinder går fra at have normalt fyldningstryk i venstre ventrikel til at få moderat forhøjet fyldningstryk, så femdobles risikoen cirka for et kadiovaskulært outcome hos kvinder, mens der kun er cirka halvanden gang øget risiko for mænd med den samme øgning i fyldningstryk. For mænd med type 1-diabetes betyder en øgning i det tidlige fyldningstryk altså ikke så meget som hos kvinder, og det kan måske forklares ved, at de ikke er så afhængige af elasticiteten i hjertet, som kvinder er.”

Et let tilgængeligt værktøj

I dag benytter man ikke ekkokardiografi til at screene patienter med type 1-diabetes for at identificere dem, som er i særlig risiko for at udvikle diabetisk kardiomyopati, fortæller Mats Højbjerg Lassen. Men det kan måske blive aktuelt i fremtiden:

”Type 1-diabetes-patienter har for manges vedkommende levet med deres sygdom siden ungdommen. De træner, ryger som oftest ikke, spiser sundt. De går til årlige kontroller på Steno Diabetes Center og er i det hele taget nogle af de mest screenede borgere i Danmark. Udvikling af diabetisk kardiomyopati er til gengæld vanskelig at spore på et tidligt tidspunkt - inden de får symptomer. Her kan vi benytte os af ekkokardiografien, som er en relativt simpel og ikke omkostningstung procedure.”

Man vil nemlig gerne have et let tilgængeligt værktøj, som kan hjælpe med at identificere patienter, som er i særlig risiko, med henblik på at forbedre deres prognose. Det værktøj, man har i klinikken i dag, som kan se tidlige ændringer i hjertets eget blodkredsløb, er rubidium-PET scanninger, fortæller Mats Højbjerg Lassen. Men man kan ikke tilbyde alle diabetes-patienter dyre PET-scanninger i screeningsøjemed. 

Et vågent øje

Forskernes ønske er dog på et tidligt tidspunkt – inden patienterne får symptomer – at blive i stand til at finde frem til risikoprofilen for udvikling af hjerte-kar-sygdom hos de omkring 10 procent af de kvindelige type 1-diabetes-patienter, som er i markant øget risiko. 

”Det vil give os mulighed for at holde et særligt vågent øje med dem og gøre os i stand til tidligt at sætte ind ved at opstarte eller intensivere kardioprotektiv behandling for at forebygge et kardiovaskulært outcome. Det giver naturligvis ikke mening at sætte alle kvindelige type 1-diabetes-patienter i en aggressiv behandling, fordi behandlingen også har bivirkninger. Behandlingen skal stå mål med de fund, man gør hos den enkelte kvinde.”

Ny foton-tællende scanner skal give hurtigere kræftdiagnose

også pp

 

Ny foton-tællende scanner skal give hurtigere kræftdiagnose

Dan­marks før­ste fo­ton-tæl­len­de CT-scan­ner er blevet in­stal­le­ret på Her­lev og Gentofte Ho­spi­tal. Den nye scanner giver markant skarpere billeder og større præcision og kan dermed bidrage til en hurtigere og mere nøjagtig diagnose. 

I begyndelsen af marts søsattes det første større projekt med den nye scanner, hvor fokus er på mennesker, hvor man har en mistanke om, at de har kræft i bugspytkirtlen. Det er en diagnose, som ofte opdages sent, og formodningen er, at den nye teknologi kan bidrage til tidligere og mere nøjagtigere diagnoser.

”Med den nye generation af foton-tællende CT-scannere kan vi se mindre strukturer og har bedre mulighed for f.eks. at skelne mellem kræftknuden og organet på scanningen. Det kan bidrage til tidligere diagnostik og på sigt overlevelsen for vores patienter. Dette gælder ikke kun for kræft i bugspytkirtlen, men vil også få betydning for andre patientgrupper med f.eks. lungekræft, metastaser i rygsøjlen, brud i knogler og lungefibrose,” siger overlæge på Afdeling for Røntgen og Skanning, Michael Brun Andersen på hospitalets hjemmeside.

Små knoglestrukturer

​​Den nye scanner, som er installeret på hospitalets Afdeling for Røntgen og Skanning, er baseret på en teknologi, der gør det muligt at se langt mindre detaljer end ved normale CT-scannere. Det gælder f.eks. ved små knoglestrukturer, hvor scanneren kan se strukturer helt ned til 0.125 millimeter. Det er 16 gange bedre opløsning end en normal CT-scanner og bedre end det menneskelige øje.

”Modsat de traditionelle scannere kan en foton-tællende CT-scanner ikke kun detektere fotoner, efter de har passeret gennem menneskekroppen, men også måle deres energi, hvilket gør den bedre til at identificere hvilken vævstype der er tale om. I praksis betyder det, at lægerne i højere grad kan se om der er tale om sygt eller rask væv,” siger læge og forsker Felix Müller, Afdeling for Røntgen og Skanning.

Herlev og Gentofte Hospital er det første hospital i Danmark, og blandt de første i verden, der har taget scanneren i klinisk brug.

 

Tarmmikrobiomet forudsiger respons på immunterapi

Togså pp

armmikrobiomet forudsiger respons på immunterapi

Den største undersøgelse til dato bekræfter sammenhængen mellem tarmmikrobiomet og respons på immunterapi mod moderrmærkekræft. Studiet belyser den potentielle indvirkning af god kost og tarmsundhed på overlevelseschancerne hos patienter, der får immunterapi.

Undersøgelsen, som er publiceret i Nature Medicine, sammensatte den hidtil største kohorte af patienter med melanom fra fem kliniske centre i Storbritannien, Holland og Spanien samt prøver af deres tarmmikrobiom. Forskerne gennemførte en storstilet metagenomisk undersøgelse (sekventering af tarmmikrobiomet) af sammenhængen mellem tarmmikrobiomets sammensætning og funktion og respons på immunterapi.

Resultaterne viser, at der er en kompleks sammenhæng, som involverer forskellige bakteriearter i forskellige patientkohorter. Tilstedeværelsen af ​især ​tre bakterietyper – Bifidobacterium pseudocatenulatum, Roseburia spp. og Akkermansia muciniphila – synes at være forbundet med et bedre immunrespons, mens andre bakterietyper hænger sammen med et dårligere respons. Et yderligere fund var, at mikrobiomet er stærkt påvirket af patientens tilstand og kost.

”Tarmmikrobiomet er unikt, og ikke to mennesker har samme bakteriesammensætning, så det er forbavsende, at man faktisk finder et mønster. Men når man sammenligner på tværs af studier, kan man stadig ikke finde fællesnævneren – det er ikke de samme bakteriearter, der forudsiger responset. Selvom vi har at gøre med den største undersøgelse til dato, er der brug for flere undersøgelser med mange tusinde kræftpatienter, før vi ud fra tarmmikrobiomet med en stor grad af sandsynlighed kan forudsige, hvilke patienter der vil reagere positivt på immunterapi,” siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Gentofte Hospital og Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Han har læst forskningsartiklen, men er ikke selv involveret i studiet.

Det store gennembrud

Tarmmikrobiomet kan ændres gennem kostændringer, næste generation af probiotika og fæcestransplantation, og denne ændring modificerer mikrobiomets påvirkning af immunsystemet. Forståelse af mikrobiomets egenskaber kan gøre det muligt for klinikere at ændre en patients mikrobiom, før behandlingen påbegyndes eller efter behandlingssvigt. I dag reagerer færre end 50 procent af patienterne positivt på immunterapi mod melanom, så det er afgørende at finde metoder til at øge responsraten.

Oluf Borbye Pedersen forudsiger, at der vil gå mindst fem år, før man har tilstrækkeligt med data til at kunne give et pålideligt billede af sammenhængen mellem tarmmikrobiomet og immunterapirespons ved modermærkekræft. Men det vil ikke alene kunne ændre den kliniske praksis. Det store gennembrud sker først, når man med lodtrækningsbaserede behandlingsforsøg kan påvise en effekt, og den slags forsøg pågår allerede flere steder i verden.

”I lodtrækningsforsøgene giver man halvdelen af patienterne en cocktail af bakterier, som har vist sig at kunne forudsige et positivt respons på behandlingen, og så håber man, at det vil øge responsraten, så flere får gavn af immunterapien. Resultater af den type undersøgelse vil afgøre, om tarmbakterier kommer til at spille en vigtig rolle i behandlingen fremover,” mener Oluf Borbye Pedersen.

Fæcestransplantation kan blive fremtiden

Professor Inge Marie Svane, som leder Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, har også læst studiet. Hun er heller ikke selv involveret i det.

”Resultaterne underbygger, at mikrobiomet spiller en rolle, men det viser også, at det er en meget kompleks rolle. Mikrobiomet påvirkes af mange forskellige faktorer, og det er meget svært at kontrollere, men der er formentlig en gruppe af patienter, som kan have gavn af en modificering af tarmmikrobiomet,” siger hun.

Inge Marie Svane forudsiger, at man i fremtiden vil benytte fæcestransplantation til melanompatienter med behandlingssvigt.

”Der er ingen grund til at fæcestransplantere alle melanompatienter up front, men det giver mening at gøre det med patienter med behandlingssvigt efter immunterapibehandling. Om vi når dertil afhænger af, om medicinalfirmaerne kaster sig ud i det. Teknologien findes allerede, men nogen skal stå for produktionen og distribueringen af fæcestransplantat, for det har vi ikke udstyret eller kapaciteten til på hospitalerne,” siger professoren.

Hun fremhæver et pilotstudie udgivet i Science, som viste, at man ved at transplantere fæces fra modermærkekræftpatienter, som opnåede respons med immunterapi, til behandlingsrefraktære patienter, førte til, at nogle af de refraktære patienter pludselig opnåede respons.

Selvom Inge Marie Svane er optimistisk, understreger hun, at implementering af fæcestransplantation i behandlingen ikke er uden forhindringer.

”Vi ved stadig ikke, hvilke bakteriesammensætninger, der fungerer, og hvordan man udvælger de patienter, som skal donere fæces. Eller om man i virkeligheden kan opnå det samme resultat ved for eksempel at give patienterne en fiberrig kost,” siger hun.

I december 2021 udkom et studie i Science, som viste, at fiberindhold i maden øger chancen for effekt af immunterapi ved modermærkekræft. Samtidig indikerede resultater fra samme studie, at indtag af probiotika er forbundet med dårligere respons på immunterapi.

”Det viser, at man skal være forsigtig med at manipulere mikrobiomet. Det er ikke bare én tarmbakterie, men bredden af bakterier og samspillet mellem dem, der er afgørende,” siger Inge Marie Svane.

”Man skal også være opmærksom på, at alle former for lægemidler påvirker tarmmikrobiomets sammensætning og funktion, og personer med cancer får alle mulige lægemidler oven i cancerterapien,” påpeger Oluf Borbye Pedersen.

En sund kost er også vigtig

Hvis man vil opnå en dyb forståelse af tarmmikrobiomets påvirkning af immunterapiresponset, er det nødvendigt med standardisering af indsamlings- og analysemetoderne, mener Oluf Borbye Pedersen.

”Der skal laves standardprocedurer for, hvordan man opsamler afføringsprøver og ekstraherer og analyserer DNA fra dem, så de bliver analyseret på samme måde overalt. Det kræver en stor, international koordinering af de metoder, man anvender. Derfor er det nødvendigt med internationale forskningskonsortier med støtte fra f.eks.  EU og NIH,” siger han.

Oluf Borbye Pedersen forventer, at modificering af tarmmikrobiomet  om fem til 10 år vil blive en del af den kliniske praksis ved behandling af modermærkekræft.

”Det har jeg stor tillid til og forhåbninger om, men det er formentlig ikke nok blot at give en cocktail med en håndfuld immunmodulerende bakterier eller foretage en fæcestransplantation. Det handler også om at spise en varieret og overvejende plantebaseret kost, som fremmer væksten af de sundhedsfremmende bakterier,” siger han.