Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Indtil videre har politikerne kun fået nyttesløse statusorienteringer i den politiske taskforce, lyder det fra de to sundhedsordførere, Kirsten Normann Andersen (SF) og Per Larsen (Kons.).

Politikere: Løhdes taskforce på kræftområdet er en papirtiger

Skrevet af Anne Westh den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) oprettede en politisk taskforce som en del af genopretningsplanen på kræftområdet, men indtil videre har politikerne kun fået nyttesløse statusorienteringer, lyder det fra to sundhedsordførere.

To måneder er gået, siden sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede en genopretningsplan for kræftområdet bestående af fem initiativer, som skulle sikre rettidig behandling af kræftpatienter. Genopretningsplanen kom i kølvandet på kræftsagen fra Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ikke er blevet behandlet inden for de maksimale ventetider og er blevet fejlinformeret om deres rettigheder. 

En af initiativerne var at nedsætte et politisk taskforce for kræftforløb med deltagelse fra alle Folketingets sundhedsordførere. Taskforcen skal efter planen ”følge genopretningen af kræftområdet, herunder med status-orienteringer om udfordringer, løsninger og fremgang”. 

Men flere medlemmer fortæller nu, at der intet nyt er sket i de seneste to måneder i taskforcen. En af dem er Kirsten Normann Andersen, der som sundhedsordfører for SF deltog på det seneste – og eneste – afholdte møde 19. april i gruppen.

”På mødet fik vi kun en orientering om det, som vi allerede vidste fra pressen; en gennemgang af de fire øvrige punkter i genopretningsplanen, og at de var i gang med at indhente oplysninger om kræftområdet fra alle regionerne,” siger hun.

”Det er det letteste arbejde, der er sat i gang nu, for de undgår at tænke i de fremadrettede løsninger. Jeg har fået bekræftet min bekymring for, at den politiske taskforce og hele genopretningsplanen kun er en papirtiger (papirtiger er et udtryk, der kommer fra Kina og betyder, at noget virker farligt og handlekraftigt, men i virkeligheden er tandløs, red.)".

Ingen fremadrettede løsninger

Der foreligger kun sparsomme oplysninger om, hvad den politiske taskforce skal foretage sig: Der er ikke noget kommissorium for taskforcen, der definerer arbejdsopgaverne, og der findes heller ikke noget referat fra det indtil videre eneste møde, som blev afholdt 19. april. 

Kirsten Normann Andersens bekymring om, at taskforcen blot er en papirtiger, deler Per Larsen, der er sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti.

”Første møde bestod kun af information om, hvad ministeren havde tænkt sig at foretage sig, og vi fik ikke mulighed for at byde ind. Det viser også, at genopretningsplanen ikke er nok. Der skal mere til, hvis der reelt skal ske noget på kræftområdet,” siger han.

Flere statusmøder løser ikke problemerne

Begge politikere er rystede over, at de har gået rundt inde på Christiansborg, uden at diverse orienteringssystemer har opfanget og viderebragt, hvor galt det egentlig stod til på Aarhus Universitetshospital. 

Derfor mener de heller ikke, at det er godt nok med flere statusmøder i den politiske taskforce, hvis man reelt skal løse problemerne på kræftområdet.

”Personligt er jeg optaget af, hvad der kommer til at ske med patienterne. Kan de patienter, der ikke har fået behandlingen til tiden, få erstatning? Og hvad med de nye patienter, der kommer i samme situation,” siger Kirsten Normann Andersen.

Per Larsen mener, at det er nødvendigt at tænke bredt i løsningen af udfordringerne på kræftområdet.

”Det handler om at få hele systemet fra diagnostik til behandling til at fungere bedre. Nogle patienter kan sendes til udlandet, men vi skal også styrke samarbejdet mellem regionerne, investere i ny teknologi og uddanne mere personale,” siger Per Larsen. 

Både Kirsten Normann Andersen og Per Larsen har tidligere kaldt ministeren i samråd og stillet skriftlige spørgsmål på baggrund af kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital. Det arbejde vil de følge tæt op på, indtil de har set reelle resultater af genopretningsarbejdet på kræftområdet. 

 

 

Fakta: Genopretningsplanen

24. marts iværksatte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde en genopretningsplan for kræftområdet. Genopretningsplanen kom i kølvandet af sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor patienter med fremskreden tarmkræft har ventet for længe på behandling.
 
“Kræftpatienter og deres pårørende skal kunne have fuld tillid til vores kræftbehandling, og derfor fremlægger jeg i dag en genopretningsplan for kræftområdet, som bl.a. skal være med til at sikre, at patientrettighederne bliver overholdt, og alle kræftafdelinger i hele landet lever op til krav og regler,” sagde Sophie Løhde.

Som en del af genopretningsplanen skal Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2. kvartal 2023 i samarbejde med alle fem regioner gennemføre en gennemgang af kræftområdet med fokus på ventetider, patientrettigheder og kapacitet.

Derudover skulle alle regioner inden udgangen af april 2023 gennemgå deres lokale instrukser, vejledninger og praksisser for, hvordan kræftpatienter sikres og informeres om deres rettigheder.

De fem initiativer er:

  • Faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet
  • Styrket regeloverholdelse
  • Forstærket indberetning til sundhedsmyndighederne
  • Indskærpelse af regionernes vejledningspligt om erstatning
  • Nedsættelse af politisk taskforce

Deltagerne i den politiske task force er alle Folketingets ordførere.

genopretningsplan